Briefing Morgen:
Fremgang over hele linjen: 6 ud af 10 virksomheder trodser krisefortælling med overraskende styrke
GODMORGEN
Velkommen til en ny uge på Finans, hvor nyhederne allerede står i kø. Vi har plukket de vigtigste i ugens første briefing. God læselyst!
Slagter Friis på Frederiksberg er kommet styrket gennem de seneste års kriser. Medejer Peter Friis (tv.) har stadig kødlystne kunder i butikken. Foto: Stine Bidstrup.
Fremgang over hele linjen: 6 ud af 10 virksomheder trodser krisefortælling med overraskende styrke
Størstedelen af landets små og mellemstore virksomheder har oplevet økonomisk fremgang gennem kriseårene, viser ny overraskende regnskabsanalyse. Alligevel afviser slagtemester Søren Friis, at virksomhederne sidder på flæsket oven på inflationstider.
Kraftig stigning i dansk eksport til landene omkring Rusland vækker bekymring
Russerne vil gå langt for at få fat i de produkter, som de har brug for, selvom de er sanktionerede, vurderer eksperter. En kraftig stigning i danske virksomheders salg til lande omkring Rusland rejser derfor flere spørgsmålstegn.
Femdobling på 12 år
Mens mange østeuropæere er i årevis taget til Danmark for at arbejde, har fortællingen lydt. Omvendt har det været svært at tiltrække folk fra Sydeuropa, når arbejdsmanglen skulle dækkes. Nu viser nye tal dog, at antallet af fuldtidsbeskæftigede italienere, spaniere og portugisere er steget fra 3801 i juni 2011 til 19.276 fuldtidsbeskæftigede i juni 2023, og udviklingen er især gået hurtigt siden sommeren 2020, skriver Børsen.
Fond sidder på magten i dansk barkæde
Den danske barkæde Old Irish Pub fik for nylig en kapitalfond ind i ejerkredsen. Men ejerfordelingen blev holdt hemmelig. Nu kaster nye oplysninger i cvr-registeret et lys over i hvert fald ejerfordelingen i Old Irish Pub. Kapitalfonden Standard Investment har nemlig overtaget kontrollen over Old Irish Pub. Fonden sidder nu på over 50 pct. af både anparterne og stemmerne i Old Irish Pub.
Dansk Erhverv: Danskerne ”pjækker” for 720 mio. kr. om året
Inden for de seneste 12 måneder har ca. 340.000 danskere taget en sygedag uden reelt at være syge. I folkemunde har de pjækket fra arbejde.
Internationalt
Undersøger metaltyveri for hundrede millioner
Europas største kobberproducent Aurubis efterforsker en formodet sammensværgelse mellem leverandører og ansatte. Det sker, efter virksomheden har afsløret, at der mangler metaller til en værdi af flere hundrede millioner euro i varebeholdningen. Det skriver Reuters.
Ny kinesisk smartphone skaber bekymring
Kinesiske Huawei lancerede i sidste uge sin seneste topmodel på internettet uden yderligere annoncering. Selskabet har de seneste år været underlagt strenge restriktioner fra USA, som bla. forbyder eksport af 5G-teknologi. Nu går bekymringen på, at selskabet selv har udviklet 5G-microchips og dermed forhindre USA’s bestræbelser på at begrænse mobilproducentens fremskridt, skriver Washington Post.
Hollywood-srejke koster Californien milliarder
Hollywood-strejken har ikke kun ramt skuespillere og manuskriptforfattere i Californien. Også andre brancher er påvirket af den kædereaktion, der har forkrøblet hele underholdningsindustrien. Det fastslår chefstrateg Kevin Klowden ved Milken Institute, der har forsket i strejken og dens økonomiske konsekvenser, overfor Financial Times.
Karriere
Efter at have været i en tidligere lederstilling i tre måneder, erfarede Corinna Refsgaard, at arbejdet gjorde hende skidt tilpas. Foto: Stine Bidstrup.
Barskt arbejdsklima: ISS-direktør gav op i tidligere lederjob
En hård tone på arbejdspladsen og en unfair behandling medvirker til, at næsten hver fjerde på danske arbejdspladser ikke føler, at de hører til der. Corinna Refsgaard, HR-direktør i ISS, har selv prøvet at miste humør og energi i et lederjob.
»Det er vel learning by pain,« siger Corinna Refsgaard, som beretter om den smertefulde årsag til, at hun som leder i mange år har været bevidst om ikke at tillade en giftig arbejdskultur, hvor de ansatte er bange for at sige deres ærlige mening.
Debat
Sådan skal fremtidens medarbejdere ledes
De unge taler om Quiet quitting og #gowokegobroke. Hvorfor er det så vigtigt at kende til, når man arbejder med ledelse og HR og skal finde fremtidens arbejdskraft? Ole Holdgaard, adm. direktør for Ungarbejde.dk, gennemgår begreberne, før han kommer frem til sin pointe, og giver seks konkrete løsningsforslag i dette indspark.
Det sker i dag
- Udland: Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) begynder topmøde, som varer indtil den 7. september.
- Udland: Mandag er det 25 år siden, at Google blev grundlagt.
- Statistik fra udland: Tyskland kommer med tal på import og eksport i juli.
PS...
Nyt ur kan sende dig til lægen
Et nyt ur på markedet ligner ved første øjekast et helt almindeligt ur, men bag det harmløse udseende gemmer der sig elektronik, som kan måle så mange af kroppens funktioner - bl.a. begyndende hjertesygdom og dårlig søvnkvalitet, at uret nærmest kan betegnes som en slags assisterende doktor skriver Ritzau. Uret Scanwatch 2 er fransk og kommer fra firmaet Withering.


