Briefing
BREAKING

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans onsdag morgen

Foto: Colourbox

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Danske topchefer banker globale konkurrenter på digitale investeringer. Nordiske topchefer investerer massivt mere i digitalisering end kollegerne over resten af kloden, viser en KPMG-undersøgelse. De "gammeldags" ejerformer med fonde og familier får en del af æren.
 

Gårsdagens globale cyberangreb er nærmest økonomisk terrorisme. Sådan betegner Erhvervsminister Brian Mikkelsen abgrebet, som bl.a. ramte Mærsk og lagde dele af virksomhedens IT-systemer ned. I kølvandet på angrebet, der betegnes som et såkaldt ransomware-angreb, hvor hackere låser computerne og kræver løsesum for at låse den op, har National Operativ Stab (Nost) været samlet for at drøfte eventuelle nationale tiltag. (DR/Ritzau)


Zuckerberg jubler: Facebook har 2 milliarder brugere
. Facebook har rundet en ny milepæl og har nu to milliarder månedlige brugere. Det tog det sociale medie under fem år at lægge endnu en milliard til brugertallet.


Lars Larsen køber stifter ud af Letz Sushi
. Dynekøbmanden Lars Larsen overtager hele Letz Sushi-kæden. Stifteren træder dermed ud af ejerkredsen.


Militant fagforening udfordrer franske Macron
. Den militante, franske fagforening CGT opfordrer til en strejke i alle Frankrigs virksomheder. Det skal ske 12. september som protest mod regeringens planer om at gennemføre reformer på arbejdsmarkedet. Det kan blive en vigtig test for præsident Emmanuel Macrons reformplaner. (Reuters)


Her er de største EU-bøder i nyere tid
. Selv om der er tale om en rekordstor bøde til internetgiganten Google, har EU-Kommissionen adskillige gange de seneste år udstedt bøder for flere milliarder.
 

Vindmøller på land sætter ny rekord. Vindmøller på land har rundet en milepæl: Den samlede kapacitet i Danmark er nu over fire gigawatt (GW). Konkret betyder det, at 27 procent af vores elforbrug nu kan dækkes af vindmølleenergi, oplyser brancheforeningen Vindmølleindustrien. (Ritzau)
 

Zalando køber sig ind i dansk modemilliardærs selskab. Bestseller-koncernen og den tyske onlineaktør Zalando står sammen om selskab, som vil skabe digital handel mellem Europas modemærker og tøjbutikker.


Canada siger god for kemigiganters fusionsplaner
. I Canada har konkurrencemyndighederne nu godkendt den planlagte fusion mellem DuPont og Dow Chemical. Godkendelsen er faldet på plads, efter at parterne har indvilget i at sælge en del af deres aktiver. (Bloomberg)
 

Dansk firma vil gøre bæredygtig laks til eksporteventyr. Et danskbaseret firma, Atlantic Saphire, der er førende i verden med produktion af store bæredygtige laks til lands, har netop rejst en halv milliard kroner hos investorer til at starte et kæmpe lakseanlæg op i Miami i USA.
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også