Rigtige ledere får ikke angst

Nu skal du høre noget mærkeligt: 

En direktør, jeg kender, kunne pludselig ikke køre over Storebæltsbroen. Han kunne ikke. Han har i årevis krydset broen. En dag mærker han hjertebanken på turen. Næste gang sveder han også. Tredje gang er han så svimmel, at han tror, at han kører galt, han har tunnelsyn, og hans krop er spændt som en flitsbue.

Der bliver ikke nogen fjerde gang. Han kan ikke. Men nu kan han noget andet: Finde på forklaringer på at tage Molslinjen i stedet for broen, når han skal krydse Danmark.

Det hedder panikangst. Men i erhvervslivet hedder det vist ikke noget. Man kan tale om stress, og man kan så småt også tale om misbrug, men man kan ikke tale om, at man en dag pludselig ikke kunne køre over Storebæltsbroen.

Eller noget andet irrationelt. Som ham, der holder omkring 50 foredrag om året. En dag begynder han at registrere, at der kan opstå et sært ubehag inde i ham, inden han er færdig med sit foredrag. Han vil ud af lokalet. Væk. 

Men man kan jo ikke bare gå, når man har fået 20.000 kroner for at inspirere erhvervsfolk til at indtænke ESG. Så han udvikler begrundelser for at runde tidligt af. Når han kan mærke, at det er en af de dage, hvor han vil væk, kan han for eksempel sige, at nogle tilhørere har spurgt, om der er mulighed for at stoppe klokken 20.30 i stedet for klokken 21. Så falder hans puls.

Rigtige erhvervsledere får ikke angst. De får muligvis stress, og de står muligvis frem og fortæller om søvnløshed og tab af korttidshukommelse, op til at kroppen klappede sammen. 

Men de fortæller ikke om angst, der pludselig tager plads i deres liv, for store broer eller store forsamlinger eller noget tredje, helt uden logik og mening. For broer ER jo ikke farlige, eller konferencelokaler med erhvervsfolk fra Skanderborg. Det ved enhver. Derfor er den piblende sved og følelsen af at være ude af kontrol så skamfuld. 

Jeg kender en tredje. Hun er direktør for en brancheorganisation. Efter en periode med umenneskeligt arbejdspres skete der noget sært. Hun begyndte at få det dårligt, når hun så knapper. Knapper. Fra let ubehag til kvalme og koldsved. Hvordan forklarer man medarbejdere, at skjorter fremover meget gerne må fravælges i arbejdstiden, fordi synet af knapper er begyndt at give direktøren symptomer på panikangst? Det kan man ikke. Det er jo at tilstå at være gak, synes hun. 

Panikangst taler man ikke om. Danske Bank kan tale så åbent om misbrug af kokain og alkohol blandt de ansatte, at en HR-konsulent i banken lader sig interviewe om sagen. Historien ”Sådan gik jeg ned med stress” er på samme måde fortalt af indtil flere succesfulde – og modige - erhvervsledere. Men ingen erhvervsledere skal åbenbart fortælle, at der er en grund til, at de konsekvent fravælger Storebæltsbroen, Royal Arena, elevatorer, glastrapper eller krybekældre. I det hele taget små rum, der er sparsomt belyst.

Man skulle jo nødig være en af dem, der slår ud på gak-o-meteret. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 7-10 pct. af den voksne befolkning en form for angst.

Men altså ingen erhvervsledere, bortset fra de tre, som jeg tilfældigvis kender personligt. Der findes i Danmark i alt tre erhvervsledere, der har fået angst. Irrationelt knald i låget. Samtidig med at de på livets andre områder kører med fuldt korrekt dæktryk og gør det rigtigt godt. Toppolitikere kan åbenbart godt få angst. Som Liberal Alliances Alex Vanopslagh og SF’s Jacob Mark. Ikke topledere i erhvervslivet.

Psykologer har gode tilbud om kognitiv terapi, metakognitiv terapi og en del andet. Direktøren, der ikke længere kører over Storebæltsbroen, har været der, og nu begynder højspændingsmaster også at være et problem. Mange hjælpes gennem terapi, men altså ikke ham. I hvert fald ikke endnu.

Og dét er pointen. Da der i dansk erhvervsliv ikke er et sprog for, at man som topleder kan få angst – men ellers klarer sig fint – kan man ikke formulere sætningen:

»Jeg kører ikke over Storebæltsbroen, for jeg har fået angst for den. Det giver ikke mening, men sådan er det«.

Hvis ledere kunne sige den sætning, var der ingen grund til at digte bortforklaringer, deres omverden kunne forstå årsagen, og tabuet ville slå revner.

Den sætning kan de åbenbart ikke sige. 

Eller også ER der kun tre ledere i dansk erhvervsliv, der pludselig fik et sært problem.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.