Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Uduelige direktører er der nok af

Det er fem færdigheder, der adskiller de uduelige direktører fra de succesfulde. De fleste kan lære og opbygge færdighederne over tid, og det er aldrig for tidligt at gå i gang.

Lars Sander Matjeka

For nylig havde jeg fornøjelsen af at holde foredrag for 120 ledere, hvor jeg fik spørgsmålet: ”Hvilke fem færdigheder er lige nu de vigtigste for en direktør?” Svaret afhænger naturligvis af virksomhedens og opgavens art, men alligevel er der nogle færdigheder, der går igen:

  1. Forstå HELE forretningen: Dyb forståelse af, hvordan tandhjulene i organisationen passer sammen og dermed skaber værdi og positive resultater. Mange direktører er vokset ud af ét funktionsområde, og har ikke formået at opbygge tilstrækkelig viden på andre områder. For at forstå forretningen er det nødvendigt at prøve kræfter med flest mulige funktionsområder på sin vej op ad karrierestigen. Selv når topposten er nået, er det nødvendigt at bevare en nærhed til forretningen frem for at placere sig selv i et elfenbenstårn uden føling med virkeligheden. Lige så vigtigt er det for direktøren vedvarende at skabe de bedste vilkår for samarbejde på tværs af hele organisationen, for at undgå suboptimering og modstridende aktiviteter.
  2. Træf beslutninger: Direktøren udtrykker tydeligt sine holdninger, sætter strøm til andres idéer, analyserer data for at få øget indsigt, lytter til mavefornemmelsen, vurderer alternativer, tager ejerskab til beslutningen og kommunikerer klart, så den er forståelig for alle. Den dygtige direktør træffer beslutninger i spændingsfeltet mellem fakta og følelser, er god til at prioritere, holde fokus og sikre at placering af ansvar er krystalklart for hele organisationen.
  3. Naviger i ukendt farvand: Evnen til at håndtere situationer, som ikke er prøvet før, og hvor fortidens erfaringer ikke kan bruges. Direktøren har en veludviklet evne til at håndtere forandringer, og er ikke bange for at justere kursen, når det er påkrævet. Det sker roligt med afsæt i et stærkt værdimæssigt ståsted og en klar ledestjerne at navigere efter. Direktørens team er præget af stor diversitet, for dels at forhindre snæversyn og dels at øge handle- og beslutningskraften når forandringens vinde blæser.
  4. Forstå markedet: Direktørerne i gruppen ”de bedste af de bedste” besidder en solid indsigt i, hvordan markedet udvikler sig dag for dag. De har en skarp forståelse for virksomhedens unikke konkurrencefordele; for hvordan de tjener penge og for deres kunders behov (endda før kunderne selv kender dem). De direktører, som scorer højest på dette parameter, har en veludviklet intuition, udviser en stor nysgerrighed og evner at binde kundeadfærd, økonomi og teknologi sammen.
  5. Skab tillidsfulde relationer: Formår at etablere nære og tillidsfulde relationer til bestyrelse, kolleger, medarbejdere og andre nøglepersoner. Et andet vigtigt element er evnen til at holde hjertet varmt og udvise ægte omsorg for de mennesker, som bidrager til resultaterne. Hertil kommer en dyb selvindsigt, som bl.a. er bygget på feedback fra direktørens omgivelser samt modet til at stå ved sig selv inkl. alle ”fejl og mangler”.

I min optik udmærker de bedste af de bedste direktører sig ved at mestre alle fem kompetencer og skaber derigennem succes både for sig selv og deres organisationer. 

Derfor tillod jeg mig at slutte af med en påstand og en opfordring til de 120 ledere: Uduelige direktører er der nok af. Beslut dig for at være én af de bedste af de bedste. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.