Fortsæt til indhold

Sønderjysk iværksætter vil konkurrere med de største

En hidtil ukendt iværksætter fra Sønderjylland vil konkurrere med de største måltidskasseleverandører. I øjeblikket leverer han 7.000 måltider om ugen.

32-årige Mortens Askjær Sørensen, der tidligere har arbejdet som kok, håber at få succes med sine måltidskasser, der leveres over hele landet og blot skal varmes i hjemme. Arkivfoto
Erhverv

Hurtig, nem og varieret aftensmad er efterhånden blevet en fast ambition for de mange virksomheder, der tilbyder måltidskasser leveret direkte til døren. Den populære løsninger hitter som aldrig før, og flere aktører melder sig konstant i kampen om at blive bedst på markedet.

Nu vil en hidtil ukendt leverandør blande sig med de allerstørste og forsøge at konkurrere med kendte aktører som Aarstiderne, Ret Nemt og Kokkens Hverdagsmad, skriver JydskeVestkysten.

Ideen opstod for to år siden, da den nu 32-årige iværksætter Mortens Askjær Sørensen sammen med slagteren Urik E. Jensen etablerede firmaet Måltidsboxen, der kort fortalt leverer hverdagsmad i forskellige måltidsbokse, til danskerne.

Allerede en måned efter etableringen besluttede de to stiftere dog, at Morten Askjær Sørensen selv skulle drive firmaet videre alene, mens Ulrik E. Jensen vendte tilbage til sit job i Legoland i Billund.

Siden er Måltidsboxen gået fra at levere 35 daglige måltidskasser om ugen til 7.000 måltider pr. dag ugentligt.

»Det er helt vildt, hvad der er sket. For et år siden var vi kun fem og begyndte først at lave mad fredag eftermiddag og i weekenden og skiftedes til at sove på en sofa ved siden af køkkenet,« siger Morten Askjær Sørensen, der i dag har 34 ansatte og netop har flyttet Måltidsboxen til et nyt domicil i Billund Kommune, til JydskeVestkysten.

Måltidsboxens kunder kommer fra hele landet. Særligt de større byer fra Aarhus og ned langs østkysten over Fyn til København er populære, og selv om antallet af måltidskasser er vokset markant siden etbaleringer, er ambitionerne fortsat store. Derfor håber Morten Askjær Sørensen i fremtiden at kunne konkurrere med de store aktører på markedet.

Aarstiderne meddelte tilbage i marts, at virksomheden ikke kunne følge med den stigende efterspørgsel som følge af coronavirussens indtog, der har gjort det endnu mere populært at klikke måltidskasser direkte til døren.

Ifølge en analyse foretaget af Dansk Erhverv steg onlinesalget af dagligvarer - både i onlinesupermarkeder og måltidskasser - i 2018 med 59 pct. Det svarer til, at omkring 2 pct. af den samlede omsætning med dagligvarer til danskerne forrige år.

Artiklens emner
Iværksætteri
Aarstiderne