En helt ny type bundlinje skal forankres i topledelsen
Med de stigende krav til at kunne måle og dokumentere sine grønne og bæredygtige initiativer, bliver topledelsen og bestyrelsen mødt med en helt ny bundlinje.
Flere og flere har taget den grønne omstilling til sig og har sat konkrete CO2-mål for deres virksomhed. Men hvor man i dag typisk kun stiller krav til sin egen forretning, skal man nu også til at stille krav bagud i hele sin værdikæde.
Man skal med andre ord snart kunne dokumentere hele sin forsyningskædes samlede udledning og grønne aftryk både i regnskaber og overfor sin bestyrelse. Og med god grund.
Analyser viser, at ens leverandørkæde i gennemsnit udleder 11,4 gange så meget CO2, som virksomheden selv. Så det har stor betydning, at man har styr på sine leverandører, hvis man reelt vil bidrage til den grønne omstilling.
De store rykker – og snart skal alle andre følge med
De store danske virksomheder er allerede i gang og vil snart stille krav til, at man som leverandør til dem kan dokumentere klimaaftrykket for hele sin værdikæde.
Det blev meget tydeligt, da IT-Branchen for nogle uger siden havde inviteret A.P. Møller - Mærsk, Ørsted, Coop, Carlsberg, GN Group, Rambøll og Novozymes forbi til en snak om fremtidens indkøbskrav.
De store danske virksomheders budskab var meget klart: Om nogle år bliver man ganske enkelt fravalgt, hvis man ikke kan dokumentere klimaaftrykket fra hele sin supply chain, det bliver en ”license to operate”.
Det er blot stilheden før stormen. Og er man ikke klar til stormen, kan skaderne blive omfattende for ens forretning.
Hos virksomheder som f.eks. Ørsted vægter bæredygtighedskravene allerede i dag 15 pct., når selskabet laver udbud, og flere andre store virksomheder er på vej i samme retning.
For små og mellemstore virksomheder betyder det, at det haster med at forholde sig strategisk til grøn omstilling og bæredygtighed, hvis de ikke skal fravælges som leverandører om nogle få år.
For en mindre virksomhed kan udsigten til at få styr på alle samarbejdspartneres CO2-udledning, bæredygtighedstiltag og genbrugsinitiativer nok godt tage pusten fra dem. For hvor skal man starte, og hvad skal man prioritere? Specielt hvis man endnu ikke oplever det som et krav eller konkret ønske fra ens kunder.
Men det er blot stilheden før stormen. Og er man ikke klar til stormen, kan skaderne blive omfattende for ens forretning. Man kan miste nye vækstmuligheder og i værste fald tabe sine eksisterende kunder.
Så det er nu, man skal begynde. Og man skal starte helt på toppen – i bestyrelseslokalet.
Et job for bestyrelsen
Desværre halter de danske bestyrelser gevaldigt bagefter, når det kommer til klimaet. En undersøgelse fra Boardpartner viser, at fire ud af ti bestyrelser aldrig eller næsten aldrig har grøn omstilling på dagsordenen.
Den grønne omstilling kommer faktisk kun op på bestyrelsesmøderne, hvis de bliver mødt af konkrete krav fra kunder, eller fordi det kræves pga. et konkret projekt. Altså ingen proaktiv tilgang til området fra bestyrelsens side, hvilket er underligt, da business casen ofte er positiv, og kravene fra kunderne vil komme lige om lidt.
Forklaringen ligger ofte i, at bestyrelsen ikke har indsigt nok i den grønne agenda. 85 pct. af bestyrelserne mangler i dag ganske enkelt viden om emnet.
Det gør det i praksis umuligt for en topledelse at fremlægge, få sparring på og drøfte kommende klimaindsatser. Noget der ellers burde være et fast agendapunkt på alle bestyrelsesmøder.
