Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

I Hammershøj har de deres egen finansielle logik

Frem og tilbage kan være (næsten) lige langt; også finansielt. I Hammershøj bruger Danske Andelskassers Bank en regnemaskine med specielle egenskaber for at få pengene til at passe og kassen til at stemme.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Meget er ændret under coronakrisen, men noget er trods alt helt som det plejer. Selvstændigheden er ikke kun vigtig, men reelt eksistentiel for en række lokale pengeinstitutter.

Det sker ikke så tit, at pengeinstitutter uden for de største danske byer kommer i finansielt centrum. De seneste par år er der dog sket en hel del i Hammershøj.

For et par år siden var Spar Nord så lun på Danske Andelskassers Bank, at de ville overtage banken. Udviklingen tog fart, da banken købte Lind Invests aktier og efterfølgende lancerede et samlet tilbud på hele banken. Iderigdommen med hensyn til bevæggrunde for, at det ikke var en god ide hos Andelskassen, var mange.

Lang historie kort fortalt: Spar Nord fik på trods af gentagne og forhøjede tilbud en ægteskabskurv.

Lokale og venligtsindede fonde bakkede op om selvstændigheden; købte aktier i DAB i en rettet emission, som dermed udvandede Spar Nords ejerandel. Samtidig fik de venlige fonde, som vist nok har lånt til købet af aktierne, en 360 dages lock-up periode, hvor aktierne ikke måtte omsættes.

Året er gået, og renterne på lånet formentlig betalt. Aktivet derimod er nogenlunde der, hvor det prismæssigt blev købt minus 5-10 pct. Pengene passer måske.

Hvis fondene kun har ét aktiv - aktierne - og kun ét passiv – lånet - afhænger den gode relation af, hvad man har aftalt af vilkår med långiver. Hvor længe løber lånet? Skal der løbende betales afdrag? Og er der stillet andre behørige sikkerheder? Jeg ved det ikke.

Hvis fondene kun har ét aktiv, kan de ikke modtage "indtægter" andre steder fra end fra kursstigning og udbytte, og udbytte er netop det, som DAB efter præsentationen af sit 2019-regnskab har valgt at udbetale.

Herfra går det stærkt.

DAB annoncerer udbetaling af udbytte på 97,7 mio. kr. De har samtidig et fortløbende aktietilbagekøbsprogram på totalt ca. 17 mio. kr. Det giver en samlet udlodning på 117 mio. kr. De to ting går i den samme retning.

Mandag annoncerer DAB, at de vil sælge nye aktier. Med den ene hånd sender de altså 117 mio. kr. tilbage til investorerne, alt imens de med den anden sælger nye aktier for 80 mio. kr. Aktiesalget sker samtidig til "underkurs", og en finansiel formidler bliver formentlig honoreret godt for at foretage transaktionen.

Salget af nye aktier er formentlig sket til "venner af huset". Af en børsmeddelelse fremgår det, at "banken ønsker at bevare et stærkt kapitalberedskab" og derfor vil sælge nye aktier. Det kan helt isoleret set være en god ide.

Derimod er det underligt, hvordan man kan komme frem til en finansiel transaktion, som sender netto 37 mio. kr. ud af banken (formidlingsprovision oveni), og samtidig hævde, at man har styrket sit kapitalgrundlag?

Man kan med rette hævde, at formuleringen kunne have været, at DAB ønsker at styrke sin selvstændighedstrang. At udbyttet bliver udloddet, fordi nogle aktionærer har brug for det. At Spar Nord kan udvandes. At det alt i alt ikke betyder så meget, at banken har et løbende aktietilbagekøbsprogram, hvor aktier bliver købt til en højere kurs end nye aktier bliver udstedt til.

De oprindelige frelsende engle, som vristede DAB ud af Spar Nords omklamring har, jævnfør en meddelelse, givet bestyrelsen en ret til at placere deres aktier, hvis de måtte ønske at sælge.

Danske Andelskassers Bank har foretaget en markedsoperation og pengene passer på en eller anden måde.

Per Hansen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.