Enliges ekstra sygedage koster virksomheder dyrt
Danskere uden en partner har mere sygefravær på jobbet og større risiko for stress end deres kolleger i et parforhold. Derfor bør virksomhederne have øje for de enlige medarbejderes trivsel.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Flere og flere danskere har svært ved at finde en partner. Faktisk har vi i Danmark aldrig været flere singler, end vi er i dag. Ifølge Danmarks Statistik har vi rundet 1,7 millioner enlige.
Befolkningens civilstand afspejles selvfølgelig også på arbejdsmarkedet. De enlige udgør statistisk set en medarbejdergruppe på næsten 42 pct. af de ansatte i virksomhederne, og det kan vise sig at være en dyr gruppe at have ansat.
Jeg er velbekendt med fortællingen om den ”lykkelige, frivillige single”. Realiteten er bare, at over 80 pct. af enlige blandt de 25 til 44-årige ønsker sig en partner. Det indikerer rapporten Sex i Danmark, som er udarbejdet af Statens Serum Institut. Tallene skildrer et problem, for flere undersøgelser viser, at især enlige rammes på deres fysiske og mentale helbred.
Det er på tide, at vi tør blande os, for den enliges fysiske og psykiske sundhed går ikke kun ud over dem selv, den går i høj grad også ud over vores arbejdsmarked.
Højere fravær og risiko for mental mistrivsel
Enlige lønmodtagere har generelt et højere sygefravær end dem, som bor sammen med en partner. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2022 havde enlige mænd hele 22 pct. mere sygefravær end mænd i parforhold. For enlige kvinder var sygefraværet 12 pct. højere end hos kvinder i et parforhold.
Rapporten Sundhedsbarometeret 2023 viser dertil, at det i høj grad er de enlige, der er i stor risiko for stress og depression. Her er det 21,3 pct. er i stor risiko, hvorimod det hos gifte er godt 12 pct. Enlige har også op til tre gange større risiko for ensomhed i forhold til dem, der f.eks. er gift. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Det tyder på, at en partner i høj grad kan afhjælpe mistrivsel. Måske spotter de mistrivsel, før vi selv gør, og støttende forlanger, at vi reagerer?
Virksomhederne betaler
Tallene taler for sig selv. Den enlige befolkningsgruppe er i højere grad udfordret på mental trivsel, og med næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle stress, må det i sig selv give virksomheder incitament til flere forebyggelsesaktiviteter målrettet enlige medarbejdere. For virksomhederne betaler i sidste ende prisen.
Stressramte medarbejdere koster danske arbejdspladser ikke mindre end 16,4 milliarder kr. Det svarer til næsten 62 millioner tabte arbejdstimer, hvilket udgør over 37.000 fuldtidsansatte. Tallene stammer fra en undersøgelse udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Helt overordnet har vi fra 2010 til 2021 set en stigning i andelen med en høj score på stressskalaen. Det ser altså ikke ud til, at regningen for medarbejdernes stress bliver mindre for virksomhederne lige foreløbig.
Trivsel og ledelsesansvar
Selvfølgelig er det ikke kun singlerne, der står for de mange tabte arbejdstimer. Alligevel mener jeg, at den enlige medarbejdergruppe er en gruppe, vi med et form for forsigtighedsprincip har ignoreret. Virksomheder er på ledelsesniveau nødt til at tage den enlige gruppes trivsel lige så seriøst, som de også tager hånd om andre gruppers trivsel og livssituationer som f.eks. skilsmisse eller nybagt forælder.
Well-being-koncepter som firmamassage og fysioterapi er ikke længere nok. Virksomhederne er på den ene eller anden måde nødt til i højere grad at favne de enlige medarbejdere med forebyggelsesaktiviteter med henblik på fastholdelse, udvikling og nedbringelse af sygefravær, både for den enkelte og især for virksomhederne selv.
