Nej, du skal ikke leve skjult for at kunne leve godt

At leve skjult for at kunne leve godt skyldes måske perspektivet fra et barn af to verdenskrige som min mormor, men ordsproget efterleves fortsat og har levevilkår i miljøer, hvor undertrykkelse finder sted.

Jeg levede selv efter denne devise i et tidligere job som nyuddannet, hvor det krævede ekstra mod at være ærlig, fordi det var lettere at dukke sig og leve skjult som flertallet.

Der var mange fyringsrunder, som blev kaldet ’bølger’, og folk var usikre på, om de var del af næste bølge og dermed grupperet det, man juridisk kaldte ’overtallige’. Var man ’overtallig’, skulle man nemlig forlade virksomheden.

Et interessant aspekt her, i alt det juridisk korrekte, er, hvad det betyder for et menneske, som har ydet sit allerbedste, at blive stigmatiseret ’overtallig’?

’Overtallig’ betyder jo, at man er del af en gruppe, der er for mange af – en gruppe mennesker der er i overtal – og som skal spares væk.

Hvad mon det betyder for ens selvforståelse at være i overtal?

Et andet juridisk begreb er den såkaldte ’bad leaver’ eller ’good leaver’. Man bliver ’bad leaver’, når man opsiger sin stilling og dermed juridisk mister muligheden for en senere potentiel upside som medejer. Medmindre man opsiges eller forhandler sig til en fratrædelsesaftale som ’good leaver’?

Termerne her illustrerer et forældet menneskesyn og bør derfor genbesøges.

For talenter, der har ydet deres bedste, vil ikke grupperes ’overtallige’. Talenter, der har ydet deres bedste, men får et andet job, vil heller ikke grupperes som ’bad leavers’.

Jeg har set flere eksempler på talenter, der har vist deres talent, ved ikke at leve skjult. De har banet vejen for andre ved at gå forrest, diskomfortable, mens andre omkring dem har levet skjult. Politisk korrekte. Uoplyste komfortable.

Jeg har set flere eksempler på, at disse politisk korrekte talenter, der er med til at skalere uoplyste kulturer, er blevet forfremmet. Forfremmet for at dosere deres talent med afsæt i en taktisk adfærd.

Jeg har også set flere eksempler på, at disse talenter, der i praksis hæmmer en virksomheds skaleringskraft, har fået aftaler ved fratrædelser eller opsigelser som ’good leavers’, mens andre, der har valgt ikke at leve skjult, enten er blevet ’overtallige’ eller har valgt at forlade som ’bad leavers’.

I mit første job som nyuddannet lærte jeg, at det at leve skjult var at leve godt, og jeg huskede min mormors kloge ord. Som jeg fik mere erhvervserfaring, oplevede jeg, at det at leve skjult ikke var en komfort, for det er tydeligt, hvad det at leve skjult har af konsekvenser. Svære menneskelige konsekvenser.

Vi ejer vores stemme. Vi har copyright. Vores stemmer bliver ikke ’overtallige’, og har vi skabt resultater med afsæt i et sundt indre kompas, bliver vi husket som en ’good leaver’. Også selvom vi juridisk forlader som ’bad’, imens kolleger, der har hæmmet skaleringen af en nærende virksomhedskultur, forlader som juridisk ’good’.

Hver dag vågner vi op til endnu mere bevidsthed. Magtbalancen er ved at vende. Det betyder, at den der lever frit, oplyst og ikke mere skjult kommer til at være den, der fremover lever godt.

Anne-Marie Finch, selvstændig ledelsesekspert med speciale i vækst, talent og kulturtransformation