Debat
BREAKING

Først var jeg en succes. Så blev jeg fyret

Jeg tror, at fremtidens ledere og virksomheder kommer til at få mere og mere brug for de utilpassede, de vilde og skæve.

»Jeg har fået nyt job. Det er et fantastisk firma og en spændende udfordring. Jeg er kommet godt fra start, og alt tegner godt. Alligevel er jeg ret sikker på, at jeg bliver fyret om et par år.«

Nogenlunde sådan lød ordene fra en leder, jeg talte med i sidste uge. Han er sidst i 40’erne og har ansvar for et af virksomhedens strategisk vigtige områder. De seneste 15 år har han siddet i den øverste ledergruppe i de virksomheder, hvor han har været ansat. Han er med andre ord en ambitiøs, dygtig og erfaren topleder. Han er også sympatisk.

Han fortalte mig, at han har flere fyringer bag sig. Det har nået et punkt, hvor han har indstillet sig på, at det er nok bare, er sådan, det er: Han lægger rigtig godt fra land, bliver en stor succes, så sker der noget, og så bliver han fyret.

Han er ikke alene. Jeg har efterhånden hørt historien en del gange. Det er klart, at der skal ske noget, hvis en medarbejder ikke leverer tilfredsstillende over længere tid, men i de her tilfælde er det dygtige, initiativrige og dedikerede medarbejdere. Hvad er det, der er på spil?

For at forstå det, skal vi først se på verden, som den ser ud fra chefens synsvinkel. Han er optaget af, at de ledere, der refererer til ham, har fokus på at præstere efter de udstukne målpunkter – både deres egne og firmaets, opfylde deadlines, følge firmaets politikker og måde at drive forretning, og at de er lette at arbejde sammen med. At de ikke er krævende og besværlige.

De fleste chefer kan heldigvis rumme, at medarbejdere er forskellige. De bedste chefer kan ligefrem se en gevinst i det. Det rører bare ikke ved, at cheferne har en hverdag, der skal gå op og her er der altså nogen typer af medarbejdere, der kommer i karambolage.

Jeg er ved at skrive en bog om mennesker, der vælger at starte eget firma efter at have været ansat – og har i den forbindelse talt med 30 af dem, der har fået umiddelbar succes som selvstændig. De tjener mere, end de gjorde som ansat og har fuld gang i forretningen. De er med andre ord dygtige, inspirerende og gode til at få tingene til at ske.

Det er dem, som kunne finde på at stille lidt for kritiske spørgsmål, udfordre chefen foran alle andre eller meddele, at opgaven ikke bliver leveret i weekenden, men først på mandag.

Louise Orbesen

Det interessante er, at de stort set alle er blevet fyret. Eller også er de gået ned med stress efter en periode, der trak dem ind i en nedadgående spiral. Eller der er sket noget andet dramatisk, der blev et vendepunkt. Et vendepunkt, der fik dem til at tænke: Nu er det nu, jeg skal forfølge drømmen om at starte selv.

De elsker livet som selvstændige. De elsker friheden og muligheden for selv at bestemme, hvad der er vigtigt. Det er gået op for dem, at de oplevede virksomheden som en snæver ramme, de skulle passe ind i.

Det er dem, som kunne finde på at stille lidt for kritiske spørgsmål, udfordre chefen foran alle andre eller meddele, at opgaven ikke bliver leveret i weekenden, men først på mandag. Det er også dem, der nævner ”elefanten i rummet” eller taler lidt for direkte.

De er typisk fuld af gode ideer, og de sætter ambitiøse initiativer i søen. Initiativer, som er til firmaets bedste, men ikke nødvendigvis nogle, der stod i planen. Måske kan de godt lide at tage rampelyset. De skriver artikler, holder foredrag, laver podcasts og finder på andre måder, hvorpå de kan formidle virksomhedens budskaber og missioner (og formentlig også sig selv).

Set med virksomhedens – og chefens – briller, bliver de for meget og for utilpassede. De bliver besværlige, og ofte ender det med, at de kommer i karambolage med chefen selv – eller andre i organisationen, som chefen så kommer til at skulle forholde sig til.

Hvis man skal sige det en smule karikeret, efterspørger virksomhederne de tilpassede; dem, der kan og vil passe ind i systemerne. Til gensidig glæde og gevinst. Dem er der flest af i Danmark – og derfor er det også normen. Det accepterede.

Til gengæld er det alt det utilpassede, som bliver en fordel som selvstændig. Her skal du fylde, stå for noget, være dig selv og gerne være en smule skæv. Det er det, der giver dig kant, gør dig inspirerende og tydelig. Her må du hellere end gerne promovere det, du tror på, kæmper for og gerne vil påvirke.

Jeg tror, at fremtidens ledere og virksomheder kommer til at få mere og mere brug for de utilpassede, de vilde og skæve. Indtil det sker, vil vi komme til at se flere af den slags fyringer, som lederen jeg talte med, havde oplevet.

BRANCHENYT
Læs også