Her er de otte vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen
Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
Afgrundsdyb hvidvaskkrise: Danske Banks troværdighed når et historisk lavpunkt. Danske Banks kunder flygter og efterlader en bank med en historisk lav troværdighed. Danske Banks nye topchef: Undskyld, undskyld, undskyld. Hvidvaskskandalen ændrer den danske banksektor: Her er hvidvaskskandalens vindere og tabere.
Ambu-topchef står til gevinst på 400 mio. kr.: Nu lægger han alle detaljer om lønpakken frem. Ambu med Lars Marcher i front vil lægge alle detaljer frem om det optionsprogram, der står til at forgylde ikke mindst ham selv. Meldingen bliver positivt modtaget blandt investorer. Ambus Mr. 4.000 procent flyttede fra familien i tre år: »Hvis du vil lære at være en bullfighter, you must first learn to be a bull«.
Værste dag i otte måneder: Trump giver centralbank skylden for stort aktiedyk i USA. Donald Trump kalder den amerikanske centralbank for »vanvittig« efter store dyk på aktiemarkedet onsdag. Flere toneangivende aktieindeks, blandt andet Dow Jones og Nasdaq, endte med et fald på mere end tre procent. (Ritzau)
Tusindvis af danskere stadig strandet efter flykonkurs. Rejsegarantifonden må erkende, at antallet af danskere, der er ramt af konkursen i det islandsk-ejede Primera Air, er væsentligt højere end først antaget.
Aarhusianske iværksættere rammer guld med simpel stress-app. Folkenen bag appen Resilio har indgået samarbejde med PFA og Ørsted. Det skal skabe grobund for ikke mindre end en million brugere inden for få år, siger stifter.
Hvordan kunne en offentligt ansat trække 111 mio. kr. ud til sig selv? Den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen er mistænkt for storsvindel af landets udsatte. Ifølge et dokument er det sket med sindig manipulation af udbetalinger. (JP)
Advarsel til danske eksportører: Flere dårlige betalere i Østeuropa. Kreditforsikringsselskab opfordrer danske virksomheder, der eksporterer til Østeuropa, til at være særligt opmærksomme på deres køberes betalingsevne.
Fitness World køber schweizisk kæde. Danmarks største fitness-kæde har været på schweizisk storindkøb. Fitness World, der har omkring 170 centre herhemme, har købt den anden største fitnesskæde i Schweiz, Basefit.ch. (Børsen)
Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.


