Fortsæt til indhold

Regeringen vil undersøge, om energikøbmænd skal i kortere snor

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard reagerer, efter at eksperter har efterlyst regulering af energikøbmænd.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har iværksat et tværministerielt arbejde og vil ikke udelukke mere regulering eller kontrol af energibranchen. Foto: Christian Falck Wolff
Erhverv

Regeringen vil nu undersøge, om der er behov for at lægge en dæmper på spekulation og risikotagning i energibranchen.

Det sker, efter at Energinet og flere eksperter onsdag efterlyste netop dette.

I en skriftlig udtalelse til Finans oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at han ikke vil udelukke ny regulering eller kontrol, og at han nu har sat gang i et tværministerielt arbejde.

»Vi kan som samfund ikke tillade, at forsyningssikkerheden trues. Derfor blev der sidste år spændt et sikkerhedsnet under, og vi er i regeringen optaget af, at der for danskerne er tryghed for, at der er styr på energiforsyningen. Vi tager den nye virkelighed alvorligt og har værktøjskassen åben,« udtaler han.

Finans har den seneste måned beskrevet, hvordan de såkaldte mellemhandlere, der køber og sælger bl.a. el og gas på de internationale energimarkeder, har tjent så enorme profitter på energikrisen, at medarbejdere i de mest ekstreme tilfælde har optjent bonusser på to- og trecifrede millionbeløb.

Det gælder f.eks. i det andelsejede Energi Danmark, der ifølge et regnskabsudkast tjente 8,9 mia. kr. efter skat i 2022 svarende til mere end en 50-dobling af det hidtidige rekordresultat.

Energihandlerne jonglerer med enorme summer stort set uden tilsyn, og under sidste års vilde prisstigninger måtte Folketinget i al hast etablere en garantiordning på 125 mia. kr., som kunne redde aktører, der måtte komme i likviditetsproblemer.

Det gjorde ingen, fordi el- og gaspriserne faldt væsentligt umiddelbart efter.

Men summerne er så store, at Det Systemiske Risikoråd i december advarede om konsekvenser for den finansielle stabilitet, hvis spekulationen går galt, og onsdag lød det fra Energinet, at konkurser blandt mellemhandlerne kan ramme forsyningssikkerheden:

»Selvom det ikke har været aktuelt, kunne det nu være rettidig omhu, at der blev kigget på de regler, der gælder for elmarkedets væsentlige aktører i og med de er vigtige for det samlede markeds funktion,« sagde Jeppe Danø, vicedirektør i Energinet.

Energinet er ejet af staten og ejer dele af infrastrukturen i Danmark på energiområdet, og organisationen har peget på netop det andelsejede Energi Danmark som en aktør i branchen, der er »too big to fail«.

Regeringen står ikke alene med ønsket om at kigge nærmere på branchen. Finans har talt med ordførere fra en række partier, der presser på for at stramme grebet om branchen.

»Det er jo helt vanvittigt, at staten stiller en garanti på over 100 mia. kr., for at selskaberne kan spekulere som gale uden tanke på konsekvenserne. Jeg er ikke den store fan af regulering, men vi bliver nødt til at regulere her,« siger Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Han henviser dels til forsyningssikkerheden, dels til at ejerne af andelsejede energikoncerner kan ende med regningen, hvis et selskab krakker.

I SF mener energiordfører Sigurd Agersnap også, at man skal tage affære med det samme:

»Vi har en underregulering af selve energihandlerdelen af sektoren, og vi har ikke et ordentligt tilsyn. Vi har i sinde at bringe det op for over de relevante ministerier,« siger han.

På Twitter skrev Pelle Dragsted fra Enhedslisten, at »når energiselskabers hovedaktivitet er en form for finansiel spekulation i elhandel med enorme risici, så bør selskaberne overvåges som andre selskaber der kan true den finansielle stabilitet«.

Hos Danmarksdemokraterne henviser Hans Kristian Skibby også til, at bl.a. banker er underlagt restriktioner for at sikre den finansielle stabiltet:

»Vi har med nidkærhed i flere år trukket flere og flere regler ned over banker og finansinstitutioner. Jeg vil bestemt mene, vi skal have nøjagtigt det samme over for de her internationale energihandlere, som laver spekulation i energipriser,« siger han.

Regeringen er forvejen i gang med at undersøge, om mellemhandlerne skal pålægges en særskat på grund af branchens voldsomme indtjening på energikrisen og krigen i Ukraine. I samme forbindelse kaldte skatteminister Jeppe Bruus (S) det for »naturligt« at undersøge, om der også er behov for at regulere branchens brug af bonusser.

Det var torsdag aften ikke muligt at få en kommentar fra Green Power Denmark, der er brancheorganisation for energiselskaberne.

Organisationen har dog tidligere oplyst til Finans, at den er åben for en undersøgelse af, om energihandelsselskaber og mellemhandlere er robuste nok.

Artiklens emner