Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter
Frit slag for banker at gå videre med negative renter | Salget af grønne obligationer eksploderer | Opråb fra virksomheder og organisationer: Hvornår kommer pengene ud fra hjælpepakker?
GODMORGEN
I dag kommer det amerikanske jobtal - det såkaldte "kongetal", som er en vigtig strømpil for den amerikanske økonomi, og dermed også hvilken retning landet bevæger sig i 14 dage før, en ny præsident indtager embedet. Men først dagens Briefing Morgen fra Finans.
Nyheder
Professor: Bankerne har frit slag for at gå videre med negative renter
Langt flere danskere risikerer at blive ramt af negative renter på deres indlån. Bankerne har i 2020 i hurtigt tempo sænket deres grænse for negative renter. Alligevel har danskerne foreløbig reageret meget lidt, konstaterer professor Jesper Rangvid fra handelshøjskolen CBS. Dermed er der umiddelbart frit slag for bankerne til at gå videre.
Danskerne har foreløbig reageret meget lidt på at skulle betale negative renter. Derfor må man gå ud fra, at grænsen for, hvornår de negative renter sætter ind, fortsætter nedad, vurderer professor Jesper Rangvid, CBS. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup.
Salget af grønne obligationer eksploderer
Virksomheder og investorer med mod på grønne investeringer har fået øjnene op for en særlig form for obligationslån, hvor pengene kun må bruges til klimavenlige formål. De såkaldt grønne obligationer har været et lidt overset redskab i den finansielle værktøjskasse, siden de kom på banen for 20 år siden. Men nu har virksomheder og investorer for alvor kastet sig over lånene.
Opråb fra virksomheder og organisationer: Hvornår kommer pengene ud fra hjælpepakker? Flere brancheorganisationer kræver hurtig handling med penge til virksomheder fra kriseordninger. Erhvervsministeriet lover, at kompensation for faste omkostninger kommer i en fart - efter en EU-godkendelse. Festvirksomheden Grunk Event er et af de firmaer, der venter på hjælpepakke: »Vi er tæt på konkurs«.
Aktiekursen stiger: Nu er Tesla mere værd en Facebook. Stigningen i aftes var på et tidspunkt på knap 6 pct., og dermed overhalede elbilproducenten for første gang tech giganten Facebook målt på markedsværdi. Aktieværdien af Tesla er på 12 måneder steget med mere end 700 pct. Samtidig har Jeff Bezos, stifteren af Tesla, nu overhalet Jeff Bezos, ejer af Amazon, som verdens rigeste.
Top-demokraten Nancy Pelosi: Mike Pence bør fjerne sin præsident fra embedet. Pelosi opfordrer vicepræsident Mike Pence og den amerikanske regering til at aktivere den amerikanske forfatnings 25. tilføjelse, som gør det muligt at fjerne præsident Trump fra embedet.
Luksuskoncern køber smykkeselskab i milliardhandel. Den franske luksuskoncern LVMH har afsluttet et kæmpestort opkøb af den amerikanske smykkevirksomhed Tiffany, selvom selskabet tidligere forsøgte at løbe fra handlen.
Det skriver andre
Coronasmitten kan boome i marts trods nedlukning. Selv med de nuværende hårde restriktioner får ny britisk variant smitten til at blusse voldsomt op og kan forsinke åbning, viser nye tal fra SSI. “Når først den engelske variant får overtaget, så får vi balladen," lyder advarslen. (Børsen - låst artikel)
Ny coronabølge vil banke privatforbruget ned med 10 mia. kroner. Nedlukningen er hård, og opsvinget er udskudt, lyder det i en ny prognose for den danske økonomi fra Danske Bank. (Berlingske – låst artikel)
Boeing betaler 15 milliarder i forlig om ulykkesramt fly. Luftfartsselskabet Boeing har indgået et milliardforlig med den amerikanske stat i sagen om to ulykkesramte fly af typen 737 MAX. Pris: 2,5 mia. dollars, som svarer til godt 15 mia. kroner.
Serie: Den grønne bølge
Regeringer og investorer smed i slutningen af 00'erne milliarder efter grønne projekter, som senere faldt med et brag. Nu er der en ny grøn bølge i gang, som du måske også læste læste højere op med de grønne obligationer. Men har man lært lektien fra den grønne boble? Læs vores serie om milliarderne, der i disse år vælter ind i bæredygtige investeringsfonde, og som både bringer nye muligheder og nye problemer med sig for finansmarkedet. Er det hele hype eller en grøn revolution? Finans ser på konsekvenserne for investorer og markedet.
