Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det jyske syndrom står i vejen for din bæredygtige forretning

Danske virksomheder er i den grad begyndt at tænke bæredygtighed ind i forretningen, men det jyske syndrom i form spænder ofte ben. Lederne vil ikke fremstå pralende eller risikere greenwashing, og i stedet underkommunikerer de deres indsatser – og det går ud over forretningen.

En undersøgelse fra 2019 af Dansk Industri viser, at ni ud af ti danske virksomheder arbejder aktivt med bæredygtig forretning, og seks ud af ti har FN’s Verdensmål på radaren.

Det er et fantastisk udgangspunkt både i forhold til det økonomiske potentiale og i forhold til virksomhedernes fodaftryk på omverdenen. Til gengæld sender janteloven en glidende tackling på mange virksomheders vilje til at tale højt om indsatserne – og det resulterer i, at mange bevidst undlader at sætte spot på deres ellers glimrende indsatser.

Den tilbageholdende tilgang er kendt som greenblushing – eller ’det jyske syndrom’, som denne skribent ynder at kalde det. Og det er desværre en kæp i hjulet på virksomhedernes forretningspotentiale. For langt de fleste virksomheder er fokusset på bæredygtighed et middel til at styrke forretningen i form af både ressourcebesparelser og mere kost-effektiv sourcing af materialer. Men det gør sig også gældende gennem positionering af brandet i kundens bevidsthed og gennem et styrket employer brand, der kan tiltrække næste generation af hjernekraft til virksomheden.

I det lys er det mildest talt uhensigtsmæssigt at pakke indsatserne væk på grund af en kombination af jante-regler, ydmyghed og frygt for at blive stemplet som greenwasher.

Særligt mindre virksomheder sætter deres lys under en skæppe. Store virksomheder har sjældent samme problem med at kommunikere om de bæredygtige indsatser. Tag bare Ørsted, der efter en benhård, skarp og målrettet indsats nu er kåret som verdens mest bæredygtige selskab. Den historie skal de nok få fortalt. På den gode måde.

Anderledes ser det ud for underskoven af SMV’er, som består af sympatiske og velmenende virksomheder, der hver dag gør en verden til forskel, men ikke taler om det. Det er de lokalt forankrede virksomheder, der opretter skånejobs, siger ’ja tak’ til den langtidsledige eller finder plads til den utilpassede. Dem, der bedrev CSR længe før, det blev til et fag på CBS. Det er ægte, sympatiske og bæredygtige initiativer på mindre skala, som fortjener at blive set og hørt.

Og det er ikke kun forretningen, det går ud over. De mange NGO’er og græsrødder, som lever af andres velgørenhed, mister også værdifuld omtale. Så tal de gode aktiviteter op. Du inspirerer ikke bare andre til at følge dit eksempel. Du bliver indirekte ambassadør for dine foretrukne foreninger, og dine medarbejdere får et boost i stoltheden. Og når nu det bæredygtige sigte er et middel til at opnå vækst eller større markedsandele, bør du udnytte det til fulde. Det er synd og skam, hvis det jyske syndrom får lov til at begrænse potentialet.

Bæredygtighed er en forretningsaccelerator, men hvis du behandler dine aktiviteter som dybe hemmeligheder, trykker du bremsepedalen i bund på indsatser, der ellers har potentialet til at sætte din forretning i et højere gear.

Den, der lever stille, lever ikke nødvendigvis bedst.

BRANCHENYT
Læs også