Debat

Nyhed: En spillevende pandemi øger arbejdspresset i mange virksomheder. Nyhed: Venner tjener milllioner på strikketøj. Nyhed: Direktør fyrer 900 ansatte over fælles Zoom-møde.

Transparens er nøglen til en bæredygtig fremtid

Hvordan skal forbrugerne sammenlige varer, når de står ved køledisken og skal træffe deres valg? En forudsætning er et fælles datagrundlag på tværs af producenter og produkter. Det har vi ikke i dag, og den næste store opgave for en bæredygtig fødevaresektor er at udvikle det, skriver Danish Crowns topchef.

Den globale fødevareproduktion udleder ifølge FN en tredjedel af verdens samlede CO2. Samtidig vokser verdens befolkning, og den globale middelklasse bliver større. Det betyder øget global efterspørgsel på kød.

Når vi på én og samme tid skal brødføde flere og tage hånd om klimaforandringerne, er vi fødevareproducenter både en del af problemet og en del af løsningen. Et af redskaberne er, at vi – særligt i rige lande som Danmark – skal spise mindre, men bedre og mere bæredygtigt kød. Skal vi tale om bæredygtig produktion af kød, skal vi være videnskabeligt funderet, datadrevne og kende alle emissioner fra alle led i værdikæden.

I Danish Crown er vi derfor stolte over, at vi endnu en gang går forrest blandt globale producenter af kød, når vi som et led i vores nye bæredygtighedsrapport kan præsentere en ny model til livscyklusvurderinger (LCA). Dermed får vi datagrundlaget til at sikre fuld gennemsigtighed for vores klimaaftryk og dermed konkludere, hvor bæredygtigt vores kød er, og hvad der skal til for, at det bliver endnu mere bæredygtigt.

Fælles datagrundlag er forudsætningen for sammenligning

Vores nye LCA-model er et vigtigt værktøj i vores grønne omstilling. Modellen skal dog ikke blot sikre en mere bæredygtig fremtid for Danish Crown, men forhåbentlig vise vejen mod en mere bæredygtig fremtid for hele den globale fødevaresektor. Danish Crown er blandt de første globale kødproducenter i verden, der præsenterer en så detaljeret og datatung LCA-model.

Når man går forrest, kan man vise vejen, men det betyder også, at man ikke har nogen at sammenligne sig og følges med. Når man stiller sig alene op i rampelyset, bliver man sommetider genstand for kritik. Kritikken af Danish Crown går blandt andet på, at vi ikke bør kommunikere klima, før vi er i mål med den grønne omstilling, og at kød per definition ikke kan være bæredygtigt.

I Danish Crown er vi åbne for kritik, og vi står altid på mål for vores initiativer, som er både datadrevne og videnskabeligt funderet. Samtidig fastholder vi, at vi vil kommunikere om vores udvikling mod en mere bæredygtig fødevareproduktion. Vi indgår i dialog med vores omverden – også kritikerne, og vi forsøger at finde løsninger på morgendagens udfordringer.

At vi ikke har et sammenligningsgrundlag på tværs af producenter og produkter, er en af de største udfordringer for samtalen om bæredygtigt kød lige nu. I Danish Crown har vi nu et fuldt datagrundlag for vores produkters CO2-aftryk, men før alle fødevareproducenter og dermed alle produkter kan blive sammenlignet på et ensartet og transparent grundlag, står vi tilbage med ét vigtigt ubesvaret spørgsmål; hvordan skal forbrugerne sammenlige produkterne, når de står ved køledisken og skal træffe deres beslutninger? Det er ét af de dilemmaer, man bliver mødt med, når man går forrest, og ofte går alene.

Der findes i dag to videnskabelige retninger for livscyklusvurderinger: A-LCA og C-LCA. Den største forskel på de to er, hvorvidt man inkluderer indirekte arealanvendelse i forbindelse med fødevareproduktionen – det dækker primært over produktion af foder til dyrene.

