Debat

Udbetaling af feriepenge udstiller skattesystemet

Lige nu får mange danskere udbetalt indefrosne feriepenge for at sætte gang i forbruget og skabe vækst. Desværre har et politisk flertal valgt en model, som beviseligt hæmmer væksten, medfører kompleksitet og forkert beskatning af borgerne. 

Jeg elsker når virkeligheden udstiller systemet. Der er noget smukt over denne form for konkretisering af noget komplekst og - til tider - uoverskueligt.

Tag sagen med udbetaling af feriepenge. Der har været fremme, at man burde beskatte udbetalingen fladt for at stille alle i befolkningen forholdsmæssigt lige. Det har også været fremme – naturligvis fra den borgerlige fløj - at det er uretfærdigt for dem, der med udbetalingen får udløst topskat.

Det hele er i øvrigt også kompliceret, så skatteeksperter udgiver artikler for at forklare den beskatning, der burde være så simpel at enhver kan forstå den, og for at gøre udstillingen komplet, ender det endda med at udbetalingen for mange bliver forkert pga. kompleksitet om pensionsbidrag.

Det kan ikke overraske. For der er intet i sagen om udbetalingen og beskatning af feriepenge, der ikke bare afspejler skattesystemet og det politiske landskab, som det er i Danmark.

Så når det viser sig, at beskatningsmodellen vil medføre forringet effekt af tiltaget, når De Radikale vakler og det ene øjeblik støtter Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der mente, at alle skulle betale den samme flade skat på 38 procent, og det næste øjeblik støtter regeringens tilgang med en progressiv beskatning, og når Enhedslisten afviser flad skat, fordi det giver folk med de højeste indkomster flere af deres egne penge, er det altså bare politik i Danmark, som vi selv har valgt det skal være.

Regeringen skal have ros for at være transperante og stå fast på, at udbetalingen naturligvis skal beskattes progressivt. Det var befriende ærligt.

For os, der er brikker i det system, står bare tilbage at vurdere, om det kan betale sig for os at bidrage til den effekt, som Danmark så hårdt har brug for.

For ja, det kan da føles hamrende uretfærdigt, at en ekstra indsats og en høj indkomst ikke bare medfører den afledte skat i form af et højere beskatningsgrundlag, men at det også udløser en ekstraskat i form af topskat.

Og ja, det er fuldstændigt umuligt for almindelige mennesker at navigere i den jungle af regler, som selv ukomplekse indkomster bliver virvlet ind i, så det er faktisk mere sandsynligt end usandsynligt, at langt størstedelen af danskerne bare trykker hovedløst på knappen og får udbetalt nogle penge uden den mindste afvejning af, hvorvidt det er klogt eller uklogt at gøre.

Men når man tæller mandaterne - og når denne debat til tider kommer op - findes der altså bare ikke politisk flertal for mere retfærdige og forståelige beskatningsmodeller. Ikke engang når De Radikale bliver rundtossede i deres egen karussel kan det flertal findes, for sagen er jo bare den, at et flertal af de partier, som danskerne selv har valgt, foretrækker en model, som beviseligt hæmmer væksten, og som beviseligt medfører kompleksitet og forkert beskatning af skatteyderne.

Og så er vi tilbage, hvor jeg startede. Hele hensigten med at udbetale de indefrosne feriepenge var at skabe vækst. Det skal nu nok ske, men når danskere med topskatteindkomster overvejer at lade feriepengene stå, og når en anden gruppe undlader at få dem udbetalt, fordi det udløser topskat, er det klart at effekten ikke bliver så stor som den kunne være. Det er faktisk ærgerligt, at et flertal af partierne foretrækker misundelsesbeskatning og kompleksitet fremfor vækst og arbejdspladser.

Læs også