Fortsæt til indhold

Nedlukningens pris

Økonomien kan klare enkelte nedlukninger. Men med den usikkerhed, som coronavirussen bringer, kan ingen være sikre på, hvor meget økonomien kan holde til.

Debat
Elizabeth Mathiesen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Elizabeth Mathiesen, seniorstrateg i SEB

Virus er vendt tilbage med et brag. I Europa ser det ud til, at den anden bølge er ude af kontrol.

I de fem største økonomier i Europa steg antallet af tilfælde fra under 30.000 til over 110.000 i løbet af oktober. Det er stort set en firedobling på fire uger. Fortsætter denne udvikling med samme eksponentielle fart, ender vi med over en million nye tilfælde om dagen inden jul.

Det kan Europas politikere ikke ignorere. I takt med, at virusudbruddene er taget til, er der derfor blevet indført lokale restriktioner. I sidste uge tog både Tyskland og Frankrig konsekvensen af det øgede pres på sygehusvæsenet og gennemførte en form for national nedlukning.

De nye foranstaltninger er ikke en fuldstændig lockdown som i foråret, men bringer os tættere på, end vi havde forventet.

De franske myndigheders tiltag er de mest restriktive indtil nu. Præsident Macron annoncerede en række tiltag, der reelt lukker for aktiviteten i store dele af økonomien og begrænser borgernes muligheder for at bevæge sig frit.

Der er dog en afgørende forskel fra foråret, idet skoler, byggepladser og fabrikker i første omgang får lov til at forblive åbne.

Det er vanskeligt at vurdere, hvad det betyder for den økonomiske effekt, men den bliver betydeligt mindre end sidst. Nedlukningen i foråret reducerede BNP med omkring 20-25 pct. i de uger den varede, og den varede i cirka 10 uger og reducerede således BNP for hele 2020 med omkring 5 pct.

Den nedlukning, der nu er annonceret, er betydeligt mindre omfattende, så BNP vil formentlig kun være 5-10 pct. lavere i den periode, den er i kraft. Men man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der bliver strammet yderligere.

Det næste spørgsmål er så, hvor længe nedlukningen vil være i kraft.

De franske myndigheder har indikeret, at de gerne ser, at antallet af nye virustilfælde er nede på 5.000 om dagen, før de åbner igen. Tallet er i dag over 40.000, så der går nok mindst 4-6 uger og måske længere.

Denne simple skitse peger på, at Frankrig’s BNP som følge af nedlukningen vil være 3-5 pct. lavere i fjerde kvartal end ellers, og det skal ses i lyset af, at økonomien ellers ville have været på vej frem efter genåbningen.

Frankrig har strammet mere end sine naboer, så samlet set peger det på et lille fald i eurozonens BNP i fjerde kvartal på et par procent. Det er ikke i nærheden af faldet i andet kvartal 2020 på over 10 pct., men det er ikke, hvad eurozonens skrøbelige økonomi har brug for lige nu.

Det vil øge kravene til den økonomiske politik, men både regeringerne og ECB er formentlig klar til at kompensere. Hvis nedlukningen bliver kort, og der ikke gennemføres yderligere stramninger, vil faldet i fjerde kvartals BNP formentlig bare være et bump på vejen mod genopretning.

Men med virus er der, som vi har netop har lært igen, ikke nogen garantier for noget.

Artiklens emner