Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

PensionDanmark-topchef: Vi er aktiv storinvestor i den grønne omstilling

Som investorer presser vi aktivt på for, at energiselskaberne fortsætter med at øge investeringerne i grønne løsninger og samtidig begynder at planlægge en nedgang i produktionen af olie og efterhånden også gas.

Torben Möger Pedersen


Behovet for en grøn omstilling er ikke til debat, men der skal være plads til at debattere indholdet. Men når Joachim Kattrup fra Mellemfolkeligt Samvirke i et indlæg her i spalterne vil bruge investeringerne i ekspanderende olieselskaber, som udgør mindre end 1 pct. af PensionDanmarks samlede balance, til at stemple os som en investor, der bidrager til at underminere den grønne omstilling, lukker han øjnene. Både for proportionerne i vores investeringer og for den virkelighed, vi befinder os i.

I PensionDanmark har vi ligesom Kattrup noteret os Det Internationale Energiagenturs (IEA) erklæring om, at der ikke er brug for investeringer i ny udvinding af kul, olie og gas. Men hvor kul bør være helt ude af verdens energiforsyning inden 2050, er der fortsat en rolle for olie og gas. Ifølge IEA skal olie- og gasforbruget falde til henholdsvis 25 pct. og 45 pct. af dagens niveau.

Der er med andre ord lang vej fra den gradvise omstilling, IEA skitserer, til et totalt stop for udvinding af olie og gas. Derfor er det også med god samvittighed, at vi er langsigtede investorer i selskaber som Shell og Equinor, som aktivt er ved at omstille sig fra olie og gas til vedvarende energi. Som investorer presser vi aktivt på for, at selskaberne fortsætter med at øge investeringerne i grønne energiløsninger og samtidig begynder at planlægge en nedgang i deres produktion af olie og efterhånden også gas.

Senest har Shell vundet endnu en stor kontrakt på at opføre havvindmølleparker i USA, og Equinor er førende inden for udviklingen af flydende havvindmøller. Havde vi ikke oplevet, at selskabet flyttede sig, når vi udøver aktivt ejerskab, havde situationen været en helt anden. Sidste år valgte vi således at udelukke otte olie- og gasselskaber fra vores investeringsunivers.

Det er tydeligt, at Kattrup ikke deler vores syn på disse investeringer. Og den uenighed debatterer vi gerne. Hvad der derimod ikke kan diskuteres er, at for hver krone PensionDanmark har investeret i selskaber, der optræder på Mellemfolkeligt Samvirkes liste over fossile selskaber, har vi investeret mindst 10 kroner i klimavenlige aktiviteter.

Det spænder fra direkte medejerskab i to danske havvindmølleparker, tocifrede milliardinvesteringer i CIP-fonde, der opfører sol- og vindmølleparker over hele verden og udvikler næste generation af rene teknologier som P-t-X og grøn brint. Det indeholder ligeledes substantielle investeringer i ejendomme, hvor alle nybyggerier gennem 10 år har været omfattet af et bæredygtighedsprogram og selvfølgelig investeringer i grønne obligationer og aktieposter i selskaber som Ørsted og Vestas.

Og med det størrelsesforhold in mente tøver vi ikke med at kalde PensionDanmark en aktiv storinvestor i den grønne omstilling.

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.