Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi får for lidt, når det offentlige køber ind

Det danske samfund får ikke nok for pengene i forbindelse med offentlige indkøb. Brug af spilteori kan forbedre offentlig indkøbspraksis, og potentialet er stort.

Corona rammer verden

Hvert år indkøber den danske offentlige sektor varer og tjenester af den private sektor til en værdi på cirka 370 mia. kr. Det svarer til cirka en tredjedel af de samlede offentlige udgifter. Men får det danske samfund nok for pengene?

Dansk udbudslovgivning og EU’s udbudsdirektiver sigter mod at sikre en velfungerende konkurrence og en gennemsigtig ramme i forbindelse med offentlige indkøb. Men spørger man mange offentlige indkøbere og udbudsadvokater i Danmark, vil de indrømme, at velfungerende konkurrence - og dermed værdi for pengene - ikke altid er det primære fokus.

Bl.a. covid-19 kan føre til øgede offentlige budgetter i den kommende tid. Nu vil derfor være et velvalgt tidspunkt til at revurdere potentialet for forbedringer, så vi som samfund kan få mest muligt for vores penge.

Plads til forbedringer

I princippet sigter offentlige indkøb mod at skabe værdi for pengene ved at sikre, at det er de bedste leverandører, dvs. dem der leverer høj kvalitet til lave priser, som vinder kontrakter. Udover kvalitet og pris kan der også være andre vigtige målsætninger, såsom bæredygtighed eller totalomkostninger.

Men spillereglerne er ikke altid på linje med disse målsætninger. Erfaringerne viser, at offentlige indkøbere ofte genbruger gammelt materiale eller stoler på tommelfingerregler når de skal vælge den evalueringsmodel, der skal finde den vindende tilbudsgiver. Der bliver således ikke altid tænkt nærmere over, hvordan man maksimerer konkurrencedygtigt samspil i det enkelte udbud og i sidste ende skaber værdi for pengene. I praksis tilskynder de etablerede spilleregler ikke altid, at leverandører afgiver gode tilbud, eller at det er den rigtige leverandør der vinder.

De dårlige eksempler står i kø

Der er mange eksempler på uheldige udbudsresultater på grund af dårligt udbudsdesign. F.eks. findes der masser af eksempler på rammekontrakter, hvor leverandører udnytter smuthuller i evalueringskriterierne til at vinde udbuddet på baggrund af lave priser på nogle varelinjer for derefter at sælge andre varelinjer til en meget høj pris.

Der findes også eksempler på udbud, som undlader vigtige parametre i forhold til at vurdere det bedste tilbud, såsom Radio24syv-udbuddet, der ikke i tilstrækkelig grad lagde vægt på erfaring/track record. Herudover er der eksempler på, at leverandører misligholder kontrakten, fordi udbuddet blev vundet til en urealistisk lav pris. Det kan skyldes et problem med kontrakten mere end med selve udbuddet, men ikke desto mindre kan problemet potentielt løses ved en kombination af forbedring af begge.

Spilteori kan forbedre offentlige indkøb

Brugen af spilteori, dvs. forståelsen af de incitamenter som leverandører sidder med, kan forbedre indkøbspraksis og resultater for den offentlige sektor. I praksis skal offentlige indkøbere have en bedre forståelse for leverandørernes kommercielle virkelighed og sikre, at spillereglerne (dvs. evalueringsmodellen) er i overensstemmelse med målsætningerne. Indkøbere må sætte sig i leverandørernes sted – og reglerne og konkurrencen skal opstilles på en måde, der tilskynder leverandører til at afgive konkurrencedygtige tilbud.

Vigtigheden af forståelsen for incitamenter, og hvordan man bedst ”designer” et marked, blev for nyligt understreget, da to økonomer vandt Nobelprisen for deres forskning inden for auktionsteori. Netop auktionsteori belyser, hvordan virksomheder vil agere i en konkurrenceudsat situation, hvor der er klart opstillede regler for, hvem der vinder. Men anvendelsen af spil- og auktionsteori er ikke til stede i den danske offentlige sektor.

Ofte tilskynder udbud ikke tilstrækkelig konkurrence mellem leverandører. Reglerne kan endda implicit give en unødvendig fordel til en af leverandørerne. For at opnå de bedste resultater bør udbudsreglerne sikre, at leverandører er bange for ikke at vinde kontrakten, medmindre de afgiver deres allerbedste bud, der kan sikre det som indkøberen egentlig gerne vil have i forhold til f.eks. pris, kvalitet, samlede omkostninger, og bæredygtighed.

Mere konkurrence giver mere værdi

Det findes flere gode og enkle måder til at få mere værdi for pengene. Det kan være at sikre, at leverandører rent faktisk belønnes for at tilbyde ting, som indkøberen ønsker. Et eksempel er at medtage en score for bæredygtighed. Hvis ikke dette bliver belønnet i evalueringsmodellen, vil leverandørerne ikke nødvendigvis have incitament til at levere bæredygtige løsninger.

Det kan også ske gennem en specificering af udbuddet så bredt som muligt for at give mulighed for mange deltagere. En analyse fra Konkurrencestyrelsen viser, at hele 14,2 pct. af udbuddene i perioden 2015-2018 kun modtog ét tilbud og 24,5 pct. kun to tilbud. Det giver mening at åbne op for mere konkurrence, også selvom nogle af deltagerne evt. forventes at tilbyde dårlige eller mere kostbare løsninger. Det kan der tages højde for direkte i evalueringsmekanismen - og deres blotte tilstedeværelse i konkurrencen vil tilskynde de bedste leverandører til at afgive bedre tilbud.

Helt grundlægende handler det om sikre, at reglerne maksimerer konkurrencedygtigt samspil.

En forbedring af den offentlige indkøbspraksis på blot 1 pct. ville betyde en merværdi på over 3 mia. kr. Man fristes til at spørge om det danske samfund har råd til ikke at optimere tilgangen til offentlige indkøb?

BRANCHENYT
Læs også