Rettidig omhu: Hvornår rammer ESG-kravene?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg har arbejdet med ESG og bæredygtighed i 12 år, og det er efterhånden langt de fleste virksomhedsledere, der ved, at vi står over for en klima- og miljøudfordring, som skal håndteres. Men et af de helt store spørgsmål, mange topledere stiller sig selv, er: Hvornår bliver vi ramt af ESG-krav, og hvornår skal vi gå i gang?

Der er som sædvanligt ikke noget nemt svar på dette. Men nogen er naturligvis mere udsat end andre. Det vil jeg gerne prøve at kaste lidt lys over i dette indlæg. Overvej følgende:

Hvilken branche?

Nogle brancher er mere udsat end andre. Bare tænk på, hvad vi ser i medierne. Landbruget er i disse tider jaget vildt, det samme gjaldt plastikindustrien, som dog lykkes at nuancere den meget forsimplede opfattelse af plastik som materiale.

Så er der de sædvanlige mistænkte: Olie-, gas- og kulindustrien. ESG vil nok ramme alle, men nogle brancher flyver under radaren. Det handler selvfølgelig om, hvor meget netop virksomhedens branche belaster i det store regnskab, og om folkedomstolen har fået øje på den.

Hvilke kunder?

Er virksomheden i B2B - handel med private virksomhedskunder - er den mere udsat, end hvis den har offentlige kunder. Offentlige indkøb arbejder i det store hele ikke for ESG-agendaen. Måske er det fordi, pris betyder langt mest, eller fordi det ikke er politisk prioriteret. Offentlige indkøb skal nok komme i sving, og flere steder bliver det dog prioriteret, men ikke i det store hele.

Derimod er B2B markant mere udsat, da store virksomheder er ramt af konkret lovgivning og dermed ikke længere har valget om, hvorvidt de vil gå i gang. Her kan vi så se på endnu et parameter, som kan sige noget om, hvornår virsomheden bliver ramt: Størrelsen på kunderne.

Har den store virksomheder som kunder, bliver den ramt inden for en overskuelig tidshorisont, da lovgivningen (CSRD og CSDDD) kræver, at de store virksomheder stiller krav til deres leverandører.

Her skal det selvfølgelig siges, at det er de færreste, som stiller krav til alle deres leverandører på én gang, hvilket betyder, at de som udgangspunkt starter med de største leverandører først. Der er naturligvis forskel på, om virksomheden leverer kuglepenne og brevpapir frem for at være kundens primære råvareleverandør. Men dette er ikke en naturlov.

Hvis det er svært at påvirke de store leverandører, kan det være, at virksomheden har bedre held med at arbejde med nogle af deres mindre leverandører.

Hvordan arbejder rivalerne?

Hvis de er ambitiøse med ESG, så bør vikrsomheden også opprioritere det. En virksomheds klima- og miljøbelastning sker ofte i værdikæden, så derfor kan ingen virksomhed være dygtig inden for ESG, uden at deres leverandører også er det.

I mange brancher er prisen nogenlunde den samme ved alle leverandører, og derfor kan ESG være et oplagt differentieringsparameter. Kunderne elsker ESG, særligt når de ikke skal betale ekstra for det, og det er ikke sjældent, at en kompetent samtale om ESG kan flytte kunder over til konkurrenten. ESG betyder ikke alt, men det kan betyde nok til, at kunderne begynder at tale med konkurrenterne.

Hvad mener medarbejderne?

Der findes mange medarbejdere, som mener, at virksomheder skal tage ansvar, og det kan derfor være, at flere af jeres medarbejdere har en holdning til, at I bør gøre noget. Der tales meget om unge mennesker og deres fokus på bæredygtighed, men voksne mennesker bliver også eksponeret for den massive mediedækning af klimaforandringerne.

Voxmeter tracker løbende, hvor mange danskere der bekymrer sig om klimaforandringerne. I skrivende stund er det mellem 50-61 pct. af alle danskere, der er bekymrede. Derfor spiller ESG faktisk en rolle i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Det er særligt vigtigt, at sælgerne er klædt på til at tale om ESG med kunderne, i hvert fald hvis virksomheden vil høste nogle af de kommercielle gevinster, som ESG-arbejdet kan give.

Men pilen peger på chefen

Som leder er man rollemodel, og tilgangen til ESG og bæredygtighed afspejler selvfølgelig også, hvor ambitiøst man går til værks. En beslutningstager, der kan se det forretningsmæssige potentiale i ESG, er ikke til at stoppe. Hvem vil ikke gerne tjene penge på at gøre planeten og samfundet bedre?

Nogle gange er den bedste begyndelse, at lederen bruger sin tid på rent faktisk at forstå ESG-agendaen. I takt med at man får mere viden, opdager man hurtigt, at det ikke kun handler om risiko, men i høj grad om forretningsmuligheder.

Her kan virksomhederne virkelig gøre en forskel, når de opdager, at økonomi og bæredygtighed faktisk ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod en forudsætning for en fremtid, som ligger lige rundt om hjørnet.