Én bestemt evne øger din intelligens, selvkontrol og livsglæde

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er én bestemt evne, som er en slags superkraft. Vi kan kalde den evne for zoom-knappen. Hvis du er god til at zoome ud på de rigtige tidspunkter, er du med stor sandsynlighed bedre til at kontrollere dine følelser, suge glæde ud af tilværelsen – og ja, du vil formentlig også blive opfattet som værende mere intelligent af dine omgivelser.

Det er måske lidt af en påstand. Men jeg tror, der er hold i den.

Steve Jobs sagde for eksempel, at ”det meste handler om evnen til at zoome ud. Som hvis du var i en by og kunne se ned på den fra 80. etage. Mens de fleste ville løbe rundt nede på gaden for at finde vej fra A til B ved at kigge på små, dumme kort, kan du se det foran dig. Og du kan lave forbindelser, som virker oplagte for dig, fordi du kan se det hele på en gang.” (Tale til Academy of Achievement, 1982).

For at argumentere for påstanden er det nødvendigt at dele den i to. En del, der har med det følelsesmæssige at gøre, nemlig det at udøve selvkontrol og opnå større livsglæde – og så en anden del, der har med det kognitive at gøre, nemlig den større opfattede intelligens. I begge tilfælde handler det om det samme – evnen til at zoome ud, men det er to forskellige mekanismer, der er i spil. Man kan for eksempel godt mestre det første, mens man ikke er særligt god til det sidste.

Ser vi på den første – det følelsesmæssige – er der to begreber, der er værd at se nærmere på, og det er mentalisering og subjekt-objekt-teorien.

Mentalisering handler om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Det betyder i praksis, at man skal kunne zoome ud og se sig selv udefra og have blik for, hvordan andre ser en. Den evne er – ifølge Center for Mentalisering – en ”forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse […] Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion.”

Robert Kegan, som har forsket i voksnes mentale udviklingsfaser, har i en af sine tidlige bøger (The Evolving Self) skrevet, at en væsentlig del af det at blive voksen er at kunne gøre subjekt til objekt. Han beskriver den bevægelse i Subjekt-objekt-teorien. Med det mener han evnen til at bevæge sig fra subjekt: det, der kontrollerer os til objekt: det, som vi kan kontrollere.

Man kan også sige: ”jeg ER ikke mine følelser – men, jeg HAR følelser”. Vi har i hvert fald mødt fænomenet hos et ungt menneske, der er ”i sine følelsers vold”. Det hører nemlig til det at være teenager, men faktisk er det kun cirka 40 pct. af den voksne befolkning, der har lært at gøre subjekt til objekt.

Vender vi os mod den del, der har med kognition at gøre – altså evnen til at zoome ud rent intellektuelt – kan vi betragte begreberne intuition og mønstergenkendelse. Har Steve Jobs ret i, at evnen til at zoome ud og se mønstre for sig er et tegn på intelligens – og en fordel når det kommer til for eksempel innovation og resultatskabelse?

Den nok mest anvendte personlighedstypetest – Myers Briggs Type Indikator (MBTI) – deler mennesker op i 16 typer baseret på fire skalaer. De har fundet frem til, at de typer, der korrelerer mest med klassisk intelligens (iQ) er INT-typerne: ”Disse personlighedstræk, introvert, intuitiv og tænkende, har størst tendens til at klare sig godt på områder, der associeres med intelligens: Abstrakt tænkning, konceptuel logik og problemløsning (Fra artiklen: Do you know the smartest personality types?)

Hvis du er intuitivt tænkende – og det er 30 pct. af befolkningen – bruger du dit instinkt og mavefornemmelse, når du løser komplekse problemstillinger. Det gør du ved at spotte og genkende mønstre, forbinde datapunkter og bruge viden og erfaring til at nå konklusioner.

Der er altså noget, der tyder på, at zoom-knappen er vigtig, når det gælder både selvkontrol, livsglæde og intelligens. Selvom noget af alt det her er genetik og medfødt, er der også meget af det, der kan trænes. Første skridt er at være bevidst om betydningen af at zoome ud: At komme i tanke om betydningen af at se sig selv fra helikopterperspektiv eller se mønstre, mærke instinktivt efter på svære problemstillinger eller store datasæt og afprøve teser herpå.