Sådan kommer Europa igennem krisen

Den danske stat er med hele Folketinget bag sig slået ind på en meget effektiv kur mod den økonomiske krise, der allerede er i gang, og som kommer som en følge af coronaen. Politikernes handlinger viser, at de har forstået, hvad der skete i den foregående krise og har forstået at slå ind på en politik, hvor de direkte understøtter erhvervsliv og beskæftigelse. Det er godt for Danmark.

Denne krise er startet i den virkelige økonomi, til dels fordi regeringerne lukker land efter land for at undgå en endnu større krise med mange døde, men den har effekter ind i det finansielle marked, så der let kan opstå en krise der. Dette er i modsætning til krisen i 2008, som begyndte i den finansielle verden, men som hurtigt ramte den virkelige økonomi direkte på efterspørgsel og produktion.

På kort sigt har det vist sig, at alle de store spillere på børserne forsøger at skaffe sig cash og derfor sælger værdipapirer af den ene eller anden art. Det udsætter hele den finansielle sektor for et voldsomt pres, som vi ser i disse dage med store fald på børserne. Dette kan forhåbentlig klares ved, at centralbankerne får overbevist markederne om, at de stiller ubegrænset likviditet til rådighed. Denne proces er i gang i skrivende stund.

Det virkelig farlige i den nuværende krise er, at andre landes regeringer ikke udviser den samme beslutsomhed som den danske regering. Nogle regeringer vil måske ikke af ideologiske grunde, eller fordi de ikke kan låne på de internationale finansmarkeder eller udstede flere penge.

De ideologiske grunde kunne være, at de ikke mener, at regeringen skal blande sig, eller at det vil være en katastrofe at skabe mere statsgæld. En anden mulighed er, at de mener, at statsunderskud finansieret ved pengeudstedelse fører til hyperinflation, hvor man skal have en trillebør med pengesedler for at købe en pakke sæbe.

Pengeudstedelse var netop det, der langt om længe i 2012 førte til, at Europa begyndte at komme ud af krisen, og vi fik ikke hyperinflation, ja, vi fik ikke engang inflation, dvs. samtidig stigning i priser og lønninger.

I den foregående krise hævdede man fra politisk hold, at man ikke kunne understøtte erhvervslivet, fordi man var bundet af EU’s budgetregler. De blev dengang betragtet som mere væsentlige end millioner af europæeres indkomst og velbefindende, fordi nogle frygtede hyperinflationen. Denne gang er man heldigvis blevet klogere, så man har suspenderet budgetreglerne.

Landene kan nu tillade sig at leve med store midlertidige budgetunderskud, som vil hjælpe økonomierne. Men vil det også hjælpe lande som Grækenland, der vil blive uhyre hårdt ramt, hvis coronaen fortsætter ind i sommeren, fordi en stor del af produktionen i Grækenland er knyttet til turisme? Og vil det også gælde Italien, som dels er hårdt ramt af coronaen, dels er stærkt forgældet?

I disse som i de andre EU-lande kan man ikke selv udstede penge, men må lade den europæiske centralbank gøre det. I Danmark er det Nationalbanken. Teknisk foregår det ved, at staterne udsteder statsgældsbeviser for at finansiere deres kriseudgifter. Dem køber ECB efterfølgende for euro, som den kan udstede.

Tilsvarende i Danmark, hvor det er Nationalbanken, der trykker penge. ECB har netop meddelt, at man har ophævet de restriktioner, den tidligere havde pålagt sig selv mht. at købe statsgældsbeviser fra de mest gældsatte lande, herunder Italien og Grækenland. Det er virkelig godt nyt for sammenholdet i EU.

Man kan spørge om pengeudstedelse ikke skaber inflation, som er en samtidig stigning i lønninger og priser ved at folk får flere penge mellem hænderne. Men her er pointen netop, at staten gennem Nationalbanken udsteder penge for at forøge forbruget, fordi en stor del af det normale forbrug er faldet væk.

Kun hvis folk vil køber mere, end der produceres, skabes der inflation. Efter krisen er overstået, kan man ”suge” den ekstra likviditet op igen via skatter eller ved at sætte renten lidt op, så folk atter får noget for at sætte penge i banken.

Niels Westergård-Nielsen