Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de tre største udfordringer ved at samarbejde virtuelt

Når corona har sluppet sit tag, er vi blevet mange erfaringer klogere. Ikke mindst på, hvordan vi kan arbejde sammen på en effektiv og værdiskabende måde, når vi bliver ’socialt distanceret’ som nu.

Corona rammer verden

I øjeblikket deles en simulering af effekten af ’social distancering’ fra Washington Post massivt på de sociale medier. Simuleringen viser den store effekt, der er ved at begrænse og forsinke udbredelsen af coronavirussen – en effekt, som regeringen med sine historiske tiltag i øjeblikket er i fuld gang med at forsøge at realisere.

Og påvirkningen på den almindelige dansker og vores arbejdsmarked er enorm. Mange er allerede opsagt eller sendt hjem – og for begge parter indebærer det store ændringer i dagligdagen. Lad os fokusere på den sidste gruppe: De hjemsendte.

For der er jo en række praktiske ting, der skal være på plads, for at få en effektiv hjemmearbejdsplads op at stå. Jeg nævner i flæng, at medarbejderne skal have udstyret på plads på hjemmefronten, kapaciteten for virksomhedens fjernadgang og licenser skal være tilstrækkelig og processer for samarbejde og kommunikation skal være tydeligt beskrevet og udmeldt.

Hold kortere møder mere hyppigt, aftal virtuelle frokoster med dine kolleger og medarbejdere og interesser dig for, hvad dine kolleger og medarbejdere laver i løbet af dagen.

For medarbejderens vedkommende handler det om at bruge værktøjerne, der er stillet til rådighed af virksomheden og følge arbejdsgange og procedurer, være ekstra opmærksom på falske mails og sms’er, om corona og tjekke om opdateringer sker automatisk eller kræver handling.

Men det er det praktiske – er du som leder opmærksom på de tre største udfordringer ved at samarbejde virtuelt i dine teams?

Udfordring 1: Isolation

Undervejs på en almindelig dag har vi en masse fysisk interaktion med vores kolleger, samarbejdspartnere og kunder. Men i den virtuelle verden er det stærkt begrænset, og man bør derfor intensivere den sociale interaktion virtuelt. Hold kortere møder mere hyppigt, aftal virtuelle frokoster med dine kolleger og medarbejdere og interesser dig for, hvad dine kolleger og medarbejdere laver i løbet af dagen, og hvordan de håndterer situationen. Opsøg muligheder for at skabe interaktion og samarbejde, og vær ikke bange for at spørge om råd og feedback.

Udfordring 2: Brænde ud

Når vi arbejder på egen hånd, kan vi blive (for) fokuserede på at få færdiggjort alle vores opgaver. Det kan medføre stor eksekveringskraft, men samtidig betyde, at vi ikke får holdt de fornødne pauser i løbet af dagen og misser måltider og muligheder for at klare hovedet. Bed dine medarbejdere gå til deres virtuelle arbejdsplads, som de normalt går til kontoret og skab en klar struktur for, hvornår de arbejde,r og hvornår de holder pauser, går en tur, spiser frokost osv. Forsøg også – hvis muligt – at lægge op til at ’indhegne’ en del af deres hjem til at være kontorpladsen, som de kan bevæge dig til og fra.

Udfordring 3: Antagelser

Når vi arbejder sammen fysisk, kan vi i langt højere grad forstå hinanden gennem kropssprog, toneleje, mimik osv. Når vi arbejder virtuelt, har vi i udgangspunktet ikke adgang til den slags vigtige signaler, hvilket betyder, at vi øger risikoen for fejlkommunikation og misforståelser. Vær tydelig og rigelig i din kommunikation og sørg for at ’meta’-kommunikere, hvor du skitserer baggrunden for, at du siger som du gør. Og sørg for at lytte aktivt, så vi hele tiden søger at forstå, hvad der rent faktisk siges og menes, når vi ikke kan tage vores normale signaler som kropssprog og mimik i brug.

Hvis du har styr på de her tre udfordringer, er du et rigtigt godt sted i forhold til at sikre dig, at du og dine hjemsendte medarbejdere kommer så godt som muligt igennem krisen – og omfanget af, hvor meget vi faktisk lærer om at arbejde virtuelt i denne krisetid, vil i høj grad styrke fundamentet for den virtuelle samarbejdsform, efter at corona-pandemien har lagt sig.

BRANCHENYT
Læs også