Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske coronaforskere i internationalt kapløb: Vil ikke komme først, men udvikle »den mest effektive vaccine«

Spikeproteiner, mus og ”fast track”. Sådan vil danske forskere – i internationalt kapløb – få en vaccine mod coronavirus klar »inden for et år«.

Corona rammer verden
Illustration: Rina Kjeldgaard

På den ene side er stemningen »bizar« i Mærsk Tårnet ved Panum-bygningen i København for tiden. På den anden side er den ganske god.

Nok ligger de 15 etager, der normalt myldrer med mennesker, næsten tomme hen, mens coronapandemien strammer sit greb om det danske samfund. Men inden for højhusets mure gør et hold af forskere fra Københavns Universitet fremskridt i arbejdet med at udvikle en vaccine mod den virus, som på få uger har sat verden i stå.

»Overordnet går det faktisk rigtig godt. Vi har en masse milepæle undervejs, og det ser ud til, at vi er ved at nå vores første. Den vigtigste første komponent er at udtrykke det antigen, der skal rettes et immunforsvar imod,« forklarer Adam Sander, forsker og lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Vores store force, mener vi selv, er at være dem, der kommer med den mest effektive vaccine.

Adam Sander, lektor og forsker ved Københavns Universitet

Han taler om et såkaldt spikeprotein, der ligner det, som den rigtige coronavirus har i sig. Det er det protein, som er nøglen til succes, og holdet på Københavns Universitet benytter sin egen patenterede vaccineteknologi til at udvikle det.

Forskerne har 20 mio. kr. i EU-forskningsmidler i ryggen og har netop fået andel i yderligere 13 mio. kr. fra Carlsbergfondet, og resultatet kan blive afgørende. Også selv om der verden over er indledt et hæsblæsende kapløb, og der ifølge WHO nu arbejdes på mindst 35 forskellige coronavacciner på verdensplan.

Ifølge planen er vaccinen klar »inden for et år«, forklarer Adam Sander, men erkender, at der meget vel kan opstå udfordringer, som påvirker tidsplanen. Det kan der for alle, og i forhold til kapløbet har medicinalvirksomheden Moderna Therapeutics i USA allerede lavet den første test på et menneske.

Men tid er ikke alt. Hele processen er nøje planlagt. Når første milepæl er nået, handler den næste om at sætte corona-spikeproteinet fast på overfladen af viruslignende partikler.

»Da har vi på teknisk niveau formået at skabe en kunstig coronavirus, som vi formoder, at folks immunforsvar vil reagere kraftigt imod,« forklarer Adam Sander.

Nøgleordet her er »formoder«. For en formodning er ingenlunde nok, når en vaccine skal godkendes. I første omgang skal den danske vaccine derfor testes på mus for at se, om deres immunforsvar udvikler de rette antistoffer som et modsvar og derved immunitet mod virkelighedens coronavirus.

Fra mus til mand

Går det efter planen, tager forskerne her et fast track til kliniske forsøg på mennesker. Normalt vil man teste vaccinen på større dyr tættere på den menneskelige fysiologi for at se, om vaccinen også der har effekt. Men lige på det punkt prioriteres hastighed.

»Vores mål er at initiere de kliniske forsøg om ca. ni måneder. Vi vil se på, hvordan sikkerheden ser ud, når vi sprøjter vores vaccine ind,« forklarer Adam Sander.

»Vi skal finde ud af, om der ved øget indsprøjtet mængde af vores vaccine opstår uønskede bivirkninger, og samtidig vil vi parallelt måle immunresponsen i vaccinerede personer.«

Ved at hæve dosen – og ved at gå fra en til to indsprøjtninger – vil forsøgene vise, om immunforsvarets værn mod coronavirus bliver stærkere ved øget dosis. Eller om man eksempelvis når et plateau, hvor øget dosis ikke længere har tilstrækkelig effekt.

»Det er vigtigt at vide, for man skal altid holde dosis på et minimum, både af hensyn til bivirkninger og produktion. Jo mere effektiv en vaccine man har, jo mindre en mængde er der behov for at sprøjte ind,« siger Adam Sander.

Og dermed er vi tilbage ved tesen om, at tid ikke er alt – tidspresset midt i en coronakrise til trods.

»Vores store force, mener vi selv, er at være dem, der kommer med den mest effektive vaccine, ikke at være de første. Det er det, der skal berettige vores vaccineudvikling,« som Adam Sander siger.

BRANCHENYT
Læs også