Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Redningskranse overalt holder aktierne oppe

For aktieinvestorer er det særdeles gode nyheder, at de penge- og finanspolitiske myndigheder viser vilje til at stimulere økonomien og holde hånden under finansielle aktiver ud fra devisen ”whatever imaginable”.

Corona rammer verden

Den økonomiske recession, som formentlig begyndte medio februar, er slut. Økonomiske vækstindikatorer peger på, at et opsving blev indledt medio april. Vi har at gøre med en af historiens dybeste recessioner, men også den korteste. Det er naturligvis vanskeligt at mærke for alle dem, som ikke er vendt tilbage på job endnu, og som måske står til at miste deres job, når støtteordninger afvikles.

Sagen ser anderledes positiv ud for investorer i aktier og andre risikofyldte aktiver. De penge- og finanspolitiske myndigheders lyst til at stimulere økonomien og holde hånden under finansielle aktiver, er uden sidestykke. Mario Draghis berømte løfte om at gøre ”whatever it takes”, da den europæiske bank- og gældskrise kørte på det højeste, blegner i sammenligning. I dag synes mantraet hos myndighederne at være: ”Whatever imaginable”.

Siden finanskrisen har de større centralbanker opkøbt obligationer for at holde renterne i ro og stimulere med ekstra likviditet. Disse opkøb er under covid-19 forøget markant, og har haft den tilsigtede effekt. Finansieringsrenterne for gældsatte stater og virksomheder ligger langt under et normalt niveau: Markedet er skævvredet.

I et normalt marked, det vil sige de markeder, vi havde før finanskrisen, vil man over tid se at realøkonomisk vækst konvergere med realrenter, ligesom nominel økonomisk vækst konvergerer med nominelle obligationsrenter. I USA estimerer Congressional Budget Office, at den langsigtede nominelle vækstrate ligger på 3,7 til 4 pct. Til sammenligning er den 10-årige nominelle statsobligationsrente kun 0,7 pct. Der er altså en forskel på cirka 3 pct.

Dette er positivt nyt for gældsatte virksomheder samt staten. En normalisering af renterne til et frit, markedsbestemt niveau ville udløse en finanskrise. Til gengæld må unge pensionsopsparere betale gildet i form af unormalt lave afkastudsigter. Desuden er der en risiko for, at det tilskynder virksomheder til at udstede endnu flere obligationer, og investorer til at tage endnu mere risiko: Ikke fordi afkastpotentialet i risikofyldte aktiver er fantastisk, men fordi det risikofrie alternativ er miserabelt.

Samme mønster ser man i Europa. Hvordan centralbankerne på et fremtidigt tidspunkt vil blive i stand til at foretage et exit fra den aktuelle strategi, står hen i det uvisse. På samme måde er det uklart, hvordan man vil håndtere markant stigende inflation? De finansielle markeder beroliger sig ved, at det ikke er akutte problematikker.

De finanspolitiske myndigheder er også ude med de helt store redningskranse. Det er ikke målet i denne klumme at vurdere berettigelsen af de enkelte initiativer. Derimod skal det blot konstateres, at villigheden til lave finanspolitiske stimuli synes uden sidestykke, og forventningerne følger med i samme tempo.

I EU forhandler man pt. om en 750 milliarder stor ”Next Generation EU” støttepakke, ligesom EU’s budget er forøget med 1100 milliarder euro. Desuden er Tyskland vendt på en tallerken, og er nu villig til at finansiere en del af de økonomiske stimuli i Sydeuropa.

I USA har man tidligere søsat en 2200 mia. stor støttepakke. I juli ventes forhandlingerne om en 1000-1500 mia. dollar stor støttepakke igangsat, ligesom Det Hvide Hus barsler med en infrastrukturinvesteringsplan på 1000 mia. dollars.

Man kan diskutere hvor meget disse redningspakker vil undergrave det fremtidige vækstpotentiale, og dermed muligheden for jobskabelse og velfærd? Det synes dog ikke at være en diskussion, som er populær at tage lige nu.

For aktieinvestorer er det gode nyheder. Et nyt økonomisk opsving er i gang, og de penge- og finanspolitiske myndigheder gør ”whatever imaginable” for at holde alle skadesløse. Der er ingen grænser for redningskransenes størrelse og udformning. Og så er det måske også værd at huske, at USA i dag har en præsident, som måler sin egen succes op imod Dow Jones-aktieindekset!

BRANCHENYT
Læs også