Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Se skarven: Sådan overvinder du corona-blues

Evnen til at være i nuet er den vigtigste modgift til corona-blues og andre bekymringer.

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group

Jeg er introvert. Ikke meget, men nok til at jeg hører til den halvdel af befolkningen, der sætter pris på fordelene ved at skulle blive hjemme under corona-nedlukningen. Jeg elsker at have tid til fordybelse, og jeg kan mærke, hvordan det er godt for min evne til at få ideer og tænke mere originalt, end jeg plejer. Det har været med en slet skjult fryd, at jeg har måttet aflyse møder med corona som undskyldning, men nu er det ved at være nok.

Jeg trænger til at se mennesker, diskutere, blive begejstret, blive udfordret og mærke nærværet med andre end min nærmeste familie. Jeg er momentant ved at blive ramt af corona-blues.

I morges faldt jeg over en reaktion på udsendelsen om Christian Kjær (”Farvel og tak”), der lige nu kan ses på Danmarks Radio. Anne Sophia Hermansen fra Berlingske undrede sig over, at der i portrættet af ham ikke var lagt mere vægt på hans bedrifter – hans virke som advokat og bestyrelsesmedlem – og at udsendelsen mest centrerede sig om hans jagt, landsted og gang i naturen - og så selvfølgelig om den dom, der blev årsagen til, at han har besluttet at sige ”farvel og tak” til Danmark.

Anne Sophia Hermansen mener, at den vinkling gør det sværere at respektere ham. At der næsten bliver lagt op til, at vi skal grine lidt af ham. På et tidspunkt udbryder han spontant ”Se skarven!”, da den store, sorte fugl letter fra bredden og flyver ud over vandet. Det indrammer den oplevelse, jeg selv sad tilbage med efter udsendelsen. Den var nemlig helt anderledes end Anna Sophia Hermansens.

Det er den glæde der opstår, når skarven letter, og man lægger mærke til det og glædes over det. Det er evnen til at være i nuet. Den vigtigste modgift til corona-blues. Nuet og den kraft, der ligger i at tjekke ind med det, der foregår lige nu og her.

Jeg hævder ikke, at Christian Kjær er en mester i tilstedeværelse og nærvær. Jeg aner det ikke, for jeg kender ham ikke. For god ordens skyld skal jeg også sige, at der kan være mange grunde til vinklingen. Nogen kan hævde, at der ikke er så meget (godt) at fortælle om hans erhvervskarriere og varetagelse af bestyrelsesposterne og andre, at det ikke er ”bedrifterne”, der er det centrale, når man er ”født med en guldske i munden” – det er sådan, han selv beskriver sin opvækst.

Endelig kan man sige, at udsendelsen er produceret for at give ham mulighed for at fortælle sin udlægning af sagen, der førte til dommen. Det er under alle omstændigheder ikke det centrale for denne klumme.

Det er derimod påmindelsen om nuets kraft.

Alt for mange mennesker har en tendens til at bekymre sig. De grubler over fortiden og gruer for fremtiden. Hjernen kører på højtryk. De er ikke til stede i nuet.

Eckhart Tolle er ophavsmanden til begrebet ”nuets kraft”. Hans mest kendte bog er købt og læst af millioner af mennesker verden over. Han er oprindelig uddannet filosof, påbegyndte også en Ph.D. på Cambridge, men droppede ud og er i dag kendt som en af verdens førende spirituelle tænkere.

Hans mest geniale indsigt går i al sin enkelhed ud på at tjekke ind med det, der er nu og her. Han siger ”watch the thinker”, og med det mener, han at vi ikke ER vores tanker, men at vi HAR tanker. Alt for mange mennesker har en tendens til at bekymre sig. De grubler over fortiden og gruer for fremtiden. Hjernen kører på højtryk. De er ikke til stede i nuet. Tolle siger, at det ikke er bekymringer, der får os til at gruble, men grublerierne, der leder til følelsen af at være bekymret.

Herhjemme bakkes han blandt andet op af Pia Callesen, der har skrevet bogen ”Lev mere, tænk mindre”, som mange danskere allerede har læst. Den handler om metakognitiv terapi og er en konkret, pragmatisk guide til at parkere grublerierne. Hun foreslår f.eks., at man kan indgå en aftale med sig selv om, at man tager sig af sine grublerier søndag fra 15-17. På alle andre tidspunkter af ugen kan man lade dem ligge.

Det handler om at ”se skarven”. Det er så simpelt, men når man først knækker koden til det (og det kan godt kræve træning og disciplin som så meget andet), er det en effektiv modgift til corona-blues, andre typer af bekymringer og andet godt fra den skuffe.

Louise Orbesen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.