Er du træt af pissekonkurrencer med dine lederkolleger?

De seneste par år har jeg været i dialog med bestyrelser om et nyt CEO-job, og jeg har flere gange fået spørgsmålet: Behøver du at have SÅ stort fokus på medarbejderdelen? Kan du ikke bare fokusere på forretningen?

Men medarbejderne ER forretningen, og når jeg vægter væredygtigheden højt, er det ikke ensbetydende med, at jeg negligerer hverken min ledelsespligt, væsentlige KPI’er eller mit ansvar for at skabe stærke finansielle resultater. For virksomhedens økonomiske formåen ER vigtig. Helt afgørende faktisk! Men vi er nødt til at have en dialog om, hvordan vi skaber resultaterne, for det går ikke, at vi fortsætter som hidtil og bare gøre mere af dét, vi plejer. 

Dels har verden forandret sig på en lang række områder – pandemi, krig, teknologisk udvikling m.v. - dels er det både gammeldags og misforstået at tro, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af arbejdstimer og værdiskabelsen. Derudover er antallet af langtidssyge danskere steget markant.

En undersøgelse af danskernes sundhed fra 2021 udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, de fem regioner og Sundhedsstyrelsen viser, at knap 30 pct. af danskerne har en høj score på stressskalaen. Det er en stigning på tæt ved 50 pct. i forhold til 2010. 

Danske pensionsselskaber kan tydeligt mærke den økonomiske effekt af netop den udvikling, og de har gennem flere år haft milliardunderskud på de syge- og ulykkesforsikringer, som virksomhederne køber til deres medarbejdere. Den effekt er forholdsvis enkel at opgøre, men hvad med de omkostninger, som sygdom koster både virksomhederne og samfundet generelt? For ikke at tale om de personlige omkostninger og reduceret livskvalitet for de mennesker, som bliver ramt. 

Erhvervslivet er i høj grad fortsat bygget op om et patriarkalsk, hierarkisk system domineret af maskuline værdier, hvor vi alle skal være supermænd (m/k) og have blikket stift rettet mod alt for mange KPI’er. Derfor lever pissekonkurrencerne i bedste velgående i mange organisationer, og dagligt konkurrerer ledere om, hvem der kan pisse længst (…undskyld udtrykket).

Den type konkurrencer er egodrevne og fjerner fokus fra det væsentlige: At skabe de bedste rammer for medarbejderne, hvor trivsel og resultatskabelse går hånd i hånd. Nogle steder er det endog så slemt, at lederne ikke længere har tid til at vente på, at blæren bliver fyldt. I stedet ender de med at sjatpisse i hjørnerne. Det både lugter og er rigtig skidt for indeklimaet. 

Ledere som er optaget af at vinde pissekonkurrencer må og skal høre fortiden til, og ingen – uanset niveau og funktion – skal hver dag gå i ringen for at kæmpe en kamp. Men det kræver ofte stort mod fra den enkelte leder at sige nej tak til at deltage i flere konkurrencer, og stadig flere ledere ser det desværre som eneste udvej at sige op, når de ikke længere kan udholde stanken, har svært ved at trække vejret i de fugtramte kontorer og ikke kan stå inde for de vilkår, som de selv og deres medarbejdere skal arbejde under.

Derfor har vi mere end nogensinde brug for ledere, der højt og tydeligt siger: Her stinker af pis!