Har de danske politikere gjort det godt nok? Ja!

Det pibler frem med alt det, Danmark burde have gjort inden krisen, og beskyldninger om, at de ansvarlige har sovet i timen og reageret alt, alt for sent. Man kan være enig eller uenig, men vi må også være realistiske. Det virker, som om ALT fokus er på coronavirussen, og at ressourcerne er uudtømmelige. Men sådan har det jo ikke været før nu.

Vi kan godt være enige i, at vi burde have trukket alle danske skiturister hjem fra Italien, inden vi kendte til udbruddets omfang, og vi burde også have lukket grænserne for italienere, der smuttede direkte fra ankomsthallen og ned i Metroen. I bagklogskabens krystalklare lys ville alle fremtidige, rigtige beslutninger være givet på forhånd.

Beslutningen om et virusberedskab ville måske have klinget hult, hvis vi blot skruer tiden tilbage til 2019. Og det ville alt andet lige være på bekostning af andre ting. Skulle vi have droppet de aggressive og omkostningstunge klimaindgreb? Eller skulle vi have droppet at bygge nye skoler? Eller skulle vi have brugt færre penge på kultur?

Når alt det er sagt, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor Danmark ikke havde forberedt sig mere – ikke bare på virusangreb, men også på en ny atomkrig, risikoen for nedlukning af al energi fra udlandet og for at løbe tør for olie. Listen fortsætter, for der er uendeligt mange farer ude i verden.

Spørgsmålet er bare, hvilke der er mest realistiske? Og skal vi prioritere i forhold til, hvad folk frygter mest, eller efter matematisk sandsynlighed? Begge dele ville have været en tabersag i dansk politik i forhold til et virusberedskab, for de sidste lignende udbrud i Kina kom aldrig til Europa. Man har svært ved at forestille sig en folketingssal, hvor alle entydigt ville have stemt for det.

Helt generelt er det svært for folk at forholde sig til ting, som man ikke er midt i, eller som kan knyttes op på noget velkendt. Tag bare de hussalg, hvor der ikke er købere, fordi boligens nuværende look skræmmer folk væk, selvom der blot kræves en klat maling og udskiftning af grimme IKEA-møbler i alverdens anti-stilistiske farver.

Eller når en iværksætter lancerer en ny idé, og alle peger fingre og siger, at ”det vil aldrig lykkes, navnet er også tåbeligt, og der er slet ikke et marked for sådan en skør idé”. Og hvorfor skal vi i det hele taget læse sikkerhedsfolderen i flyet, før flyet styrter ned?

Lille Danmark er i det store verdensperspektiv nødt til at holde igen med at beskytte sig mod alle mulige fremtidige farer og i stedet agere hurtigt, når der kommer store forandringer. Det er noget usædvanligt, at et land har et sådant sammenhold og respekt for politikerne, når vi står i en krise som den nuværende.

Dét er et effektivt våben og billigere, end hvis vi skulle have været forberedt på Jordens undergang ud fra alle tænkelige scenarier. Så alt i alt, politikerne har gjort det godt, men ikke godt nok, og hvad så? Lige nu må vi forholde os til situationen og det, vi ved, og dernæst handle bedst muligt ud fra det.

Toke Kruse