Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kære topledere – brug aktivisme til at skabe gode liv for jeres børn

CEO-aktivisme handler om at tage ansvar og fokusere helhedsorienteret på bæredygtighed - også på mental sundhed og trivsel. Udover at kunne påvirke samfundet positivt, opbygger det troværdighed og et modstandsdygtigt omdømme for virksomheden.

Da FN udkom med Bruntland-rapporten i 1987 var fokus på balance mellem miljø, økonomi og det sociale. Pointen var, at først når der tænkes helhedsorienteret, og alle tre dimensioner er tænkt sammen, kan vi tale om bæredygtighed.

Virksomheder har de seneste 20 år haft fokus på CSR, corporate branding og stakeholder management – og at alle stakeholders er vigtige, ikke kun shareholders. Den nye tendens er, at topledere skal være aktivistiske og udtrykke personlige holdninger om politiske emner, der ikke nødvendigvis er direkte forbundet til deres virksomhed. Det kaldes CEO-aktivisme. I USA er tendensen så stærk, at PR-bureauer opbygger hele afdelinger med særligt fokus på det.

En godt eksempel på aktivisme var, da Magasin fjernede cigaretter fra hylderne og Mad & Vin i København indførte permanent stop for tobakssalg. Med den aktivistiske handling blev Mad & Vin Nordeuropas første til at stoppe cigaretsalg. Men Magasin har jo også kunder, som ryger – så er det ikke en farlig strategi? Nej, måske nærmere tvært imod.

I en ”purpose”- og SoMe-dreven-tidsalder kan stilhed være langt farligere og have større konsekvenser. Tendensen begyndte faktisk allerede i 1999, da Naomi Klein skrev bogen ”No logo: taking aim at the Brand Bullies”, hvor hun og No Logo-bevægelsen koblede store organisationer direkte sammen med miljømæssige problemer og menneskerettigheder. Kleins bog startede en debat om virksomheders moralske ansvar.

Siden dengang har troværdighed spillet en central rolle, vi har oplevet en stigende forbrugerkynisme, og kontrollen med og granskningen af topledere og virksomheder er blevet større og større - fra pressen, miljøorganisationer, fagforeninger, forbrugergrupper og politikere.

Et andet eksempel er Coop, der satsede hele butikken på økologi. Var det af ideologiske eller økonomiske årsager? I et CSR- og aktivisme-perspektiv er det vigtigt for troværdigheden at understrege overfor organisationens stakeholders, at det ikke blot handlede om profit, men at virksomhedens topledelse var optaget af at skabe en bedre verden.

Det var derfor nok en fejl, at den daværende Food-direktør, Jens Visholm - nu koncerndirektør - udtalte sig om satsningen med fokus på ”hardcore business” i Berlingske 2015: »Der er elementer af ideologi i det, men vi tror også på, det er en god forretning«. I stedet for at tale om købestærke kunder, skulle man have valgt, at lade den nu afgående administrerende direktør, Peter Høgsted, udtale sig om de ideologiske tanker bag, ligesom han gjorde i Politiken i 2017, da han fortalte, at hans titel på sit visitkort var ”Mad- og måltidsaktivist”.

Coop var i øvrigt også blandt de første til at gemme cigaretterne væk i Irma på Rådhuspladsen som en del af en kampagne i maj 2017. Formålet med kampagnen var at presse på for en lovændring.

Men kan CEO-aktivisme overhovedet gøre en forskel i forhold til politiske beslutninger? Jeg vil sige klart ja. Tager man eksemplet med cigaretterne, betød Coop’s og Magasin’s aktivisme, at også De Samvirkende Købmænd, Salling Group og Rema 1000 kom på banen. Kædernes samlede indsats skubbede på debatten i Folketinget, hvor et bredt flertal af partier blev enige om en handleplan for tobak. Cigaretterne er nu er gemt væk i alle supermarkeder, og prisen/afgiften er steget..

Det er klart, at vælger man at anvende en CEO-aktivisme-strategi, som meget få danske virksomheder gør lige nu, skal man udvælge sine emner med omhu. Både Bruntland-rapporten og FN’s 17 bæredygtighedsmål har et helhedsorienteret fokus på bæredygtighed, som også indeholder at skabe rammer for gode liv og trivsel for alle. Og her kommer vi så til emnet mental sundhed og trivsel.

Af alle ikke-smitsomme sygdomme er unges mentale sundhedsproblemer den mest alvorlige udfordring for BNP. Ifølge World Economic Forum udgør den dårlige mentale trivsel 35 procent af den økonomiske byrde på verdensplan sammenlignet med f.eks. diabetes, som udgør 4 procent. 40 procent af de 16-24-årige kvinder i Danmark har et højt stressniveau, hvilket svarer til ca. 134.000 personer. 42 procent af pigerne på HF har gjort skade på sig selv.

På den baggrund vil jeg opfordre danske topledere til at tage ansvar og komme i gang med at bruge CEO-aktivisme til at fokusere helhedsorienteret på bæredygtighed - også på mental sundhed og trivsel. Udover at kunne påvirke samfundet til det bedre, er CEO-aktivisme godt for virksomheden, fordi det opbygger troværdighed og et godt og modstandsdygtigt omdømme.

Så kære topledere: Tag ansvar for det samfund, I lever af og for. Skab gode liv for jeres børn og jeres familie. Det er godt for virksomheden, og så har det den bieffekt, at I kommer til at sove godt om natten.

BRANCHENYT
Læs også