Din tro på mennesker afgør, om du er en af fremtidens ledere

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er ikke gået manges næste forbi, at vi lige nu befinder os i en form for paradigmeskifte, når vi taler om måden, vi leder på i virksomhederne. Skal man sige det ultrakort, er vi gået fra at sige, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre” til at sige det modsatte.

Det er der mange grunde til, men nogle af de vigtigste er, at det kan føre til flere og bedre beslutninger, markant større handlekraft, mindre stress og større livsglæde.

Det er bare ikke for alle, for det kræver, at du tror på, at mennesker grundlæggende er ansvarlige og gør deres bedste. Og at du ikke står alene med den tro i organisationen. Øverste leder og ledergruppe skal tro på det. Og kulturen skal også bære præg af det.

I vores podcast Finans Tjek ind taler vi med progressive ledere, som gør tingene anderledes. Jeg har lagt mærke til, at de stort set alle taler om menneskesyn. En af dem er Casper Kirketerp-Møller, CEO i Clever:

»Vi skal erkende, at det menneskesyn, vi lægger for dagen, er det, der definerer mulighedernes rum. Tror vi på mennesker? Tror vi på at de gør deres bedste? Har vi lyst til at afgive magt?«

Rutger Bretman er en ung europæisk historiker og forfatter, der blandt andet har skrevet bogen ”Humankind”. I den gør han op med det menneskesyn, som han påstår ligger bag måden, moderne virksomheder drives på:

»Hvis der er én tro, der har forenet venstrefløjen og højrefløjen, psykologer og filosoffer, antikke tænkere og moderne tænkere, så er det den stiltiende antagelse, at mennesker er onde. Det er en forestilling, der driver avisoverskrifter og styrer de love, der former vores liv. […] Menneskevæsener, lærer vi, er af natur egoistiske og styres primært af egeninteresse. Men hvad nu hvis det ikke er sandt?,« spørger han polemisk og fortsætter:

Hvad nu hvis »vi er hårdt kodet til venlighed, indrettet mod samarbejde snarere end konkurrence, og mere tilbøjelige til at stole på hinanden end mistro?«

I bogen redegør han grundigt for, hvorfor det er den grundlæggende kodning i mennesket, og herhjemme hører vi som sagt flere og flere topledere, der tror på, at mennesket grundlæggende er wiret til at samarbejde og venlighed.

I virksomheden Clever tror de på, at alle mennesker er ”forskellige, men lige værdige – og at mennesker grundlæggende er gode, engagerede og dygtige væsener, der altid gør vores bedste”.

Casper Kirketerp-Møller fortæller, at de har udviklet tre ledelsesprincipper som konsekvens af deres menneskesyn:

1. Ligeværdighed: Følelsen af ligeværdighed er med til slippe den enkelte fri. Til at være den bedste version af sig selv. Og til at spille sig på banen i diskussioner. Ligeværdighed er også en grundforudsætning for, at ledelse bliver til kultur, og som vi forventer af alle i større eller mindre grad.

2. Tillid og medledelse handler om at skabe de bedste forudsætninger for hinanden gennem forståelse. Og tillid kan vi mærke i de dialoger, vi har med hinanden. Med et ligeværdigt og tillidsfuldt menneskesyn, bliver de svære dialoger også nemmere.

3. Transparens: For at sikre sammenhængskraften i en virksomhed er transparens en nødvendighed. Hvis der skal skabes en samlet kraft, er det vigtigt, at al relevant viden er tilgængelig for den enkelte. Hvis beslutningerne og magten skal bo i den enkelte rolle, skal viden være hvermandseje.

En anden virksomhed, der tager ledelsesmæssigt afsæt i et tydeligt formuleret menneskesyn er Dansk Design Center. I Mandag Morgen skriver Christian Bason og Sune Knudsen fra DDC, at de tror på, at mennesker:

Og at det betyder, at den ledelsesform, der passer bedst til dem indebærer, at alle kan vælge deres egen personlige leder, på sigt kan tilbyde sig som leder for andre, og at der ingen faste afdelinger eller teams er – men i stedet opgavespecifikke projektteams (” ’Menneskesyn’ er et overraskende anvendeligt ledelsesprincip”, Mandag Morgen).

Hvilket menneskesyn, der hersker i organisationen, er altså afgørende for, hvilken type ledelse, der kan og skal bedrives. Hvordan ser det ud i den virksomhed, du arbejder i? Hvad er dit eget menneskesyn? Og hvad er ledelsens?