Lad os indfri potentialet i dansk life science

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Udvikling og produktion af medicinsk udstyr og lægemidler er en dansk erhvervssucces. Det er ikke uden grund, at regeringen med rette betegner industrien som én af Danmarks vigtigste erhvervspolitiske styrkepositioner.

Samlet står life science-industrien for tæt på 20 procent af al dansk eksport, driver mere end en tredjedel af alle private forsknings- og udviklingsaktiviteter her i landet og leverer en produktivitet, der er mere end dobbelt så høj som dansk erhvervsliv generelt.

Men den globale konkurrence om at tiltrække investeringer og innovation er benhård. Samtidig betyder den geopolitiske udvikling, at vi som aldrig før skal være knusbevidste om vores konkurrencedygtighed og robusthed.

Løfter vi blikket mod Europa, ser vi, at der er reel risiko for at miste pusten i den globale konkurrence, hvis vi ikke handler. I dag udvikles 22 procent af de globale innovative lægemidler i Europa, mens 47 procent kommer fra USA. Dette repræsenterer en fuldstændig vending af situationen for blot 25 år siden.

Samtidig viser en undersøgelse fra Boston Consulting Group og UCLA, at 89 procent af større producenter af medicinsk udstyr i fremtiden vil prioritere det amerikanske marked over det europæiske. Det er kritisk.

Derfor bliver den kommende strategi for life science helt afgørende for at understøtte rammevilkårene for branchen og fremtidssikre industrien.

Forskning, udvikling og produktion rimer på arbejdspladser og vækst

I juni vedtog regeringen sammen med en række af Folketingets partier en aftale om at styrke forskning- og udviklingsaktiviteter i Danmark gennem et permanent fradrag for forskning og udvikling på 120 procent. Det har været en mærkesag for både Lif og Medicoindustrien, og er et delelement i at sikre konkurrencedygtige rammer for en forskningstung life science-industri.

Danmark skal samtidig sætte ambitiøse mål og prioritere investeringer i offentlig forskning og uddannelse. Den kommende strategi for life science skal styrke vilkårene for at udføre kliniske forsøg og afprøvninger i Danmark. Det handler om at sikre effektiv sagsbehandling og kapacitet samt styrke kompetencer og incitamenter for mere samarbejde om den kliniske forskning.

Der er også behov for, at strategien får realiseret den nationale vision for sundhedsdata. En ny national sundhedsdatainfrastruktur skal gøre det muligt enkelt og hurtigt at hente data fra forskellige datakilder via én platform og samtidig effektivisere og ensarte godkendelsesprocesser, så sundhedsfaglige medarbejdere, offentlige og private forskere får styrket adgangen til data med afsæt i systemer og datakilder, der taler sammen.

Sammen med forskning og udvikling kommer behovet for styrkede rammer for investeringer i og udvidelse af life science-produktion. Her oplever mange virksomheder, at det kan være unødvendigt besværligt at indhente de godkendelser, der skal til, når man vil etablere eller udvide produktionen på dansk grund.

Det er at kaste guld på gaden, når innovative life science-virksomheder må søge mod udlandet for at investere i produktion, alene fordi sagsbehandlingen er for langsommelig og kompleks i Danmark.

For at styrke produktionen af lægemidler og medicinsk udstyr i Danmark og derved øge den danske life science-eksport er det afgørende, at flere industrizoner er gearet til produktion af innovative sundhedsløsninger.

Samtidig bør der etableres ét organ, der tager sig af forespørgsler omkring at udbygge eller etablere produktion i Danmark, hvilket skal sikre én indgang på tværs af myndigheder til det danske marked for multinationale virksomheder eller etablerede aktører, der har et ønske om at være stærkere til stede i Danmark.

Det er samtidig kritisk, at behovet for kompetencer i fremtiden kan imødekommes. Derfor skal der etableres et life science-uddannelsescenter, som man eksempelvis har i Irland. Det skal bidrage til at tiltrække, understøtte og udvikle medarbejdere med de rette kompetencer til at indgå på tværs af life science-branchen, ikke mindst i produktionen.

En drivende kraft for sundhedsvæsenet

Innovation på life science-området udgør en helt central forudsætning for at aflaste sundhedsvæsenets knaphed på ressourcer og personale. Det er både understreget af Robusthedskommissionen fra 2023 og i de nylige anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen.

