Debat
BREAKING

Skift et enkelt ord ud med et andet – og bliv en bedre leder

Hvis du – og den, der sidder ved siden af dig lige nu – blev bedre til at skifte ”jeg” ud med ”dig” eller ”os” bare halvdelen af tiden, ville det være et lille, men betydeligt bidrag til både lederskabets, klodens og dit eget velbefindende.

Ok, jeg indrømmer, at denne klummes budskab er banalt. Lidt som at minde om, at det er godt at børste tænder, gå 10.000 skridt om dagen og rede sin seng hver morgen.

Tag det som en lille påmindelse om noget, du ved i forvejen, men måske alligevel glemmer i dagligdagen. Tit er det jo også sådan med det banale, at det rummer det geniale. Som vi ender med at overhøre, fordi vi hænger fast i det yderste lag. Klicheen.

Nå, til sagen… klummen er en invitation til at undersøge, hvad der sker, hvis du skifter fokus fra ”mig og min” til ”dig, os og vores”.

Som jeg sagde, det lyder banalt, men hæng på lidt endnu.

Da budskabet er så universelt – og ja, essentielt – vil jeg give ordet til nogle af dem, der har beskæftiget sig med det længe og forstået det på et langt dybere plan, end jeg selv har. Det er for eksempel religionerne, stoikerne, Victor Frankl, der skrev ”Man’s Search for Meaning” og ledelsesguruen Simon Sinek, der var med til at starte hele bølgen af formålsdrevne virksomheder og mennesker.

Lad os starte med Victor Frankl. Han var psykolog og jøde og interneret i flere tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. I 1946 udgiver han en bog, der i det ydre ikke er særligt stor, men i det substantielle en af de største og vigtigste bøger, der er skrevet. I den skriver han blandt han andet.

Succes kan, ligesom lykke, ikke forfølges; det må opstå, og det gør det kun som en utilsigtet bivirkning af ens personlige dedikation til et formål, der er større end en selv eller som en bivirkning af ens overgivelse til et menneske, som ikke er en selv.

Simon Sinek lancerede i 2010 den ”gyldne cirkel”, der i al sin enkelhed kommer frem til, at det vigtigste ikke er ”hvad du laver”, eller ”hvordan du gør det”. Det vigtigste er derimod, ”hvorfor du gør det”. Når du ved, hvorfor du gør det, du gør, opnår du en større følelse af at bruge dit liv meningsfuldt. Simon Sinek har fået millioner af mennesker kloden over til at lede efter deres personlige ”hvorfor”, og det interessante er, at de alle kommer frem til afarter af den samme sætning, nemlig: ”Jeg vil hjælpe andre med at opnå noget, der har betydning for dem.”

Når man bliver ved med at grave dybere i sin egen søgen efter mening, lander man på den sætning. Når man når det nederste lag af mening – når det ikke længere er muligt at spørge, hvad der ligger under - viser det sig, at det mest meningsfulde er at ”gøre en betydningsfuld forskel for et andet menneske”.

Det mest meningsfulde er at stoppe op og være der, når din næste har brug for det.

Louise Orbesen

I sidste weekend blev min datter konfirmeret og præsten holdt – som hun har for vane – en klog prædiken. Hun talte om det, der venter de unge konfirmander i voksenlivet. Hun talte om meningen med livet. Et stort emne, som er næsten umuligt at indkredse, men hendes ord var, at når løget skrælles, er det inderste – det, der er tilbage – næstekærlighed. Hun fortalte lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og det, jeg hæftede mig ved, var, at hun sagde det samme som Frankl, Sinek og stoikerne: Det mest meningsfulde er at stoppe op og være der, når din næste har brug for det.

Jeg skriver klummer om ledelse, og måske sidder du nu og tænker, at ja ja, det er jo fint nok, men hvad har det med ledelse at gøre?

Svaret er ”rigtig meget”.

Hvis du – og den, der sidder ved siden af dig lige nu – blev bedre til at skifte at skifte ”jeg” ud med ”dig” eller ”os” bare halvdelen af tiden, ville det være et lille, men betydeligt bidrag til både lederskabets, klodens og dit eget velbefindende.

Vi lever i industrialismens, kapitalismens og konkurrencestatens ånd, hvor de vigtigste drivkræfter er at skabe noget, der er større og bedre. Virksomhedens ledelse har til opgave at skabe værdi til ejerne. Finansiel værdi. Menneskets opgave er på samme måde at skabe noget og blive til noget. Det er den amerikanske drøm og det danske ungdomsoprør i tresserne. Vi går på arbejde i organisationer, der kalder på det. Et fokus på mig, min succes og virksomhedens vækst.

Det har vist sig at virke. Der er mere velstand og flere succesfulde mennesker. Det har også vist sig at have enorme konsekvenser for klodens og menneskets ressourcer. For når vi kun har blik for os selv, mister vi blikket for det systemiske. Konsekvensen er, at ressourcerne bruges for ensidigt og at klimaet og mennesket lider.

Læs også