Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fædre kan bidrage mere til ligestillingen

Familiefar og karrieremenneske. De to ting er ikke uforenelige modpoler, og denne erkendelse kan være med til at skabe mere ligestilling på arbejdsmarkedet.

Kvinders karriere rammes desværre tit hårdt af at få børn. Samtidig er det ofte en fordel for mandens karriere, når han også kan kalde sig for far. Et skørt paradoks. Men det kan udnyttes, og derfor vil jeg gerne give et godt råd videre til alle de andre fædre og chefer derude på arbejdsmarkedet.

Efter sommerferien skal jeg introducere mit barn nummer fire til institutionslivet. Min hustrus 11 måneder lange barselsperiode er slut, og jeg har haft den fornøjelse at være mere til stede end nogensinde.

Det har jeg, fordi jeg har været meget bevidst om det følgende.

Ærligt talt, så er det slet ikke svært at være far og karrieremenneske. I hvert fald ikke, hvis man sammenligner med at være mor. Det er nemlig svært.

Der tales meget om ligestilling, og om hvordan vi med regler kan skabe lige vilkår for mænd og kvinder. Men regler gør det ikke. Det handler om kultur, og om at mænd skal ændre holdning og tage ansvar.

Vi mænd skal erkende, at det er sværest for mødrene, og vi skal huske, at arbejdslivet ikke kun handler om os. Det handler i dén grad også om vores børns mor. Vi skal tage ansvar.

Det er ikke far, der oplever, at karrieren går i stå. Det er ikke far, der ikke kan få nyt job, fordi han er nygift og i den fødedygtige alder. Det er ikke far, der trækker måneder ud af kalenderen for at hellige sig barnet. Det er ikke far, der tager de fleste sygedage, og det er ikke far, der går på deltid, når hverdagen ikke hænger sammen.

Det er ikke far, der er mest bekymret for stort og småt. Det er heller ikke far, der bliver set skævt til af andre fædre, hvis han ikke bager økologiske boller til klassen, inviterer legegruppen eller melder sig til forældrerådet.

Der er intet far-politi. Der er kun et mor-politi.

Mænds karriere tager ikke skade af børn. Tværtimod. Mange arbejdsgivere anser det for at være et udtryk for modenhed og ansvarlighed at være far. Det skaber balance i livet, og særligt ved ansættelser i ledende stillinger har vi brug for modne og afbalancerede mennesker, der kan finde ud af både at udvise omsorg og tage ansvar.

Det er desværre lidt modsat med kvinder. Der tænker arbejdsgiverne nok lidt for ofte på ekstra sygedage, korte arbejdsdage og mangel på fleksibilitet.

Den styrkeposition, som vi mænd har på arbejdsmarkedet i forhold til kvinder, når de får børn, kan vi godt aktivere. Vi har plads til at tage mere ansvar.

Vi kan tage noget fleksibilitet. Vi kan godt møde lidt senere eller gå lidt tidligere. Vi kan godt tage vores del af barnets første sygedag, og vi kan godt tage fri for at komme til skole-hjem-samtale eller til tandlægen med vores børn.

Det er faktisk OK med chefen. I hvert fald de fleste chefer efterhånden.

Vi har som fædre masser af muligheder for at skabe rum i hverdagen til at være nærværende overfor børnene og til at tage hensyn til mor. Vi mænd kan godt hugge en hæl og klippe en tå hist og her.

Vi kan godt sige fra til ekstraopgaver og overarbejde. Vi kan godt tage tidligt fri om eftermiddagen og kompensere ved computeren derhjemme om aftenen. Vi kan godt droppe overnatningen efter firmafesten, fordi der er fodboldtræning lørdag formiddag. Vi kan faktisk også droppe hele firmafesten, fordi der er Disney Sjov og legeaftale.

Man kommer ikke igennem livet med børn uden at give afkald på noget på jobbet. Vælg fra på de ting, der koster mindst på karrieren. Det er sommetider svært, men det er både vigtigt og muligt.

I virkeligheden opdager chefen alligevel ikke rigtigt, hvem der ikke deltager i fredagsbaren, men vores børn opdager, at vi henter dem fra skole, og vores bedre halvdel sætter formentlig stor pris på, at vi er både ædru og hjemme fredag aften til at lægge armen om hende.

At være til stede i hverdagen er ikke bare en pligt. Det er en ret, et privilegium og en af livets største glæder. Det skal ikke spildes på at tage prisen som årets mest nidkært pligtopfyldende medarbejder.

Ingen pensionister ser tilbage på deres liv og tænker; gid jeg havde brugt nogle flere timer på kontoret i stedet for hjemme hos familien.

Virkeligheden er jo også den, at når firmatelefonen engang holder op med at ringe, så vil det være rart, hvis ægteskabet fortsat er lykkeligt, og at børnene gider at kigge forbi en gang imellem.

Det kræver en stor indsats både ude og hjemme. Men det er det hele værd. Så udnyt nu de muligheder, der rent faktisk er. Det er samtidigt noget at det bedste, vi kan gøre for ligestillingen på arbejdsmarkedet.

BRANCHENYT
Læs også