Serier

Har økonomien brug for mere brændstof?

Godt klaret, finansminister Wammen. Men nu venter den svære 2’er.

Corona rammer verden

Hjælpepakkerne har været den førstehjælp, som dansk økonomi har haft brug for. De har holdt hånden under både virksomheder og arbejdspladser. Men nu er den værste del af krisen forhåbentlig bag os. Dansk økonomi er i gang med en gradvis genåbning, og behovet for hjælpepakker svinder ind. I hvert fald den slags hjælpepakker, som bremser forandringer. For ganske få uger siden var det helt åbenlyst, at vi så skulle til at se på andre finanspolitiske værktøjer. Mere klassisk finanspolitik, som kunne give en kickstart af økonomien.

Men det der for få uger siden var helt åbenlyst, er det måske ikke længere. Det står i hvert fald lysende klart, at denne krise ikke er som andre kriser. I den seneste tid er flere overraskende nøgletal i hvert fald dumpet ned på mit skrivebord. Først og fremmest er privatforbruget ved at være tilbage på niveauet inden nedlukningen. Samtidig er boligmarkedet også kommet nogenlunde helskindet igennem krisen indtil videre. Vi så endda i maj, at antallet af sommerhushandler var det højeste i 16 år.

Godt nok kan der i forhold til både generelt forbrug og køb af sommerhuse være tale om, at man efter genåbning foretager de seneste par måneders indkøb på få uger, men det er alligevel en positiv overraskelse. For mig står det i hvert fald klart, at covid-19-krisen ikke er en normal krise. Samtidig bør det give anledning til at spørge sig selv i hvor høj grad, vi har behov for at skrue op for brændstoftilførslen til privatforbruget.

Man skal dog huske, at ikke alle nøgletal rummer gode nyheder. Hvor de danske tal har været en positiv overraskelse, er de udenlandske nøgletal det bestemt ikke. Det kan tynge den danske industri og de danske eksportvirksomheder. Samtidig vil udfasningen af de midlertidige hjælpepakker uvægerligt give anledning til konkurser og fyringer. Derfor mener jeg fortsat, at det er fornuftigt med yderligere lempelser af finanspolitikken. I et eller andet omfang.

Hvor vi i første omgang var dybt afhængige af, at handle hurtigt og kraftfuldt, har vi nu mulighed for at suge luft ind og vurdere mere præcist, hvad og hvor meget økonomien har brug for. Det skal vi benytte os af. Det næste skridt kan være at frigive danskernes feriepenge. Umiddelbart er det et oplagt tiltag, som både nemt og hurtigt kan sættes i søen. Hvis erfaringerne fra SP-pengene holder stik, kan det give i omegnen af 30.000 danske job.

Men det er også en øvelse rettet mod forbrugerne, som med stor sandsynlighed ikke er dem, der er hårdest ramt. Derfor bør eventuelle andre tiltag fokusere på de virksomheder og dele af økonomien, der bliver ramt af en mere langsommelig genopretning i udlandet. Det kan dog være svært at skelne mellem, hvilke virksomheder, der rammes af krisen og hvilke der rammes af nye og måske varige forbrugsmønstre. Den store udfordring og fare i sådan en øvelse er, at vi holder liv i noget, som alligevel ikke kan overleve.

På den måde er krisen langtfra slut, og i forhold til den økonomiske politik venter vi nu på den svære efterfølger til de første og succesfulde hjælpepakker.

BRANCHENYT
Læs også