Alle har traumer – og de påvirker måden, du er leder på
Traumer påvirker os som ledere. Det er ikke kun incestofre og krigsveteraner, der bærer rundt på tunge traumer. Det gør du med stor sandsynlighed også. Ved at forstå og arbejde med deres traumer kan ledere skabe bedre relationer til kolleger og medarbejdere.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Som leder bærer du mere med dig ind på arbejdspladsen, end du måske tænker over. Din uddannelse, erfaringer og færdigheder spiller naturligvis en stor rolle i din måde at lede på, men der er også en anden, ofte overset, faktor, der påvirker din ledelsesstil: Dine traumer.
Uanset om de er store eller små, bevidste eller ubevidste, påvirker de måden, du interagerer med dine kolleger og medarbejdere på (Van Der Kolk: Kroppen holder regnskab, 2014).
Når vi taler om traumer, tænker mange på store og dramatiske begivenheder som krig, misbrug eller tab. Men traumer kan også være langt mere subtile. Det kan være en nedladende kommentar fra en lærer i skolen, en forælder, der ikke viste nok opmærksomhed eller mobning i teenageårene. Selvom den slags oplevelser kan virke ubetydelige, når man tænker tilbage på dem, kan de have efterladt dybe spor og formet vores måde at navigere i verden på.
At være en bevidst leder handler om at tage ansvar for både sine styrker og sine sår, og om at bruge den bevidsthed til at lede med integritet og indsigt.Louise Orbesen
Traumer er dybt forankrede følelsesmæssige reaktioner på tidligere oplevelser, der har været overvældende eller skadelige. Når vi står over for sådanne oplevelser, udvikler vi strategier for at beskytte os selv og overleve situationen. Det har været nødvendige og nyttige på det tidspunkt, men når vi bærer dem med os ind i voksenlivet – og især ind i vores ledelsesstil – kan de blive en hæmsko.
Forestil dig for eksempel en leder, der har oplevet meget kritik som barn. Den person kan have udviklet en overdrevet trang til perfektionisme for at undgå at blive kritiseret igen. Som leder kan dette føre til mikromanagement, hvor vedkommende kontrollerer selv de mindste detaljer i frygt for at begå fejl. Det er drænende for både lederen selv og for medarbejderne, som uden tvivl føler sig hæmmet i deres kreativitet og ansvarsfølelse.
Et andet eksempel kunne være en leder, der som barn blev mobbet og derfor udviklede en dyb mistillid til andre. Han eller hun kan have svært ved at danne tætte relationer og vil måske prøve at undgå konflikter for enhver pris. Som leder kan det føre til en passiv ledelsesstil, hvor problemerne ikke bliver adresseret, og hvor der mangler ægte samarbejde og åben kommunikation. Medarbejderne kan føle sig usikre og uengagerede, hvilket i sidste ende skader arbejdsmiljøet og produktiviteten.
Så hvordan kan du som leder blive bevidst om sine traumer og arbejde med dem? Først og fremmest kræver det en villighed til at se indad og erkende, at de oplevelser, du har haft, har formet din måde at være på. Selvrefleksion og måske endda terapi kan være nødvendige skridt for at bearbejde gamle sår og forstå, hvordan de påvirker din adfærd i dag.
Det er også vigtigt at arbejde med selvbevidsthed i hverdagen. Ved at være opmærksom på, hvordan du reagerer i forskellige situationer, kan du begynde at identificere mønstre, der stammer fra gamle traumer. Måske opdager du, at du bliver ekstra nervøs, når du modtager kritik, eller at du trækker dig tilbage, når der opstår konflikter. Det er mønstre, der kan hjælpe dig med at forstå, hvilke traumer der ligger bag, og hvordan de påvirker din ledelsesstil (Ramachandran: The Tell-Tale Brain, 2011).
Når du har identificeret de mønstre, der er, er næste skridt at arbejde aktivt med dem. Dette kan indebære at ændre dine reaktioner bevidst, selvom det føles ubehageligt i starten. For eksempel kan du beslutte dig for at tackle konflikter direkte i stedet for at undgå dem, eller du kan øve dig i at give dine medarbejdere mere frihed til at tage beslutninger, selvom det føles risikabelt. Det kan også være en hjælp at søge støtte hos en mentor eller coach, som kan guide dig og hjælpe dig med at holde fokus på din udvikling som leder.
Traumer er en naturlig del af livet, og de former os som mennesker og som ledere. Men ved at erkende og arbejde med dem kan du bryde gamle mønstre og udvikle en ledelsesstil, der er mere autentisk, empatisk og effektiv. Det vil ikke kun gavne dig selv, men også skabe et bedre arbejdsmiljø for dine kolleger og medarbejdere. At være en bevidst leder handler om at tage ansvar for både sine styrker og sine sår, og om at bruge den bevidsthed til at lede med integritet og indsigt.
Louise Orbesen er partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group