Life science-innovation bidrager til effektiv forebyggelse, monitorering og innovative behandlingsindsatser, som løfter kvaliteten eller har direkte helbredende effekt. Det resulterer i, at indlæggelser på hospitalerne og opfølgende indsatser i primærsektoren kan reduceres betydeligt. Samtidig medfører innovation, at behandlinger og kontrol i stigende omfang kan omstilles fra hospitaler og praksissektoren til hjemmebehandling. Til gavn for sundhedsvæsenet og til gavn for patienterne.

Et styrket optag af sundhedsteknologier i det danske sundhedsvæsen er samtidig et afgørende vilkår for branchen, der er afhængig af et stærkt dansk hjemmemarked, når innovative sundhedsløsninger skal markedsføres på andre markeder.

Det er derfor ikke uden grund, at Life Science Rådet har anbefalet, at innovation skal være en prioriteret kerneopgave i det danske sundhedsvæsen. Et vigtigt greb for at få innovationsambitionerne til at lykkes, er bedre redskaber hos de centrale organer i sundhedsvæsenet til at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag med fokus på totaløkonomi og på de dynamiske effekter, som en bedre behandling har for patienter, sundhedsvæsen og samfund.

Der bør derfor afsættes midler til at videreudvikle den datadrevne model for værdibaserede indkøb, som blev igangsat med den seneste strategi for branchen, og som netop vil kunne sikre implementering af nye sundhedsløsninger som en prioriteret kerneopgave i hele sundhedsvæsenet.

Samtidig er der behov for, at strategien igangsætter nye initiativer, der sikrer en målrettet udvikling og anvendelse af innovative aftalemodeller mellem virksomheder og sundhedsvæsen, da de udgør et vigtigt fundament for at effektivisere sundhedsvæsenet og for at sikre patienter adgang til de innovative produkter.

Vi skal med andre ord blive bedre til at måle og evaluere på, om danske patienter og sundhedsvæsenet høster gevinsterne ved de innovative løsninger. Et nyt innovationsindeks skal sikre, at der aktivt kan arbejdes med og systematisk følges op på innovationsgraden i det danske sundhedsvæsen.

I de tilfælde, hvor indekset indikerer, at danske patienter halter bagefter den adgang til innovation, som andre landes patienter har, bør der ske en systematisk opfølgning på og evaluering af, hvorfor lande med højere innovationsgrad har været dygtigere til at fremme anvendelsen af innovationen i sundhedsvæsenet.

Europa mister pusten

For ti år siden var Europa det sted, man kiggede mod, når man som life science-virksomhed lancerede nye og innovative sundhedsløsninger. Sådan er det ikke i dag.

Bureaukratisk bøvl, lange sagsbehandlingstider og uforudsigelighed er fulgt i kølvandet på forordningen for medicinsk udstyr, der blev vedtaget i 2017, men som fortsat ikke er fuldt implementeret. Resultatet er, at flere og flere medicovirksomheder kigger mod USA og Kina, når nye, patientsikre løsninger skal lanceres. Det er kritisk.

På lægemiddelområdet kan revisionen af EU’s lægemiddellovgivning tilsvarende få alvorlige konsekvenser. Her lægges der op til en reduktion af den regulatoriske databeskyttelsesperiode for nye lægemidler, hvilket vil sætte den europæiske lægemiddelindustri alvorligt bagud i den globale konkurrence.

En kommende strategi for life science bør derfor også inkludere en styrket dansk interessevaretagelse i EU for at understøtte Europa som en attraktiv life science-region via konkurrencedygtige rammevilkår. Der er nemlig brug for et europæisk kursskifte, så konkurrenceevnen kan forbedres.

I anden halvdel af 2025 overtager Danmark formandskabet i EU – og her har Danmark erfaringerne til at kunne sætte en klar europæisk dagsorden, der handler om, at EU skal have en life science-strategi, der favner værdikæden, og som styrker Europas konkurrenceevne og robusthed på life science-området.

Ny strategi er historisk mulighed

Med den kommende strategi for life science har man fra politisk hold alle muligheder for at forbedre vilkårene for en af Danmarks vigtigste erhvervssuccesser.

De gode ambitioner fra Life Science Rådets anbefalinger skal gøres til virkelighed ved strategisk at sætte ind, hvor behovet er størst. Det kræver et mere innovationsparat sundhedsvæsen, mere samarbejde og bedre redskaber til optag af innovative sundhedsløsninger samt forbedrede vilkår for forskning, udvikling, uddannelse, sundhedsdata og produktion af life science-innovationer på dansk jord.

Lad os indfri potentialet i dansk life science.