Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Så skal der bruges feriepenge

I gamle dage, før corona var en del af vores hverdag, ville mange have brugt de tre ugers feriepenge på rejser. Men i den nuværende verdenssituation er rejser ikke højeste mode. Så hvad skal pengene så bruges på?

Corona rammer verden

Da den nye ferielov blev behandlet, var der to grunde til, at man ikke bare ville udbetale folks opsparede feriepenge med det samme: Det kunne udløse en overophedning af økonomien, og det ville belaste virksomhedernes likviditet. Det var dengang.

Nu er økonomien i krise, og virksomhedernes likviditet bliver kompenseret af staten, der pludselig har fået appetit på at låne store beløb, som så kan lånes videre. Hvis man ser det på den måde, er der ikke så meget at betænke sig på, det er bare at få nogle feriepenge ud i samfundet.

Skal man tage imod dem? Der er mange overvejelser i forhold til skat og modregning i sociale ydelser, som i en del tilfælde taler for at lade pengene stå. Men det grundlæggende spørgsmål er sådan set, om man har mest gavn af pengene nu eller i fremtiden, og det er selvfølgelig meget individuelt.

I det gamle feriepengesystem fik vi ikke lov at holde ferie det første år, vi var på arbejdsmarkedet, men til gengæld skubbede vi en portion penge foran os, som vi så kunne få udbetalt, eller holde ferie for, lige inden vi forlod arbejdsmarkedet – meget groft sagt.

Det er sådan set de penge, vi nu kan få udbetalt. Man kan se det som en ekstra, supplerende pensionsopsparing. Har man brug for det? Tidligere havde de fleste, men i dag har mange efterhånden en rigtig god ordning allerede.

Jeg tror, at den afvejning for et flertal vil ende med et ja tak til at få pengene nu. Nogen vil så – fornuftigvis – bruge pengene til at slippe af med dyr gæld, men det er realistisk, at et beløb i størrelsesordenen 10-15 milliarder kroner bliver omsat til efterspørgsel i løbet af få måneder. Det vil gøre en væsentlig forskel i forhold til at hjælpe med den genopretning af økonomien, som allerede er i gang.

Når man spørger folk, hvad de gerne vil bruge sådan en ekstra udbetaling på, står rejser normalt højt på listen. Det er ikke så nemt denne gang, hvor der kun er ganske få lande, som vi ikke bliver rådet til at holde os fra.

Spørgsmålet er så, hvad vi kan finde på at bruge pengene på herhjemme, hvor det jo i hvert fald ikke bare sådan lige at gå i byen, og det efter sigende også kan være svært at finde håndværkere med tid til at arbejde på huset nogle steder i landet. Man kunne forestille sig, at der bliver solgt mange biler, måske især af den slags, hvor der er kan være udsigt til højere afgifter.

Politisk ser det ud til, at der er stemning for at udbetale de resterende 40 procent af feriepengene til dem, der vil have dem. Det er da også svært at se, at det skulle kunne give økonomien større problemer. Et argument mod, der har været fremme, er, at man så ikke har mulighed for at foretage udbetalingen på et senere tidspunkt, hvor der måske er mere brug for den.

Det kan der selvfølgelig være noget om, men der er altså ikke sådan, at feriepenge er det eneste redskab i den økonomiske værktøjskasse, som vi ved et utroligt tilfælde lige havde til rådighed i år. På grund af Danmarks stærke økonomi i udgangspunktet er der mange andre muligheder.

BRANCHENYT
Læs også