Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danmark får ikke en statsgældskrise – vi har vores egen valuta

Mange frygter en statsgældskrise og en efterfølgende ’regning’ pga. hjælpepakkerne og den økonomiske opbremsning. Men vores valutasuverænitet sikrer, at vi ikke får en statsgældskrise, som det kendes fra eurozonen.

Corona rammer verden

I krisetider får stater ofte underskud på de offentlige finanser. Og gudskelov for det. Underskuddet sikrer, at staten sender flere penge ind i økonomien, end den trækker ud via skatten. Det skaber øget efterspørgsel og opbygger løbende en finansiel formue hos befolkningen, som giver os mod på igen at forbruge og investere i en ellers usikker tid.

Hjælpepakkerne vurderes med betydelig usikkerhed at koste 56 mia. kr. Hertil skønner Nationalbanken, at færre skatteindtægter og større automatiske udgifter til arbejdsløshed vil tilføje 75 mia. kr. til statens gæld.

Flere økonomer, journalister og politikere udlægger disse udgifter som en 'regning' til eftertiden. Tydeligst har været cand.polit. Robert Spliid, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School: »Der kommer intet løft af sundhedsvæsenet og dagtilbud. Der bliver ingen skattelettelser, snarere skatteforhøjelser. Lige nu bruger regeringen i løbet af kort tid de penge, som skulle have været investeret i kommende generationer«.

Situationen ser dog helt anderledes ud, hvis man kender til den økonomiske skole Modern Monetary Theory (MMT).

MMT-økonomer tager udgangspunkt i, hvordan pengesystemet konkret fungerer, når de analyserer økonomien. Fra dette perspektiv har stater større finanspolitisk råderum, end hvad man typisk får indtryk af i den økonomiske debat, såfremt de udsteder egen valuta og ikke har gæld i fremmed valuta.

Kort fortalt bliver investorerne ikke i tvivl om statens evne til at betale i egen valuta, og statsgælden er derfor en sikker havn. Som Japans 238 pct. gæld ift. BNP viser, kan stater med egen valuta sagtens have stor gæld, hvis økonomien har brug for det.

Helt optimalt er det også at have flydende valutakurs, så man kan prioritere renten til at holde samfundets rentebyrde nede frem for at fastholde en bestemt valutakurs.

I modsætning til de fleste udviklede lande, har eurozone-lande opgivet at have egen valuta. De udsteder ikke længere egen valuta og deres gæld er derfor ikke længere en sikker havn. Derfor førte finanskrisen kun til en statsgældskrise i eurozonen.

Som ECB's forskningsafdeling skrev i 2017: "De finanspolitiske myndigheder i eurozonen har opgivet evnen til at udstede statsgæld fri for konkursrisiko. Som konsekvens har effektiv makroøkonomisk stabilisering været vanskeligt at opnå."

Vigtigheden af at staten har suverænitet over sine valutaforhold går ofte tabt i den danske debat. Traditionen startede i 2010, hvor Danmark indførte sparepolitik af frygt for at ende som Grækenland, selvom vores valutaforhold er væsensforskellige.

Økonomiprofessorerne Torben M. Andersen og Michael Svarer påstod for nyligt, at "en lære fra finanskrisen er, at en høj statsgæld kan blive destabiliserende. Bliver gælden tilstrækkelig høj, stiger renten, og det udløser en sneboldeffekt med øget gæld, som giver endnu højere renter osv."

De to økonomer fortæller ikke læseren, at dette kun var læren for landene uden egen valuta i eurozonen. Selv der lærte man, at euro-eksperimentet ikke var holdbart, hvorfor centralbanken (ECB) fra 2012 brød reglerne ved at holde hånden under værdien af statsgælden via store opkøb.

Siden dengang har staterne frygtet, at ECB vil fjerne støtten, som lande med egen valuta tager for givet.

Økonomernes budskab er, at vores lave gældsniveau er positivt, så vi ikke rammes af mistillid. Men selv hvis mistilliden undgås, "så fjerner det ikke gælden".

Derfor spreder sig nu en gældsfrygt i debatten. F.eks. skrev Jarl Cordua forleden: "Almindelige skatteborgere, primært middelklassen og virksomhederne, kan allerede nu indstille sig på en klækkelig regning blandt andet henover skatten".

Men trygheden ved den danske statsgæld stammer fra, at vi udsteder vores egen valuta og ikke at vi har lav statsgæld. Vi har derfor intet behov for at reducere statsgælden efter coronakrisen, hvis det vil gå ud over beskæftigelsen og dansk erhvervsliv, som det hændte efter finanskrisen.

For at sikre en kraftfuld genopretning, må vi indse, at statens økonomi ikke fungerer som i eurozonen.

BRANCHENYT
Læs også