Erhverv

Clever udvider sit ladenetværk

Elbiloperatøren satser på en fordobling af antallet af ladestandere.

Artiklens øverste billede
Clevers nye multiladestationer har tre stik, så alle elbiler på det danske marked kan oplades.

Der er snart flere ladestandere end elbiler.

Det er en påstand, der ikke helt er dækning for. Men selv om elbilsalget i Danmark stadig er begrænset i antal, satser elbiloperatørerne massivt på at udbygge deres nedværk af ladestandere for at være klar, når elbilboomet kommer.

Således har E.ON Danmark netop taget hul på en udvidelse af sit netværk, og nu følger Clever efter med opsætning af en række hurtigladere over hele landet. Også elbilproducenten Tesla udbygger både sit eget netværk og antallet af forretninger i Danmark.

De faktiske tal for antallet af indregistrerede elbiler viser da også, at der i årets første ni måneder næsten er sket en tredobling i forhold til samme periode i fjor. Men det er fra 319 biler i fjor til 911 biler i år, og det er stadig ikke noget, der kan skabe en bæredygtig forretning for elbiloperatørerne.

»Men vi har selvfølgelig en tro på, at politikerne vil skabe det rigtige rammevilkår for elbilerne. Her tænker vi i første omgang på elbilernes afgiftsfritagelse, der udløber med udgangen af 2015. Her tror vi på, at politikerne vil beslutte sig for at forlænge fritagelsen for registreringsafgift. Det er simpelthen forudsætning for at have et elbilmarked i Danmark,« siger Lise Kirkegaard, der er kommunikations- og marketingsdirektør hos Clever.

»Vi er stadig dybt afhængige af de politiske rammevilkår,« tilføjer Lise Kirkegaard.

Hun ønsker ikke at fortælle, hvor meget Clever på nuværende tidspunkt har investeret i sit ladenetværk.

»Men det drejer sig om mange, mange millioner. Vi gør det selvfølgelig, fordi vi tror på, at elbilerne har en fremtid i Danmark. Bilproducenterne satser jo også på nye elbiler,« forklarer Lise Kirkegaard.

Hun mener, at forbrugerne stadig mangler viden om især opladning af elbilerne.

»Vi har selv gennemført nogle undersøgelser, der viser, at forbrugerne stadig har en fornemmelse af, at de skal hen på tanken for at lade elbilen op. Men virkeligheden er jo, at elbilerne som udgangspunkt lades op derhjemme. Ejerne flytter så at sige tanken hjem. Hurtigladestationerne er blot en ekstra sikkerhed for, at brugerne også kan komme hjem igen, når de kører i elbilerne,« forklarer Lise Kirkegaard.

»Opladning på farten er for de fleste elbilister blot sekundær, da den primære opladning og mere end 90 pct. af alle opladninger sker via ladeboksen hjemme eller på arbejdspladsen, hvor elbilen holder parkeret i længere tid ad gangen,« tilføjer Lise Kirkegaard.

Med opsætningen af nye hurtigladere fordobler Clever antallet af sine hurtigladere, så der ved udgangen af 2015 vil være 543 hurtigladepunkter i Danmark. De 263 kommer til i løbet af 2015. Antallet af ladestandere er noget lavere, da hver stander har to eller tre ladepunkter.

Hovedparten af de nye ladestandere bliver såkaldte multiladere med tre forskellige stik, så de kan oplade alle elbiler på det danske marked. Det drejer sig om Chademo, Combo og Type 2-stik, der på 20-30 minutter kan lade elbilernes batteri op til 80 pct. - uanset om bilen er en Volkswagen, en Tesla, en BMW, en Nissan eller en Renault.

»Ladestationer vil dække stort set hele landet, men med hovedvægt på motorvejsnettet og de større byer,« siger Lise Kirkegaard.

Clever er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.