Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tilbage til fremtiden (og dens lederskab)

Danskerne er verdensmestre i tillid. Det er ikke noget, vi har opfundet på handelshøjskolen, og det er måske også derfor, at vi har travlt med at vinke farvel til performance management-æraen og komme tilbage til fremtidens lederskab.

Louise Orbesen

Når jeg holder foredrag om fremtidens ledelse, er der altid en deltager, der kommer hen til mig efter seancen og siger: ”Det der, det har vi altså praktiseret hos os i mange år.”

Det, hun mener, er, at de i deres virksomhed har sprunget performance management-æraen over. Ledelse er ikke anderledes end modeindustrien. Alting kommer i bølger. Gentager sig selv.

For eksempel gælder

  • Bølge 1: Vi stoler på, at medarbejderen gør sit bedste. Af sig selv.
  • Bølge 2: Vi stoler ikke på, at medarbejderen gør sit bedste. Og derfor tager vi tid, kontrollerer og incentiverer.
  • Bølge 3: Vi stoler – igen – på, at medarbejderen gør sit bedste. Og nu gælder det om at (gen)installere den fundamentale tillid og tryghed i systemerne.

Men, ligesom i modeverdenen, vender vi aldrig tilbage til den præcise version af forrige bølge. Der er altid en videreudvikling, et vigtigt tvist, som gør, at vi ikke bare kan tage det gamle tøj ud af skabet og bruge det, som det var.

Det er denne bagside af performance management-æraen, der gør, at vi nu taler om ”fremtidens lederskab”. Om formålsdrevne virksomheder.

Louise Orbesen

”Bølge 2” er det, som langt de fleste af os kender til. Det er nutidens ledelsesform og den, som handelshøjskoler verden over har undervist i siden det at uddanne sig i virksomhedsdrift blev stort. Frederic Laloux (Reinventing Organizations m.fl.) påstår at 95 pct. af alle virksomheder i dag bekender sig til performance management-paradigmet, der groft sagt handler om at skabe mest mulig værdi til ejerne i et hierarkisk styresystem.

Et system, der har bevist sit værd ved at skabe fremgang, vækst og øget velfærd gennem årtier. Bagsiden, som vi alle kender til i dag, er meningsløshed, udbrændthed, materialisme, ressourcemisbrug (menneskets og naturens) og ulighed.

Og det er denne bagside af performance management-æraen, der gør, at vi nu taler om ”fremtidens lederskab”. Om formålsdrevne virksomheder. Om flade og selvledende organisationer. Og om psykologisk tryghed, der handler om at skabe organisationer, der behandler voksne mennesker som… voksne, der naturligt kan og vil tage ansvar for virksomhedens (eller formålets) bedste.

Det er denne del – at behandle voksne som voksne med en naturlig tillid og respekt – der nu blusser op igen. Bølge 1 vækkes til live. Og de mennesker, der kommer fra virksomheder, der – bevidst eller ubevidst – har sprunget bølge 2 over, er dem, der kommer hen efter et foredrag for at fortælle, at det der fremtidsledelse, det er der altså ikke meget nyt i.

Hvis du vil have syn for sagen på en yderst underholdende måde, kan du se DR’s dokumentarserie (ikke dramaserien, men dokumentaren) om Arne Bybjerg, grundlæggeren af Carmen Curlers. Han grundlagde virksomheden i 1963, og den blev i løbet af få år en bragende succes, der tordnede igennem både herhjemme og i udlandet. Ikke mindst i USA.

Det stillede helt enorme krav til leveranceevnen, og ofte måtte ”de blå damer” i fabrikken arbejde over og finde løsninger på, hvordan de kunne producere flere tusinde sæt Carmen Curlers på meget kort tid til en ny og attraktiv kunde.

Alle på fabrikken fik udleveret en sangbog ved ansættelsen, og hver morgen begyndte dagen med fællessang. Virksomheden var berømt og berygtet for sine fester, der helt sikkert ikke bestod den mindste Metoo-test, men til gengæld var med til at skabe et kæmpe fællesskab. Lønnen var god – bedre end de fleste andre steder – og vigtigst: Der var en helt utrolig stolthed blandt de fabriksansatte: ”Man var en af de blå damer hos Carmen Curlers. Man var noget”, som en af dem siger i dokumentaren.

Men intet godt varer ved, og heller ikke for damerne hos Carmen Curlers. Clairol, den amerikanske kunde, ender med at købe hele virksomheden. Ledelsen flyver ind fra USA, og med den kommer der nye boller på suppen. Nu bliver der taget tid på, hvor hurtigt de blå damer arbejder. Der står mænd med stopur ved siden af arbejdsstationen. Festerne bliver et kapitel i historiebogen. Og den varme, respektfulde og stolte kultur ryger hurtigere, end man kan nå at tage sin blå arbejdskjole af for sidste gang.

Danskerne er verdensmestre i tillid. Det er ikke noget, vi har opfundet på handelshøjskolen og det er måske også derfor, at vi – sammen med Holland – er det land i verden, der har mest travlt med at vinke farvel til performance managementæraen og komme tilbage til fremtidens lederskab.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.