Fortsæt til indhold

Er du rådgiver eller leder? Og laver du så det, du er bedst til?

Selvom konsulenter og ledere ofte skal kunne det samme – være analytisk skarpe, skære ind til benet, få tingene til at ske og være visionære – er der alligevel betydelige forskelle.

Debat
Louise Orbesen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group

»Jeg elsker friheden, men jeg savner at være en del af noget større«.

Forleden havde jeg møde med en kvinde på 48 år, som havde brugt de seneste 20 år på at kravle fra bunden til toppen af en af verdens største virksomheder. Næste post var på hovedkontoret i USA, men hun ville ikke til udlandet. Det havde hun sine grunde til ikke at ville, så i stedet sagde hun op.

Der gik ikke lang tid, før hun havde indbakken fyldt med konsulentopgaver. Det ene greb det andet og inden hun fik set sig om, havde hun en fyldt kalender. Hun var i praksis blevet selvstændig konsulent, og hun var vild med det. Først og fremmest elskede hun friheden, men også muligheden for at arbejde sammen med en række spændende virksomheder og personer på udfordrende opgaver.

Alt virkede umiddelbart rigtigt og godt. Alligevel blev det undervejs i vores møde klart, at der var noget, der ikke spillede. Hun var på den forkerte hylde. Hun var ikke rådgiver i hjertet. Hun var leder.

Det var små hints. Hun sagde blandt andet:

  • »Jeg elsker alt det, der har med mennesker at gøre. Jeg får energi af, at der kommer nogle ind på mit kontor. Det, der driver mig, er at se dem blive bedre og lykkes.«
  • »Jeg elsker at løse opgaverne nedefra. Gå til de mennesker, der sidder med det i dagligdagen. Få deres tillid. Problemet er bare, at det tager tid. Alt for meget tid.«

Det, hun i virkeligheden sagde, var, at hun fik sin energi fra samværet med kollegerne og medarbejderne. Og at hun fik sit største kick fra selve implementeringen af opgaverne.

En god leder er også superskarp, men til forskel fra konsulenten er der mere mavefornemmelse og en hurtigere aftrækker.
Louise Orbesen

Hun havde også problemer med at få livet som konsulent til at hænge sammen. Hun arbejdede alt for meget. Det var uklart for hende, hvad hun skulle levere, og hun fik ikke nok for sit arbejde. Klassiske begynderfejl som konsulent, ja, men i hendes tilfælde var der noget andet på spil. Hun var leder i hjertet. Ikke rådgiver.

Same same but different. Selvom konsulenter og ledere ofte skal kunne det samme – være analytisk skarpe, skære ind til benet, få tingene til at ske og være visionære – er der alligevel betydelige forskelle. Og endnu vigtigere: Der er forskel på, hvor man har det sjovest, hvor man får sine ”kicks”.

Analytisk skarphed versus intuition. Prototypen på en strategikonsulent fra de bedste konsulenthuse er, at de superskarpe, rationelle og trives allerbedst i en stor mængde, kompliceret data, som de skal finde mønstre i og lægge en vej fra. En god leder er også superskarp, men til forskel fra konsulenten er der mere mavefornemmelse og en hurtigere aftrækker.

De trives med at sidde i beslutningslokalet, få det tyggede beslutningsmateriale præsenteret og så tage beslutninger derfra. Spørgsmålet er ikke så meget, hvad man er god til, men hvor man har det sjovest. Er det at crunche data og udvikle beslutningsmaterialet? Eller er det at udfordre beslutningsmaterialet og tage den ultimative beslutning om handling?

Rationel versus varm. Både lederen og rådgiveren drives af at ”hjælpe andre til at lykkes”. Det er almenmenneskeligt og driver i bund og grund langt de fleste mennesker. Det er derfor, at alle, der formulerer en personlig ”WHY-sætning”, ender med en variant af det samme: At hjælpe andre, så de kan lykkes med det, der er vigtigt for dem.

Det, der adskiller os, er måden, vi gør det på. Vores ”HOW”. De bedste ledere, jeg har mødt, har været drevet af at se deres medarbejdere lykkes. De elsker ”mennesker” og får energi af fællesskabet. En god konsulent er også god til mennesker, men der er en forskel, og det er varmen (compassion), den oprigtige interesse og glæde, man får fra samværet.

Ideer versus implementering. Det, som ledere, elsker at sige om sig selv, er, at de – til forskel fra konsulenten – implementerer tingene. De gode konsulenter har til gengæld en vigtig opgave i at grave sig ned i det nye. De skal se og formidle trends – og måske endda skabe trends – som sætter retning for praktikerne. Igen er der stort overlap: Gode ledere er informerede og visionære. Gode konsulenter kan få tingene til at ske. Så igen: Hvad tænder du mest på. Hvor på skalaen befinder du dig?

Der findes masser af eksempler på succesfulde ledere, der tidligere har været dygtige konsulenter. Og omvendt. Jeg er dog sikker på, at går man dem på klingen, er de enten leder eller rådgiver i hjertet. Spørgsmålet er, hvor du har det bedst og sjovest.