Drop grønthøster-besparelser i staten
Med finansloven for 2021 er man godt på vej til at fjerne omprioriteringsbidraget. Men det skal helt væk til næste år, så det igen bliver soleklart, at Folketinget har ansvaret for at styre de statslige udgifter.
Finansloven for 2021 var godt nyt for modstandere af omprioriteringsbidraget, som hvert år får budgetterne på det statslige område til at skrumpe med 2 pct.
Omprioriteringsbidraget blev indført i hele den offentlige sektor, da Venstre overtog regeringsmagten tilbage i 2015, for at skabe plads til skattelettelser og andre prioriteter.
Den nye styringsmodel var ikke blot upopulær blandt offentlige ansatte, men også langt ind i Venstres kommunale og regionale bagland.
Siden blev den sparekniv lagt i skuffen for kommuner og regioner, og i år forsvandt så omprioriteringsbidraget for uddannelser. Med den nye finanslov slipper også Udenrigsministeriet, kulturområdet, skat – og sandsynligvis politi og anklagemyndighed, når det nye politiforlig falder på plads.
Det vil betyde, at omprioriteringsbidraget går fra at omfatte ca. 1,5 mia. kr. hvert år til knap 400 mio.kr. Ældre- og Sundhedsministeriet, som har spillet en hovedrolle under coronakrisen, er f.eks. stadig omfattet, og skal, selvom der tilføres nye midler, fortsat ”aflevere” 11 mio. kr. i 2021 i omprioriteringsbidrag.
Et af argumenterne bag grønthøster-besparelserne er, at statsansatte ligesom privatansatte løbende bliver mere produktive, men at det uden ”markedspres” ikke er sikkert, at produktivitetsgevinsterne bliver indfriet.
Men der er flere ting i vejen med det argument – herunder det absurde i at tale om ”markedspres”, hvor det ikke giver mening. F.eks. i domstolenes arbejde, hvor fokus er og skal være retssikkerhed.
- Siden finanskrisen har den gennemsnitlige timeproduktivitet på hele arbejdsmarkedet kun ligget på omkring 1,4 pct., og kigger vi fremad, ser den ud til at blive lavere.
- Der er forskel på privat og offentlig produktion, som hovedsageligt består af tjenesteydelser. Hvis man på grund af loft ikke kan investere i at øge produktiviteten og som følge af lovgivning heller ikke kan ændre på organisering eller forretningsgange, fører besparelserne til mindre produktion.
- Når en organisation løbende må skære ned i bemandingen, går jobusikkerheden og det løbende tab af viden ud over produktiviteten.
Omprioriteringsbidraget er en lidt for smart måde at styre de offentlige udgifter på, hvor politikkerne overlader ansvaret for besparelser til en bureaukratisk styringsmodel. Når omprioriteringsbidraget forhåbentligt snart er fortid, vil det igen være helt klart, at det er politikkerne, der har ansvaret for at prioritere udgifterne.
Det vil ikke mindst Folkestyret have godt af.
