Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den sorte svane har grimme ællinger på slæb

Den nuværende økonomiske krise er kulminationen på flere faktorer. Lige nu ser det sort ud, men der er lys for enden af tunnelen.

Corona rammer verden

Coronakrisen har kastet aktierne ud i den største nedtur siden finanskrisen i 2008-2009. Det hidsige globale virusudbrud har været en såkaldt sort svane for de finansielle markeder – en uforudset begivenhed, som de færreste investorer for få måneder siden havde forestillet sig og taget højde for i deres investeringer.

Samtidig er den sorte svane desværre ikke ankommet alene. Den har et par grimme ællinger på slæb, og ikke af den eventyrlige slags, der bliver til smukke, hvide svaner. De grimme ællinger er imidlertid vigtige for forståelsen af, hvorfor globale aktier er faldet meget og hurtigt, som tilfældet er.

Den første af de grimme ællinger er det store prisfald på olie. Som om coronavirussen ikke var nok, brød en oliekrig ud mellem Rusland og Saudi-Arabien tidligere på måneden. Saudierne ønskede en reduktion af olieproduktionen for at holde hånden under oliepriserne, russerne afviste forslaget, og i stedet har Saudi-Arabien truet med at åbne yderligere op for hanerne for at presse russerne, der har højere produktionsomkostninger per tønde end saudierne. Hvor olieprisen (WTI) ved årsskiftet lå i 61 dollar per tønde, roder den nu rundt omkring 23-25 dollar.

Normalt er lavere oliepriser positivt for global økonomi, men de ekstreme olieprisfald ramte aktiemarkederne som en bulldozer. De forstærkede investorernes nervøsitet og havde i særdeleshed en negativ effekt på olieselskabernes aktier og virksomhedsobligationer, og her møder vi den anden grimme ælling i fortællingen; markedet for kreditobligationer.

Coronavirussen og de store olieprisfald har været et chok for kreditobligationer, som blandt andet er obligationer udstedt af virksomheder. Mange af dem er styrtdykket, drevet af investorernes flugt fra risiko og stigende nervøsitet for, om udstederne af obligationer nu også vil være i stand til at overholde deres betalingsforpligtelser over for investorerne. Ser vi på high yield-obligationer, som er kategorien af virksomhedsobligationer med dårligst kreditværdighed, er de i Europa faldet omkring 20 pct. de seneste fem uger (ICE BofAML, Euro High Yield Index).

Mens coronakrisen er eskaleret, og de finansielle markeder de seneste fem uger har stået i flammer, har investorer verden over haft travlt med at skrue ned for risikoen i deres porteføljer, og når huset brænder, løber du ud af den dør, der er åben

De lave eller negative renter på de mest sikre statsobligationer har de senere år lokket stadig flere investorer over i kreditobligationer – herunder high yield-obligationer, der giver betydeligt højere renter, og som man i parentes bemærket kaldte junk bonds før i tiden.

Problemet med disse obligationer er blot, at de i krisetider opfører sig mere som aktier end som obligationer, og her kommer vi til humlen ved det hele: Hvor aktier generelt er likvide – dvs. at man relativt hurtigt kan skille sig af med dem – er kreditobligationer generelt illikvide.

Mens coronakrisen er eskaleret, og de finansielle markeder de seneste fem uger har stået i flammer, har investorer verden over haft travlt med at skrue ned for risikoen i deres porteføljer, og når huset brænder, løber du ud af den dør, der er åben. Det er et grundlæggende menneskeligt instinkt. Mens kreditmarkederne frøs til, så mange obligationer nærmest var umulige at handle, kunne investorerne hurtigere sælge ud på aktiemarkederne – og det satte derfor ekstra turbo på aktiekursfaldene.

Og hvad er status så nu? Den sorte svane lever fortsat i bedste velgående, og de grimme ællinger vralter stadig i hælene på den. Men de skræpper lidt mindre højlydt end for en uge siden eller to. Over hele verden er regeringer og centralbanker gået til modangreb på bæsterne med økonomiske hjælpepakker af historiske dimensioner for at understøtte økonomierne, og det har blandt andet været med til at tø kreditmarkederne lidt op.

Generelt forventer vi i Danske Bank, at vi har lagt de værste fald bag os på aktiemarkederne, men dermed ikke sagt, at vi nødvendigvis har ramt bunden. Nedlukningen af global økonomi vil utvivlsomt have en voldsomt negativ effekt på væksten i et par kvartaler, men i løbet af 2. halvår af 2020 forventer vi en genopretning af den økonomiske aktivitet – og erfaringsmæssigt vender aktiemarkederne et godt stykke tid før økonomien.

BRANCHENYT
Læs også