Der ligger derfor også en klar hasteopgave hos bestyrelsen. Den skal først og fremmest finde ud af, hvor mange i bestyrelsen der har strategisk forretningsviden indenfor den grønne omstilling. Er der f.eks. brug for nye kompetencer i bestyrelsen, eller skal man have nogen udefra til at opkvalificere bestyrelsen generelt?
Derefter skal man kortlægge, om man har adgang til de rette data, for at kunne træffe de mere strategiske beslutninger om f.eks. leverandørvalg, risiko og forretningsmuligheder i forhold til bæredygtighed og klimakrav. Sidst men ikke mindst skal bestyrelsen gøre det klart, hvem i organisationen der har ansvaret for at implementere de forskellige grønne tiltag og initiativer. Noget der typisk involverer både finans, strategi, legal, HR, indkøb, IR og driftsorganisationen.
Her er det vi
En ny værktøjskasse overfor leverandørkæden
Som topleder er det ikke længere nok kun at have en holdning til, hvordan ens egen forretning bruger strøm og genanvender materialer. Man skal nu også til at stille krav til, hvornår alle ens leverandører tænder og slukker for strømmen, hvilken strøm de forbruger, og hvordan de dokumenterer deres grønne tiltag.
Det kræver en helt ny værktøjskasse og ledelsesevner samt et langt tættere samarbejde (end blot en indkøbskontrakt) med sine underleverandører. Opgaven kan virke uoverskuelig for mange mindre virksomheder. Måske ved man ikke engang helt, hvor mange leverandører og samarbejdspartnere man har. Og da slet ikke hvad de udleder af CO2.
En god ide er derfor at begynde med at identificere, hvilke underleverandører det er vigtigst at få med. Gå i dialog med dem om, hvilke tal de har for deres CO2-udledning og begynd at indsamle data, så I kan foretage en rangering over, hvilke leverandører der udleder mest og mindst.
Når man har udarbejdet den rangering, kan man gå i dialog med den enkelte underleverandør om, hvordan de kan ændre deres CO2-udslip – og hvor lang tid I vil give dem til at ændre adfærd. Her er det vigtigt, at det også bliver klart, hvad konsekvenserne er, hvis underleverandøren ikke formår at leve op til de mål, man sætter op. Lige så vigtigt er det at tydeliggøre, hvad leverandørerne får ud af at bruge ressourcer på at ændre sin klimaadfærd, så man både gør brug af pisk og gulerod.
Opbyg et grønt fokus i organisationen
Blot 16 pct. af virksomhederne har i dag taget skridtet til at inkludere underleverandørernes CO2-udledning, det man kalder Scope-3, i deres samlede klimamål. Så for langt de fleste virksomheder, vil det at udvide sin klimabevidsthed til også at omfatte hele sin supply chain være et kæmpe skifte for dem.
Når man i bestyrelsen og topledelsen er blevet enige om den overordnede klimastrategi og målsætning, er det vigtigt, at dette kommunikeres klart til alle i organisationen. Det skal være tydeligt, hvad man vil opnå, hvorfor man vil opnå det, og hvilken adfærdsændring man ønsker i organisationen.
Alle ledere på C-niveau især dem, der sidder med ansvar for finans og indkøb, bør have opdateret deres personlige succeskriterier (KPI’er), så de reflekterer det udvidede fokus på de grønne mål.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at man gør det synligt, at der nu er et mere omfattende grønt fokus i organisationen. Fremdrift og delmål skal derfor løbende deles af topledelsen med hele organisationen ligesom bæredygtighedskravene skal være tydelige i alle leverandørkontrakter.
Kravene til at kunne fremvise en mere grøn bundlinje er allerede på vej, og det vil koste vækst, forretning og kunder, hvis man ikke lever op til dem.
Går du i gang nu, er der til gengæld en mulighed for, at du kan skabe en konkurrencemæssig førerposition. Men det kræver, at den grønne omstilling for alvor forankres hos bestyrelsen og i topledelsen.
Natasha Friis Saxberg