Solyndra - som producerede cylinderformede solceller - var et af de grønne væksthåb, som gik fallit i 2012. Før da havde selskabet modtaget 500 mio. dollars i långarantier fra den amerikanske stat. Her er det den tidl. præsidentkandidat republikanske Mitt Romney, der taler foran selskabets hovedkvarter. Foto: AP Photo/Mary Altaffer.
Indsigt
Mødelokalet hedder Maskinrummet. Navnet virker sært malplaceret her i Udenrigsministeriets stueetage med cognacrøde sofaer, sikringsdøre og et gulvtæppe med FN’s 17 Verdensmål. Men Anne Marie Engtoft har ikke desto mindre valgt Maskinrummet som ramme for et interview om sine første 100 dage som Danmarks techambassadør med base i Silicon Valley. Hvilket sådan set siger en del om hendes tilgang til diplomati og om strategien i den kommende periode.
Anne Marie Engtoft har gjort en dyd ud af at opnå en form for personlig relation til repræsentanterne for de store techselskaber, fordi det ifølge diplomaten er afgørende for et godt forhandlingsklima. Foto: Gregers Tycho.
Finans fakta
Danmark er et af verdens bedste lande at bo i for udlændinge, der er udstationeret af deres arbejdsplads, de såkaldte expats. På en ny liste er Danmark nr. 2, og kun Schweiz vurderes at være et bedre land at arbejde i, når man kommer fra udlandet, viser en analyse foretaget af den globale konsulentvirksomhed Blacktower Financial Group.
Danmark er helt i top, når det gælder arbejds- og levevilkår for såkaldte expats. Grafik: Anders Thykier.
Dagens profil
Der var midt i 1980’erne flere end 30 elever i klassen for svagstrømsstuderende på Københavns Teknikum. Men der var kun én kvinde. Det var Marianne Andersen. I dag er hun er selvstændig rådgiver og prisbelønnet stifter af High5girls, der skubber unge kvinder i retning af videnskab, teknologi, matematik og ingeniørarbejde.
Marianne Andersen blev i december 2020 belønnet for High5girls med tildelingen af Agnes & Betzy-prisen, en ligestillingspris som Ingeniørforeningen, IDA står bag. Foto: Stine Bidstrup.
Dagens tal
Det er så mange meter, man nu igen skal holde afstand fra hinanden, når man bevæger sig ude i det offentlige rum. Det nye afstandsmål til hinandnen træder i kraft fra i dag i forlængelse af de nye coronarestriktioner. Det betyder også, at alle supermarkeder og andre dagligvarebutikker har måttet lave afstanden på klistermærker i gulvet om og indrette butikkerne efter det.
Børs
Nervøsiteten blev dæmpet - nye rekorder på Wall Street. Da Kongressen fik godkendt valget af Joe Biden til kommende præsident, dæmpedes nervøsiteten på aktiemarkedet. Sandsynligvis også fordi vedtagelse af en økonomisk hjælpepakke er nært forestående. Det brede S&P 500-indekset steg 1,5 pct. og lukkede i rekordniveau. Dow Jones voksede 0,7 pct. og satte også rekord. Nasdaq, som onsdag vendte et plus til minus tog imidlertid størst revanche og gik frem med 2,6 pct. – også til nyt topniveau. Her er den seneste børsberetning.
Debat
Ser vi en ny dansk hyper glocal-trend i 2021? Sådan spørger Natasha Friis Saxberg, der er direktør for IT-Branchen. Under coronakrisen har vi nemlig shoppet globale brands i lokale onlinebutikker. Og den sprudlende kreativitet under krisen varsler en spændende fremtid for butikkerne, mener hun.
Det sker i dag
- Erhverv: Matas kommer med tal for julesalget.
- Erhverv: Tal for konkurser 2020 kommer fra Danmarks Statistik.
- Økonomi: Det amerikanske kongetal, tallet for jobskabelse, bliver offentliggjort
- Økonomi: Handelstal for boligsalget i december 2020, bliver offentliggjort.
- Økonomi: Nye tal for arbejdsløsheden i november, 2020.
- Øvrigt: Cavlingprisen, der er dansk journalistiks svar på filmens Oscar, uddeles.
PS...
Scenerne fra den amrikanske kongres, hvor vrede Trump-tilhængere tiltvinger sig adgang, og mindst en bliver skudt og dræbt har skabt røre i hele verden. Trump står mere og mere isoleret tilbage og selv loyale støtter falder nu fra. Det gælder også internationalt, hvor ledere fra hele verden fordømmer det skete.







