Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

De tre ugers feriepenge: Gode grunde til ikke at udbetale alle feriepenge nu

Der kan opstå fejl i forbindelse med udbetalingen af de indefrosne feriepenge, men systemet er heldigvis indrettet sådan, at fejlene kan rettes.

I sit indlæg på Finans og Jyllands Posten den 26.september 2020 peger journalist Lars Nielsen på, at det kun kan ende galt med udbetalingen af de indefrosne feriemidler.

Heldigvis har han ikke ret.

Udbetalingen af de indefrosne feriemidler er i høj grad søgt tilrettelagt, så udbetalingen rammer så rigtig som muligt og at fejl kan rettes op.

Blandt andet undrer Lars Nielsen sig over, at ikke alle feriepengene kan komme til udbetaling nu. Han forstår ikke beskæftigelsesministerens forklaring om, at ”hvis der udbetales for lidt, eller hvis der udbetales for meget, kan vi justere og korrigere i de sidste to uger”.

Det kan være meget forståeligt. For medierne har hele tiden omtalt de indefrosne feriepengene som værende i en fond – og derfor burde det være let at udbetale dem.

Men det er slet ikke tilfældet.

Feriepengene er for de fleste lønmodtageres vedkommende stadig hos arbejdsgiverne. Og de har frem til nytår til at indberette til fonden, hvor mange det drejer sig om. Så måske ved enkelte lønmodtager fra lønsedlen, hvor meget det drejer sig om – men gør vi i fonden endnu ikke.

Udbetalingen af de tre uger sker derfor på baggrund af tilgængelige oplysninger, som ikke i alle tilfælde vil matche arbejdsgiverens opgørelse af feriepenge. Der kan nemt være tale om, at der udbetales lidt for meget – eller lidt for lidt. Derfor er det smart, at det kan reguleres i de to sidste ferieuger.

Hvis alle fem uger blev udbetalt, hvem skulle så dække det tab, der ville opstå, hvis nogen fik for meget?

Dertil kommer, at der er lønmodtagere, som nok har indkomst, men ikke har indefrosne feriepenge. Det gælder feks. administrerende direktører, ansatte på forskerordningen, mv.

Der er også lønmodtagere der har indtægter i indkomstregisteret, som ikke er feriepengeberettiget. Det kan være forskellige slags løntillæg for særlige ydelser eller honorarer f.eks. bestyrelseshonorarer.

Lars Nielsen ser også problemer i forhold til at de almindelig skatteregler gælder for udbetalingen og at der for nogle kan blive tale om, at indsættes pengene i et pengeinstitut, kan der blive tale om negativ rente.

Også her er der tale om, at udbetalingen er tilrettelagt, så lønmodtagernes forskellige behov kan tilgodeses, idet det er frivilligt for den enkelte om man ønsker at hæve pengene og bruge dem nu eller lade dem stå i fonden, indtil man forlader det danske arbejdsmarked.

BRANCHENYT
Læs også