Europæisk mindsteløn kan skabe working poor-tilstande i Danmark

Lad det være sagt med det samme: Serviceforbundet er imod en lovbestemt EU-mindsteløn, og jeg vil komme ind på hvorfor herunder.

Men lad os først lige opridse, hvad EU-Kommissionen bl.a. hævder i deres høringsdokument, vil være konsekvensen af en EU-bestemt mindsteløn. De hævder blandt andet, at det vil fremme ligestillingen, øge arbejdsudbuddet, da incitamentet for at arbejde vil stige, og ikke mindst at det vil mindske fattigdommen.

Det kan godt være, at det argument holder i nogle udvalgte EU-lande, men man skal huske på, at der faktisk allerede er en lovbestemt mindsteløn i størstedelen af EU i dag. Der er nemlig en mindsteløn ved lov i hele 22 ud af 28 EU-lande. Danmark er undtagelsen sammen med Sverige, Finland, Østrig, Cypern og Italien.

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har været meget kritisk mod forslaget. Ministeren har bl.a. udtalt: »Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for.«

Og der er god grund til at være kritisk. For forslaget vil stille mange danske lønmodtagere ringere end i dag, og EU’s forslag vil rent faktisk også være et radikalt brud med den såkaldte danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter – og ikke politikerne – som aftaler løn- og arbejdsvilkår. Det er en model, som vi skal værne om, for den har vist sin holdbarhed og succes igennem mange år.

Vi har i 120 år her i landet reguleret lønninger ved overenskomster, der er resultat af forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Kun i meget sjældne tilfælde træder myndighederne ind med lovindgreb. Faktisk er modellen så god, at alle parter – arbejdsgivere, arbejdstagere og ikke mindst politikerne forsvarer den med næb og klør.

Både i Bruxelles og herhjemme har diskussionen om en lovbestemt EU-mindsteløn derfor fra starten været på alles læber, og med god grund, for meget står på spil. Man kan frygte, at fortalerne nu vil forsøge at argumentere for mindstelønnen som en kur på den ødelæggelse, coronakrisen har forårsaget mod den europæiske økonomi og arbejdsmarked.

En månedsløn på under 12.000 kr

Lad os lave et tankeeksperiment om, hvordan det ville se ud, hvis den EU-bestemte mindsteløn blev indført. Det er ikke til at vide, hvad niveauet bliver, men et kvalificeret gæt kunne være 71 kr. i timen. Det vil så give en månedsløn på ca. 11.400 kr. med ca. 4,33 uger per måned for en 37 timers arbejdsuge. Eller 136.800 kr. om året.

Derudover vil alle de rettigheder, som er optjent igennem mange årtier, også være væk. Det gælder f.eks. forhold om feriefridage, barselsforhold, opsigelsesrettigheder, betalt efteruddannelse, omsorgsdage og evt. seniorordninger. Alt i alt vil en EU-mindsteløn være ikke bare en bombe under de basale løn- og aftalevilkår, årtiers forhandlinger har sikret os, men et grundlæggende brud med den danske model.

Stigning i ’working poor’

Hvis vi ikke få sat en stopper for en EU-mindsteløn, vil vi deslige risikere at se en stigende gruppe af dem, vi kalder ’working poor’. Altså almindelige mennesker, der har et fuldtidsjob, men som ikke kan leve ordenligt af lønnen efter skat. Det er let at forestille sig, at den udfordring kan komme til at ramme enlige forældre med en månedsløn på 11.400 kr. om måneden.

Problemet er, at mange tror, at en lovbestemt mindsteløn er en garanti mod working poor-tilstande, da en sådan lov sætter en nedre grænsen for timelønnen. Men faktisk er virkeligheden en anden. Vi har set i lande med lovbestemt mindsteløn, at det ofte bliver den løn, der tilbydes ansatte i bunden af arbejdsmarked, og dermed er en lovbestemt mindsteløn faktisk med til at skabe flere working poor.

Der er derfor masser af gode argumentet for at afvise en EU-mindsteløn, så lad os stå sammen og få sikret, at ethvert forslag af den karakter ikke bliver til lov. Det er simpelthen ikke den rette kur på det problem, vi står over for.

John Nielsen