Blodtud til tech-aktier: Strategisk skifte fra unicorns til cashcows

Pop! Var det ”bare” tech-boblen, vi så briste, eller er der tale om et større og mere globalt skifte i investorernes fokus?

1.400 milliarder kroner på bare fem måneder for Netflix og 1.700 milliarder kroner på bare én dag for Facebook. Så meget har nogle af verdens førende tech-virksomheder mistet i værdi på ganske kort tid.

Og det er ikke bare FAANG (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google) aktierne, der har taget et stort fald det seneste halve år. Også andre tech-himmelstormere som Zoom, Paypal og Robinhood har mistet milliarder i værdi på det seneste.

Kurstabene er nu så voldsomme, at Nasdaq-aktierne, hvor mange tech-selskaber er noteret, har tabt over 50 pct. af deres værdi, hvilket betyder, at afkastet helt er forsvundet for mange investorer.

Faktisk har indtjeningen på aktier kun to gange været så faretruende lav, som de er nu. I 1929 lige inden depressionen slog igennem og sidst i 90’erne - lige inden dotcom-boblen.

Den nedadgående spiral har da også fået mange it-virksomheder til at sætte deres børsplaner på pause. På Nasdaq First North har der f.eks. ikke været én eneste dansk IPO for et tech-selskab i år, mens antallet af nye tech IPO’s i USA er gået ned fra 150 i 2021 til blot 30 i første halvår af 2022.

Samtidig er investeringerne i tech-startups faldet med 19 pct, hvilket er det største kvartalsmæssige fald siden 2012.

Alt sammen noget, der giver flashbacks til omkring årtusindskiftet, da internetboblen bristede, og da tech-selskaber verden over på ganske kort tid mistede hele deres markedsværdi og flere måtte lukke eller rekonstrueres.

Fra vækst til profit  

Alligevel er der tegn på, at det denne gang ikke kun er tech-selskaberne, der er i fare. Det største værdifald ligger globalt set på de virksomheder, der i årevis har tiltrukket investorer og kapital med deres optimistiske globale vækststrategier.

Efter flere år med et renteniveau tæt på nul og massive kapitalbeholdninger hos investorerne understøttet af lette lånemuligheder, har mange vækstvirksomheder ofte haft et mindset om ”gratis nemme investorpenge”, når de skulle lægge deres forretningsstrategi.

Stigende renter og inflation kombineret med usikkerheden om globale leverancer af varer samt krigen i Ukraine har dog fået investorerne til at stoppe op og revurdere, hvor og hvordan deres penge skal bruges.

Amerikanske investorer kigger i stigende grad mod solide og allerede profitable virksomheder som f.eks. Ford, Citigroup og United Airlines. Men også på tech-siden ser hæderkronede og historisk stærke virksomheder som f.eks. IBM og Cicso stigende aktiepriser.

En retur til det gamle og sikre i en usikker tid.

Strategipapirerne skal omskrives  

Investorernes nye fokus på profit fremfor vækst har stor betydning for især vækstlaget i dansk erhvervsliv.

Efter mange års næsten enøjet fokus på vækstagendaen skal mange startups og vækstvirksomheder grundlæggende omskrive deres strategiske fortælling, hvis de skal opfattes som attraktive investeringsmuligheder.

Ud skal de farverige slides om giv-mig-penge-til-vækstrejsen-så-garanterer-vi-verdensherredømme-om-få-år, og ind skal Excel-arket, der kan dokumentere sorte tal på bundlinjen og profitable loyale kunder.

Skiftet betyder også, at mange startups skal gentænke deres kapitalstrategi og dermed vejen til vækst.

Hvor de før har kunnet satse på at få tidlig funding til hurtig vækst, skal de nu sadle om og bevise driftssikkerhed og indtjening, inden de kan gå ud og få penge til den videre rejse. Det vil for flere virksomheder også betyde, at investorerne først kommer ind på et væsentligt senere tidspunkt af deres vækstrejse end tidligere.

Samtidig ser man også flere investorer vælge det, man kalder value investment fremfor growth investment.

Hvor growth investment går ud på f.eks. at investere 100 kr. i en vækstvirksomhed for til gengæld at satse på, at den er 200 kr. værd om et par år, går value investment ud på at købe en aktie for 50 kr., men hvor den faktisk er 100 kr. værd allerede i dag.

Der er derfor også en søgning mod virksomheder, der har en lav værdisætning i stedet for dem, der de seneste år har brugt væsentlige ressourcer på at tale deres værdisætning gevaldigt op.

Om det samtidig betyder enhjørningernes og de dertilhørende erhvervseventyr endelige død, er jeg ikke sikker på. Men der er ingen tvivl om, at investorerne igen har fået fidus til de gode gamle driftssikre cashcows.

Og den virkelighed skal vores danske startups og vækstvirksomheder finde ud af navigere i, hvis de fortsat skal kunne tiltrække kapital til sig. Lidt paradoksalt skal de til at skrue ned for luftkastellerne og op for købmandskabet i deres væksthistorie, hvis de skal sikre kapital til deres fremtidige vækst.

Natasha Friis Saxberg