Hvad har vi lært af coronakrisen?

Vi har nu levet med covid-19 i otte måneder, og selvom vi endnu ikke kender hele historien og fortsat bevæger os på ukendt grund, giver det anledning til at gøre status over, hvad vi har lært.

En af de ting, vi har lært, er, at det betaler sig at være forsigtig. Det er de lande, der reagerede hurtigt og lukkede ned, før antallet af smittede for alvor steg, der har klaret sig bedst. De har nemlig efterfølgende hurtigt kunne komme tilbage til et normalt forbrugsmønster.

Udviklingen i detailsalget bekræfter tilsyneladende dette. Norge og Danmark lukkede ned tidligt men er nu klart over niveauet før krisen. Sveriges mindre restriktive tilgang ramte ikke økonomien så hårdt, men har også ført til en større udbredelse af smitten.

Det gør det sværere at få økonomien til at komme lige så stærkt ud af krisen. I alle tre tilfælde skyldes den positive udvikling, at man forhindrede et alvorligt udbrud af sygdommen.

Så heldig var resten af Europa ikke. Udbruddet i Tyskland var lidt mere alvorligt, og her er omsætningen kun lige tilbage over niveauet fra før krisen. Men i de lande, der for alvor blev ramt som f.eks. Spanien og Italien steg de økonomiske omkostninger eksplosivt, og her er forbruget ikke vendt tilbage.

Samtidig vil det tage lang tid at overvinde den frygt for sygdommen, som præger forbrugerne i de områder, hvor man virkelig har mærket, hvor farlig den er.

Den anden ting, vi har lært, er, at virussen ikke forsvinder, selv når man har presset den i defensiven. I de seneste uger har lokale udbrud i lande som Japan, Singapore, Spanien og Australien vist, at man ikke kan sænke paraderne, men er nødt til at fastholde et vist niveau af restriktioner for at forhindre en genopblussen og være klar til at stramme igen.

Senest har Udenrigsministeriet i Danmark frarådet alle unødvendige rejser til Spanien, hvor turistindustrien derfor igen bliver hård ramt.

Den tredje ting, vi har lært, er, at det ikke nytter noget at skynde sig. I USA åbnede man uden at vente på, at virus var presset i defensiven, og det resulterede i et endnu mere voldsomt udbrud end det første i marts og april. I de seneste uger er omkring 60.000 amerikanere dagligt blevet konstateret syge og over 1000 er døde hver dag.

Den dristige strategi gav lidt stærkere makroøkonomiske nøgletal i begyndelsen, men over sommeren har det vist sig, at regningen bliver en hurtigere afbøjning i væksten.

Alt i alt betyder dette, at vi ikke kan forvente en fuld genåbning af økonomien, før vi finder en vaccine eller en kur. Der vil være et varigt element af social distancering, og det vil formentlig ske uanset, om regeringerne lukker ned, fordi folk frivilligt laver social distancering, når sygdommen dukker op. Det stiller store krav til centralbankerne og regeringerne, som skal kompensere for dette, indtil vi finder en medicinsk løsning.

Elizabeth Mathiesen