Hvis du jagter økonomisk uafhængighed, rammer du ved siden af skiven
I jagten på det gode liv går flere og flere efter at opnå økonomisk uafhængighed. Men de jagter guldskatten for enden af regnbuen, for det gode liv befinder sig et helt andet sted.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Googler man ”økonomisk uafhængighed”, får man knap en million hits. Det er flere, end hvis man googler kongefamilien eller kronprinsesse Mary.
Det popper op i alle mulige sammenhænge: Iværksættere, der drives af at kunne sælge virksomheden og blive rige. Almindelige lønmodtagere, der går efter at lægge en stor del af indtjeningen til side for på sigt at kunne investere og i sidste ende have nok til at kunne leve resten af livet uden at skulle gå på arbejde. Lykkeriddere, der lokkes af suspekte coaches, der lover, at man kan blive millionær på nul komma fem ved at købe og bruge deres metoder. Og så videre.
Bag ved det hele lokker drømmen om frihed: ”Om at stå af hamsterhjulet. Og om at opnå frihed til at gøre, hvad man har lyst til – uden et krav om at skulle møde ind på en arbejdsplads hver dag” (Pengejournalen, marts 2023).
Jeg føler mig temmelig overbevist om, at risikoen for at ramme ved siden af skiven er overhængende, hvis man gør ”økonomisk uafhængighed” og ”frihed” til sit ultimative mål.Louise Orbesen
Men er det overhovedet en god idé at gå efter økonomisk uafhængighed og den frihed, der følger? Er det vejen til det gode liv?
Ifølge nogle af dem, der har brugt lang tid på at finde svar på netop det spørgsmål, er svaret nej.
Hvis vi starter med vores egen Svend Brinkmann, siger han:
»Det gode liv handler […] om at skabe gode liv for vores nærmeste. Jeg foretrækker at tale om ’det meningsfulde liv’, hvor vi er engagerede i aktiviteter, der rækker ud over vores egen navle. Mennesket er et politisk dyr, mente Aristoteles, og som sådan lever vi bedst i forpligtende fællesskaber, hvor vi har mulighed for at påvirke vores egen tilværelse, men på en måde, der tager hensyn til kollektivet. Det gode – eller meningsfulde – liv er altså et liv med andre, og hvor disse andre ikke reduceres til midler for min egen lystmaksimering, men ses som mål i sig selv” (Det gode liv, Information, 2016).
Viktor Frankl – psykolog og holocaust-overlever – har studeret emnet i detaljer og skrevet en anerkendt bog om ”menneskets søgen efter mening”. Han er kommet frem til, at det gode liv handler om at ”finde et formål og tage ansvar for os selv og andre mennesker” (Man’s Search for Meaning, 1946).
Og hvis vi skal trække spørgsmålet helt op på øverste hylde, kan vi søge inspiration i, hvad kristendommen mener – og her er svaret budskabet om næstekærlighed, og det lyder som bekendt: ”du skal elske din næste som dig selv”. Det var præsten i min lokale kirke, der for et par år tilbage i en prædiken pointerede, at skræller man alle lagene af løget, er det, der står tilbage som værende mest meningsfuldt, det at bruge sin tid på at gøre en positiv forskel for andre mennesker i et forpligtende fællesskab.
Om de tre kilder har ret, skal jeg ikke gøre mig klog på, for hvem ved i sidste ende, hvad der skaber et meningsfuldt liv for det enkelte menneske?
Men jeg føler mig temmelig overbevist om, at risikoen for at ramme ved siden af skiven er overhængende, hvis man gør ”økonomisk uafhængighed” og ”frihed” til sit ultimative mål.
Det samme er Henriette Kirkegård kommet frem til, og hun ved, hvad hun taler om, for hun jagtede faktisk frihed og økonomisk uafhængighed. Nu har hun også opnået det, for hun har netop solgt sin iværksættervirksomhed, 3D Integrated, for et trecifret millionbeløb til en international medicinalgigant.
For et par uger siden skrev Børsen en artikel (Hun opnåede sit mål om økonomisk frihed…) om hende, og her fik hun spørgsmålet: Du jagtede friheden, men føler du, at du har fået den?
Og til det svarede hun: »Det føler jeg, men jeg føler også, at jeg hele tiden skal arbejde med, hvordan jeg bruger den til at leve et meningsfyldt liv. Frihed gør ikke nødvendigvis én glad. Man skal finde ud af, hvordan man forvalter den til noget, som giver mening«.
Og hun fortsætter,
»Pengene har gjort nogle ting nemmere, og jeg er selvfølgelig privilegeret, men uanset om man har 1000 kr. eller 1 mia. kr., skal man hver dag træffe et bevidst valg om, hvad man vil bruge sin tid på.«
Og det er det, det handler om: Hvad vil du bruge din tid på? Hvordan vil du bruge din tid meningsfuldt i et forpligtende fællesskab med andre mennesker?
Hvis ikke du kender svaret på det spørgsmål, går du sandsynligvis galt i byen i jagten på økonomisk uafhængighed og frihed.

