Psykiske overgreb på jobbet stopper al udvikling og vækst
I et erhvervsliv hvor stress, udbrændthed og mangel på mening er kendte fænomener, er det let at overse subtil psykisk vold som gaslighting. Det er ulykkeligt for mennesker, ødelæggende for organisationers evne til at skabe resultater og står i skærende kontrast til psykologisk tryghed.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I en Harvard Business Review-artikel defineres gaslighting: ”En form for psykisk vold, hvor offeret begynder at tvivle på egen virkelighedsopfattelse, dømmekraft og egne evner. Offerets selvværd og selvtillid nedbrydes langsomt, og kan føre til stress, angst og depression.”
I samme artikel fremgår det, at op mod 30 pct. af alle ledere gaslighter deres medarbejdere i ”middel eller høj grad.” Formentlig er det reelle tal højere, fordi gaslighting er svært at konkretisere og bevise. Manipulationen sker nemlig i det skjulte og subtilt i relationer, hvor der er en form for afhængighed eller skæv magtfordeling.
Derfor er det vanskeligt for medarbejderen at sige fra, og samtidig sker overskridelsen af medarbejderens grænser typisk gradvist, så det kan tage lang tid at gennemskue, hvad der faktisk foregår. Når det endelig sker, er vedkommendes person så undermineret, at medarbejderen ikke længere ved, hvad der er op eller ned.
Ifølge Fast Company er en leders motivation for at gaslighte at opnå og fastholde magt og at have kontrol over en anden person. Lederen er eminent til at forvirre og så tvivl om andres kompetencer, men lægger ud med at skabe stærke og tillidsfulde relationer (”du kan altid komme til mig, hvis du har brug for hjælp”, ”du gør det rigtig godt”, ”sammen kan vi skabe fantastiske resultater” osv.).
En leder, der gaslighter vil helst tale med medarbejderen 1:1; de udtrykker, at andre misforstår, hvad de siger, og de projicerer egne fejl på medarbejderen. Derved sætter de offeret i en konstant forsvarsposition og efterlader en følelse hos medarbejderen af hele tiden at være to skridt bagud.
På betterup.com fremgår det, at en leder, der gaslighter, veksler mellem at overøse medarbejderen med anerkendelse og rosende ord, og at ignorere og (indirekte) kritisere. Det ene øjeblik er medarbejderen inde i varmen – det næste ude i kulden. Det bliver gjort på en sofistikeret og endog charmerende måde, og en gaslighter er ikke åbenlyst ubehagelig eller grov i munden.
Et offer for gaslighting vil genkende disse punkter:
- Du forsøger at overbevise dig selv om, at noget er normalt, selvom alt i din krop fortæller dig noget andet
- Du fortæller dig selv, at du ikke er dygtig nok, er for nærtagende, har for meget om ørerne eller overreagerer
- Du føler dig nervøs og har ondt i maven – ikke mindst når du skal interagere med din chef
- Du tvivler på, om dét du ser, hører og føler på jobbet er rigtigt
- Du undrer dig over, at din hukommelse, dømme- og beslutningskraft svigter
- Du afholder dig fra at sige din mening og lyver måske endda, for at sno dig
- Du bagatelliserer og tror, at det er dig, der er noget galt med, for ”hun er jo også dygtig og har ret i noget af det, hun siger”
Kan du genkende disse punkter, bør du overveje, hvordan du minimerer kontakten med din leder, hvordan du passer på dig selv og om du har en reel mulighed for at ændre situationen. I sidste ende bør du kraftigt overveje at finde en chef, som bygger dig op frem for at bryde dig ned.
Er du del af en topledelse eller bestyrelse, har du ansvar for at skabe værdi for ejere/aktionærer, kunder, medarbejdere og samfundet. Derfor må du aldrig ignorere eller undervurdere gaslighting: det stopper al udvikling og vækst - både af forretningen og af mennesker.