I Danish Crown har vi valgt, at vi skal kunne beregne klimaaftrykket fra vores produkter ud fra både A-LCA og C-LCA. Vi kan derfor nu beregne klimaaftrykket hele vejen fra det landbrug, der producerer foder til vores dyr, til transporten af foderet, til bearbejdningen af foderet til den gård, hvor dyrene lever og vokser, til slagteriet og forædlingen af produkterne, til den emballage, som produkterne pakkes i, til transporten af det færdige produkt og helt ud til produktet er leveret til det supermarked, der sælger produktet til forbrugerne.

Vores livscyklusvurderinger inkluderer, hvad man på moderne dansk kalder scope 1, 2 og 3. Scope 1 dækker over direkte CO2-udledninger fra aktiver direkte ejet af Danish Crown. Det kan eksempelvis være udledningerne fra biler ejet af Danish Crown. Scope 2 dækker over indirekte emissioner fra aktiver ejet af virksomheden. Det kan eksempelvis være den strøm, som vi bruger på vores fabrikker. Scope 3 dækker over alle andre indirekte emissioner fra virksomhedens værdikæde. Her kommer Danish Crowns ejere – de danske landmænd ind i billedet, da scope 3 inkluderer de udledninger, der er på gården.

En forudsætning for, at vi kommer skridtet videre og kan sammenligne kød på tværs af producenter er, at vi får et fælles datagrundlag på tværs af producenter og produkter.

Det er en helt unik detaljeringsgrad, der kun er mulig, fordi Danish Crown er et andelsselskab og vi dermed har fuld kontrol over hele værdikæden fra jord til bord. Udover vores danske andelshavere får vi også data fra landmænd i de andre lande, hvor vi har produktion af kød. Det er på baggrund af denne data, vi i Danish Crown mener, at det bliver muligt at tale om en produktion af kød, der bliver mere og mere bæredygtig.

En forudsætning for, at vi kommer skridtet videre og kan sammenligne kød på tværs af producenter er, at vi får et fælles datagrundlag på tværs af producenter og produkter. Det sammenligningsgrundlag har vi ikke i dag, og den næste store opgave for en bæredygtig fødevaresektor er dermed, at det skal udvikles.

Det bliver ikke en let opgave, for hurtigt løber man ind i dilemmaer: Hvordan undgår man at skabe en tilskyndelse til at købe fødevarer, som måske har et lavt CO2-aftryk, men også har en lav ernæringsværdi? Hvordan skal vi sikre, at danske og udenlandske fødevarer sammenlignes på samme grundlag? Det nytter jo ikke noget, hvis et dansk klimamærke eksempelvis betyder, at forbrugerne vælger udenlandsk kød frem for dansk kød, fordi klimaaftrykket ikke fremgår på det udenlandske kød.

Spørgsmålene er mange, og svarene ligger ikke ligefor. En ting er dog sikkert – det hele begynder med, at vi har et detaljeret og videnskabeligt funderet datagrundlag for udledningen af CO2 fra vores fødevarer. Det får vi kun med fælles europæiske standarder for, hvordan vi måler udledningen af drivhusgasser i fødevareproduktionen.

Hvert et ton CO2 tæller – derfor tæller valgene i hverdagen

Et af de vigtigste budskaber i den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC er, at der er en lineær sammenhæng mellem udledningen af CO2 og temperaturstigninger. Det betyder, at hvert ton CO2 tæller i det globale klimaregnskab, og alt vi kan gøre for at udlede bare lidt mindre CO2, har en positiv betydning for klimaforandringerne.

92 pct. af danskerne spiser kød dagligt eller flere gange om ugen. I Danish Crown har vi længe talt om, at vi danskere skal spise mindre, men bedre og mere bæredygtigt kød. Vi hilste de nye kostråd velkommen, hvor planter fylder mere og kød fylder mindre. Det ændrer dog ikke på, at danskerne stadig ønsker at spise kød, og at den globale efterspørgsel efter kød vil stige.

Når hvert ton CO2 tæller, tæller valgene i hverdagen. Og vælger man det mest bæredygtige alternativ, gør det en positiv forskel for klimaet. Så giver det mening at tale om bæredygtig kødproduktion? I Danish Crown mener vi, at svaret er simpelt: Ja, det gør det - og det er vigtigere end nogensinde før. Vi har i Danmark før gået forrest og vist vejen til fremtidens fødevarer. Med vores nye LCA-vurderinger vi gør det igen.

Læs også