Fortsæt til indhold

Briefing Morgen

Medicinalselskaber frygter Putins vrede.

Briefing

GODMORGEN

En russisk rigmand, der beskrives som ”uden skrupler”, er nu sat i spidsen for Carlsbergs russiske bryggeri. Imens frygter danske medicinalselskaber, at Putins vrede vil ramme dem. Læs mere i Briefing Morgen, hvor vi også samler op på bankkonkurrenterne Danske Bank og Nordeas handel i Norge. God læselyst.

Foto: Sergey Ilyin

Frygt for russisk anstød mod medicinselskaber: »Det optager alle danske virksomheder«
Hvis de danske medicinalselskaber vækker Putins vrede, risikerer de, at han tvinger dem til at give deres patenter fra sig. De risikerer ikke blot at miste deres russiske forretning, men også at bidrage til at opbygge en ny konkurrent, der kan ramme dem langt videre, hvis Putin gør alvor af tidligere trusler.

Forsker: »Vi kan fravælge restauranter med sure smileys - hvorfor ikke arbejdspladser?«
De seneste år har lovgivere tvunget flere virksomheder til at lægge langt flere informationer frem - det gælder f.eks. evalueringer og data om bæredygtighed. På arbejdsmiljøområdet findes en »bemærkelsesværdig undtagelse«, lyder det fra Peter Dahler-Larsen, professor og evalueringsforsker ved Københavns Universitet.

Topchef betaler 0 kr. for 285.000 kunder: »Jeg synes, det er den rigtige pris«
Nordea glæder sig over, at privatkundeforretningen i Norge vokser med 50 pct.
, efter at banken har købt op hos konkurrenten Danske Bank. Men det er overraskende, at Danske Bank ikke har formået at få penge ud af at overdrage sin norske privatkundeforretning til Nordea, mener analytiker.

Boligsalget er det dårligste siden 2014
Vendingen på boligmarkedet lader vente på sig. Salget af boliger var i 1. halvår det dårligste siden 2014, viser nye salgstal fra Boligsiden.dk.

Putin overdrager Carlsbergs bryggeri i Rusland til gammel ven
Han er glad for judo og øl og beskrives som ”uden skrupler”. Og så har hans nære venskab med Ruslands præsident, Vladimir Putin, flere gange sikret ham lukrative poster og statslige ordrer. Nu tilsmiler heldet igen den 70-årige Tajmuras Bollojev. Han er manden, der nu er sat i spidsen for Carlsbergs bryggeri i Rusland, skriver DR i dette portræt.

Internationalt

Microsoft tilbyder gratis sikkerhedsfunktion efter muligt kinesisk cyberangreb
Efter pres fra amerikanske cybersikkerhedsmyndigheder meddelte Microsoft onsdag, at det vil levere gratis cloud-sikkerhedslogfiler til alle kunder i de næste par måneder, skriver Bloomberg.

Goldman Sachs med laveste overskud i tre år
Wall Street bankerne har haft et svært seneste kvartal. Goldman Sachs faldt til sit laveste kvartalsoverskud i tre år. Et kostbart tilbagetog fra forbrugerbanksektoren har ramt banken, og det blev forværret af den omfattende afmatning i handelsaktiviteten, skriver Financial Times.

Salget af USA’s tidligere favoritøl er styrtdykket
Det afgrundsdybe fald er konsekvensen af en boykot
, der har bredt sig i USA mod bryggeriet Anheuser-Busch InBev, der brygger Bud Light, efter bryggeriet i april præsenterede en kampagne for øllen med en transkønnet influencer som frontfigur.

Portræt

Foto: Stine Bidstrup

Fra ejer til chef: »Alle brancher bliver overhalet af virkeligheden på et tidspunkt«
Da Søren Jensen i 2015 stiftede fintechselskabet Goappified sammen med to andre iværksættere var målet klart:

»Jeg havde efterhånden bidraget til at gøre rige folk rigere. At skabe succes for mig selv var en ting, jeg endnu ikke havde krydset af på listen,« siger han om springet til at blive selvstændig.

Debat

Virksomheder bør involvere salgsafdelingen på deres grønne rejse
Virksomheder skal ikke kun spørge sig selv, hvordan de minimerer deres egen påvirkning på væsentlige bæredygtighedsområder, men også hvad de kan bidrage med til at løse kundens udfordringer i omstillingen for at forblive konkurrencedygtige, mener Christian Engkrog Andersen, partner i The Footprint Firm.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: PostNord, Johnson & Johnson, Vattenfall, Nokia, Telenor Group og United Airlines kommer med regnskab for første halvår af 2023.
  • Økonomi: Boligsiden offentliggør en oversigt over handelsaktiviteten i juni. Derudover kommer Danmarks Statistik med tal på danskernes forbrugerforventninger for juli 2023. Finans Danmark kommer med udlånsstatistik for 2. kvartal 2023, som viser realkreditsektorens udlånsaktivitet.
  • Udland: Boris Johnsons erstatning i det britiske parlament skal vælges 20. juli, efter at den tidligere premierminister har trukket sig fra parlamentet.

PS...

Han elsker, når det regner om sommeren. »... så drypper det jo lidt på os. Vi plejer at sige på kontoret, at vi både er glade, når det regner, og når det er solskin,« siger Andreas Søgaard. Han er adm. direktør i i virksomheden Dripdrop, der sælger paraplyløsninger til hoteller over hele Europa. For få år siden var virksomheden tæt på at lukke, men det seneste år er antallet af kunder femdoblet.