Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sådan bruger du den pludselige digitalisering til at ændre din virksomheds mindset

Tidligere strategier, hvor virksomhederne selv har kunnet klare digitaliseringen af arbejdspladsen i deres eget tempo, er nu sat ud af kraft. Det kan bruges positivt.

Corona rammer verden

Digital transformation. I 2018 - et buzzword for trendsættere. I dag - en virkelighed, som alle organisationer møder.

Corona-nedlukningen har dikteret en ny virkelighed, hvor mange vigtige processer bliver håndteret på afstand og uden for kontoret, hvilket har gjort digitalisering endnu mere kritisk.

I starten af året handlede digital transformation om, hvordan virksomheder kunne blive til digitalt bårede forretninger. Kun et par måneder senere blev digital transformation en nødvendighed, og diskussionen flyttede sig fra ”hvordan og hvornår” til at handle om øjeblikkelig eksekvering.

Ifølge Gartner er digitalisering ”brugen af digitale teknologier til at ændre en forretningsmodel og skabe nye indtægter og værdiproducerende muligheder.”

Digital transformation er altså en dyb og bred integration af teknologier i alle forretningsområder – også i salg. Samtidig kræver det en grundlæggende ændring i virksomhedskulturen og i medarbejdernes tankegang, så de kan levere mere værdi til kunderne.

Men hvordan lykkes man med at realisere det?

Nøglen til den succesrige digitale transformation af en virksomheds salgsprocesser er naturligvis dens strategi. Da ingen virksomheder er ens, bør strategien definere processer på højt niveau med overordnede mål og ønskede resultater.

Men derudover skal strategien også afspejle en forståelse af de forskellige teams’ opgaver, og hvordan deres daglige arbejde kommer til at ændre sig.

Med pålagte nedlukninger står virksomheder over for tabet af det ’personlige præg’: Ikke alene arbejder medarbejderne i højere grad hjemmefra, men også mødekulturen påvirkes af, at fysiske møder ikke altid er muligt.

Det har uden tvivl haft stor betydning for virksomhedernes kunde- og partnerrelationer, og derfor er behovet for at omlægge til onlinesalg blevet endnu mere akut. Selvom dette scenarie allerede er kendt inden for B2C, kan det for B2B-salg være en reel udfordring.

Digitalisering kræver også transformation af virksomhedens interne kultur. Måden, hvorpå folk administrerer processer, kommunikerer og interagerer med hinanden. Hvordan disse reagerer og tilpasser sig sådanne ændringer, påvirker udviklingen af hele økosystemet.

Aktivering af større projekter bliver endnu mere udfordrende, når dit team bliver ramt af uforudsete omstændigheder, såsom et hurtigt, verdensomspændende skifte til en arbejd-hjemmefra-model.

I disse tider er lederens rolle som den, der sætter retning, omfavner forandring og ikke mindst inspirerer, blevet endnu vigtigere. For at gøre arbejdet i et digitalt miljø lettere for salgschefer, skal du som leder give klar vejledning i, hvordan de udnytter de nye muligheder.

Hos Kaspersky aktiverede vi f.eks. en intern kampagne, der med nye værktøjer og viden om digitalt salg og sociale medier skulle støtte vores regionale Enterprise-salgsteam, mens de arbejdede hjemmefra.

Med kampagnen var vi i stand til at samle teamet ved at synliggøre alles indsats og dele, hvordan vi kunne fungere lige så effektivt under ’den nye normal’ uden negativ indflydelse på resultaterne. Faktisk tværtimod.

Kunder

Digital transformation er ikke kun blevet en realitet for os, men også for vores partnere og kunder. Derfor er det vigtigt, at vi ikke tillader, at det bliver et skræmmescenarie, der kun er forbundet med risici og uvisheder.

For at sikre succes, arbejder Kasperskys salgsteam sammen med flere af virksomhedens afdelinger, herunder HR, IT, R&D og Corporate Communications, om at uddanne ledere og partnere i, hvordan man kan arbejde med kunderne på distancen.

De skal stadig vise, at de kan imødekomme kundernes behov og give dem den rigtige it-sikkerhed. Uanset hvordan digitale værktøjer bliver brugt i denne proces, er og bliver professionalisme og ekspertise det mest essentielle.

De seneste seks måneder har gjort det klart, at digital transformation er uundgåeligt. Mens virksomheder tidligere havde mulighed for at diktere tempoet, er det nu fremskyndet af omstændigheder, som ingen har kunnet forudse.

Mere end nogensinde kræver det nu en kollektiv indsats mellem virksomheder og medarbejdere, partnere og kunder for at omfavne ’den nye normal’ og sammen påvirke, hvordan denne skal se ud i fremtiden.

BRANCHENYT
Læs også